Regel

Det er fra 1. januar 2020 en betingelse for fritagelse efter ML § 34, stk. 1, nr. 1, at at købers momsregistreringsnummer er oplyst til sælger og, at det i forbindelse hermed er indberettet til Skatteforvaltningen.

ML § 34, stk. 1, nr. 1-4, har følgende ordlyd:

"Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a. Det er en betingelse for fritagelse, at den registrerede erhverver har angivet sit momsregistreringsnummer til leverandøren. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.

2) Levering af nye transportmidler, der af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til erhververen i et andet EU-land.

3) Levering af punktafgiftspligtige varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når der skal betales punktafgift af varen i modtagerlandet, og forsendelsen sker i overensstemmelse med reglerne for handel med punktafgiftspligtige varer. Ved punktafgiftspligtige varer forstås energiprodukter, alkohol og alkoholholdige drikkevarer samt forarbejdet tobak efter EU's regler, men ikke gas, der leveres gennem et naturgassystem på EU's område eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.

4) Overførsel af varer i overensstemmelse med EU's regler herom til brug for virksomheden i et andet EU-land. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17."

ML § 34, stk. 2, har følgende ordlyd:

"Fritagelsen efter stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse, hvis leverandøren ikke har overholdt de forpligtelser, der er fastsat i og i medfør af § 54, stk. 1, til at indsende lister, eller hvis den indsendte liste ikke indeholder de korrekte oplysninger om leveringen, medmindre leverandøren behørigt kan begrunde undladelsen over for told- og skatteforvaltningen."

ML § 34, stk. 1, nr. 1-4, gennemfører momssystemdirektivets artikel 138 og 139 i dansk ret.

Momssystemdirektivets artikel 138 har følgende ordlyd:

1. Medlemsstaterne fritager levering af varer, der af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for medlemsstaternes respektive område, men inden for Fællesskabet, når følgende betingelser er opfyldt:

a)	varerne leveres til en anden afgiftspligtig person eller til en ikkeafgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes
b)	den afgiftspligtige person eller den ikke afgiftspligtige juridiske person, til hvem leveringen foretages, er momsregistreret i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes, og har angivet dette momsregistreringsnummer til leverandøren.

1a. Fritagelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis leverandøren ikke har overholdt den forpligtelse, der er fastsat i artikel 262 og 263, til at indsende en oversigt, eller hvis den indsendte oversigt ikke indeholder de korrekte oplysninger om leveringen, som påkrævet i henhold til artikel 264, medmindre leverandøren behørigt kan begrunde undladelsen over for de kompetente myndigheder.

2. Ud over de i stk. 1 omhandlede leveringer fritager medlemsstaterne følgende transaktioner:

levering af nye transportmidler, der af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til erhververen til steder uden for medlemsstaternes respektive område, men inden for Fællesskabet, hvis leveringen foretages til afgiftspligtige personer eller ikke-afgiftspligtige juridiske personer, hvis erhvervelser af varer inden for Fællesskabet ikke er momspligtige i henhold til artikel 4, stk. 1, eller til enhver anden ikke-afgiftspligtig person

levering af punktafgiftspligtige varer, der af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til erhververen til steder uden for medlemsstaternes respektive område, men inden for Fællesskabet, hvis leveringen foretages til afgiftspligtige personer eller ikke-afgiftspligtige juridiske personer, hvis erhvervelser af andre varer end punktafgiftspligtige varer inden for Fællesskabet ikke er momspligtige i henhold til artikel 3, stk. 1, når forsendelsen eller transporten af disse varer foretages i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4 og 5, eller artikel 16 i direktiv 92/12/EØF

c)	levering af varer i form af overførsel til en anden medlemsstat, når leveringen ville være omfattet af de i stk. 1 og i litra a) og b) omhandlede fritagelser, hvis den blev foretaget til en anden afgiftspligtig person.

Momssystemdirektivets artikel 139 har følgende ordlyd:

"1. Den i artikel 138, stk. 1, omhandlede fritagelse gælder ikke for levering af varer, der foretages af afgiftspligtige personer, som er omfattet af fritagelsesordningen for små virksomheder i artikel 282-392.

Fritagelsen gælder heller ikke for levering af varer, der foretages til afgiftspligtige personer eller ikke-afgiftspligtige juridiske personer, hvis erhvervelser af varer inden for Fællesskabet ikke er momspligtige i henhold til artikel 3, stk. 1.

2. Den i artikel 138, stk. 2, litra b), omhandlede fritagelse gælder ikke for levering af punktafgiftspligtige varer, der foretages af afgiftspligtige personer, som er omfattet af fritagelsesordningen for små virksomheder i artikel 282-292.

3. Den i artikel 138, stk. 1, og stk. 2, litra b) og c), omhandlede fritagelse gælder ikke for leveringer af varer, der er momspligtige i henhold til særordningen vedrørende fortjenstmargenen i artikel 312-325 eller til særordningen for salg ved offentlig auktion.

Den i artikel 138, stk. 1 og stk. 2, litra c), omhandlede fritagelse gælder ikke for levering af brugte transportmidler som defineret i artikel 327, stk. 3, der er momspligtige i henhold til overgangsordningen for brugte transportmidler."

ML § 34, stk. 1, nr. 14, som ændret ved lov nr. 1240 af 11. juni 2021, har følgende ordlyd:

"Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

(...)

