Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TfS 1991, 400 ØLD

Tidspunktet for fradragsret for forpagtningsafgifter. Forpagtningsafgiftens størrelse afhang af kapiteltaksten, dvs. et beregnet gennemsnit af salgspriserne for årets høst. Den endelige forpagtningsafgift kunne derfor først opgøres efter årets udløb. Afgiften blev derfor betalt dels som acontobeløb, dels gennem en restafregning, der forfaldt til betaling efter indkomstårets udløb.

Spørgsmålet var, om det var en betingelse for fradrag, at afgiften var forfalden, eller om det var tilstrækkeligt, at der var en retlig forpligtelse til at opgøre afgiften efter kapiteltaksten, så den skyldige afgift vedrørende et indkomstår kunne fradrages allerede i dette indkomstår, hvor høstindtægten skulle beskattes.

I SL § 6, stk. 1, litra a, benyttes udtrykket udgifter, som i årets løb er anvendt. Efter bestemmelsen kræves hverken, at en udgift er forfalden eller faktisk afholdt. LL § 14, stk. 1, anvender samme udtryk, da forpagtningsafgifter mv. skal være anvendt i indkomstårets løb. Der var derfor også fradrag for den del af forpagtningsafgiften, der ikke var forfalden ved årets udløb.

Kommenteret i TfS 1991, 394 DEP.

Landsskatteretskendelser

SKM2007.426.LSR

En finansiel virksomheds forudbetaling af løn i december 2003 for januar måned 2004 kunne ikke fradrages i indkomståret 2003. Der kunne heller ikke gives fradrag efter gældende administrativ praksis for forudbetalinger, fordi fradrag efter denne praksis forudsætter, at forudbetalingen rækker ind over to indkomstår og ikke dækker en periode på mere end 12 måneder.

Se om nævnte praksis SKM2003.447.LSR.

SKM2006.683.LSR

Et selskab havde indgået en aftale med sit moderselskab om leje af erhvervslokaler. Lejen skulle betales årligt forud med forfald den 31. december. Landsskatteretten fandt, at efter den gældende praksis på området for lejeindtægter og udgifter skulle datterselskabet periodisere sine lejeudgifter over den periode, som lejen vedrørte. Den endelige retlige betalingsforpligtelse ansås således for opstået løbende hen over lejeperioden.

Da datterselskabets lejebetaling pr. 31. december 2004 dækkede perioden fra 1. januar til 31. december 2005, kunne lejeudgiften trækkes fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2005. Dette blev også støttet af, at lejeudgiften i det hele vedrørte et senere indkomstår end forudbetalingsåret. Det forhold, at selskabet underskrev lejeaftalen og betalte lejen den 23. december 2004, og at lejen efter den indgåede lejeaftale var forfalden til betaling den 31. december 2004, var ikke afgørende for fradragstidspunktet.

Den gældende praksis for forudbetalinger på højst 12 måneder forudsatte efter Landsskatterettens opfattelse, at forudbetalingen rakte ind over to indkomstår. Da lejen i sagen vedrørte perioden fra 1. januar til 31. december 2005, var der ikke tale om en forudbetaling, der vedrørte flere indkomstår, og denne situation var derfor ikke omfattet af den praksis, der gjaldt for forudbetalinger på højst 12 måneder.

Se om nævnte praksis SKM2003.447.LSR.

SKM2003.447.LSR

Et transportselskabs udgifter til forsikring og vejbenyttelsesafgift. Forudbetalinger, der vedrører flere indkomstår, men højst 12 måneder, skal ikke periodiseres, men kan fratrækkes straks i betalingsåret.

Afgørelsen tager ikke stilling til indtægtssiden. Praksis om indtægtssiden er derfor uændret. Se afsnit C.C.2.5.3.2.3.

TfS 1992, 437 LSR

En ekstraordinær leasingafgift skulle ikke periodiseres, da den blev anset for betaling for den værdinedgang, der skete ved en maskines ibrugtagning.

TfS 1989, 224 LSR

De forudbetalinger, som et selskab havde modtaget og afgivet i forbindelse med licensaftaler, blev anset for omfattet af statsskatteloven, da der ikke var tale om salg af patenter. Forudbetalingerne skulle derfor indtægts-/udgiftsføres i de år, hvor de var modtaget eller betalt, da de ikke kunne kræves tilbage.

Se også afsnit C.C.2.5.3.2.3.

Skatterådet

SKM2007.311.SR

Engangsydelse i forbindelse med leasing af en stationcar for en 1-årig periode.

Da der var sammenfald mellem leasingperioden og indkomståret, var det ikke aktuelt at fordele den samlede leasingudgift over flere indkomstår. Det var derfor uden betydning for fradragsretten, at den samlede leasingydelse blev betalt i form af en forholdsmæssigt stor førstegangsydelse og forholdsvis små månedlige afdrag. Dog skulle den samlede leasingudgift fordeles ligeligt over indkomståret.

Skatterådet fremhævede, at fradrag for leasingydelserne - uanset forfaldstidspunkt - skulle trækkes fra i det indkomstår, som ydelserne vedrørte.