14) Levering af:

a) Varer og ydelser til diplomatiske og konsulære repræsentationer og dertil knyttet personale med diplomatiske rettigheder i andre EU-lande, i det omfang de er berettiget til afgiftsfritagelse i værtslandet, og for varers vedkommende, hvis varerne transporteres til det pågældende EU-land.

b) Varer og ydelser til Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Atomenergifællesskab, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank eller til de organer oprettet af EU, for hvilke protokollen af 8. april 1965 om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved nævnte protokol og ved aftaler om gennemførelse af denne eller aftaler om hjemsted, for så vidt dette ikke medfører konkurrenceforvridning.

c) Varer og ydelser til andre internationale organer end dem, der er nævnt i litra b, og som er anerkendt som sådanne af de offentlige myndigheder i det andet EU-land, som er værtsland, og til disse organers personale med diplomatiske rettigheder inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved internationale konventioner om oprettelse af disse organer eller ved aftaler om hjemsted.

d) Varer og ydelser, der har et andet EU-land som destination, og som er bestemt til væbnede styrker fra ethvert EU-land bortset fra EU-bestemmelseslandet selv, til brug for disse styrker eller det civile personale, der ledsager disse, eller til forsyning af deres messer og kantiner, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats, der udføres med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, og i det omfang de pågældende er berettiget til afgiftsfritagelse i værtslandet, og for varers vedkommende, hvis varerne transporteres til det pågældende EU-land.

e) Varer og ydelser, der har et andet EU-land som destination, og som er bestemt til væbnede styrker fra et NATO-land bortset fra bestemmelseslandet selv, til brug for disse styrker eller det civile personale, der ledsager disse, eller til forsyning af deres messer og kantiner, når disse styrker udgør et led i det fælles forsvar, og i det omfang de pågældende er berettiget til afgiftsfritagelse i værtslandet, og for varers vedkommende, hvis varerne transporteres til det pågældende EU-land.

f) Varer og ydelser til Det Forenede Kongeriges væbnede styrker, der er udstationeret på øen Cypern i medfør af traktaten om oprettelse af Republikken Cypern af 16. august 1960, når disse varer og ydelser er bestemt til brug for styrkerne eller det civile personale, der ledsager disse, eller til forsyning af deres messer og kantiner, og i det omfang de pågældende er berettiget til afgiftsfritagelse i Republikken Cypern, og for varers vedkommende, hvis varerne transporteres til Republikken Cypern."

ML § 34, stk. 1, nr. 14, gennemfører momssystemdirektivets artikel 151 i dansk ret.

Momssystemdirektivets artikel 151 har følgende ordlyd:

"1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

a) levering af varer og ydelser som led i diplomatiske og konsulære forbindelser

aa) levering af varer og ydelser til Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Atomenergifællesskab, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank eller til de organer oprettet af Fællesskaberne, for hvilke protokollen af 8. april 1965 om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved nævnte protokol og ved aftaler om gennemførelse af denne eller ved aftaler om hjemsted, for så vidt dette ikke medfører konkurrenceforvridning.

(...)

b) levering af varer og ydelser, som er bestemt til internationale organisationer, der er anerkendt som sådanne af de offentlige myndigheder i værtsmedlemsstaten, og til medlemmer af disse organisationer, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved internationale konventioner om oprettelse af disse organisationer eller ved aftaler om hjemsted

(...)

bb) levering af varer og ydelser, der har en anden medlemsstat som destination, og som er bestemt til væbnede styrker fra enhver anden medlemsstat end bestemmelsesmedlemsstaten selv, til brug for disse styrker eller det civile personale, der ledsager dem, eller til forsyning af deres messer og kantiner, når disse styrker deltager i en forsvarsindsats, der udføres med henblik på gennemførelsen af en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

(...)

d) levering af varer og ydelser, der har en anden medlemsstat som destination, og som er bestemt til væbnede styrker fra enhver stat, der er part i den nordatlantiske traktat, bortset fra bestemmelsesmedlemsstaten selv, til brug for disse styrker eller det civile personale, der ledsager disse, eller til forsyning af deres messer og kantiner, når disse styrker udgør et led i det fælles forsvar

e) levering af varer og ydelser til Det Forenede Kongeriges væbnede styrker, der er udstationeret på øen Cypern i medfør af traktaten om oprettelse af Republikken Cypern af 16. august 1960, når disse varer og ydelser er bestemt til brug for styrkerne eller det civile personale, der ledsager disse, eller til forsyning af deres messer og kantiner.

De i første afsnit omhandlede fritagelser finder anvendelse med de begrænsninger, der fastsættes af værtsmedlemsstaten, indtil der vedtages ensartede bestemmelser for skatter og afgifter.

2. I tilfælde af, at varerne ikke forsendes eller transporteres til steder uden for den medlemsstat, hvor leveringen af disse varer finder sted, og for ydelsers vedkommende, kan fritagelsen gennemføres i form af tilbagebetaling af momsen."

Artikel 45a i Rådets gennemførelsesforordning nr. 282/2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, har følgende ordlyd:

1. Med henblik på anvendelsen af fritagelserne i artikel 138 i direktiv 2006/112/EF formodes varer at være blevet forsendt eller transporteret fra en medlemsstat til steder uden for dens område, men inden for Fællesskabet, hvis der foreligger et af følgende tilfælde:

sælgeren anfører, at varerne er blevet forsendt eller transporteret af vedkommende selv eller af en tredjemand for dennes regning, og enten sælgeren er i besiddelse af mindst to separate beviser, der ikke er indbyrdes modstridende, jf. stk. 3, litra a), og som er udstedt af to forskellige parter, der er uafhængige af hinanden, af sælgeren og af erhververen, eller sælgeren er i besiddelse af et af de dokumenter, der er omhandlet i stk. 3, litra a), sammen med et af de beviser, der ikke er indbyrdes modstridende, jf. stk. 3, litra b), som bekræfter forsendelsen eller transporten, og som er udstedt af to forskellige parter, der er uafhængige af hinanden, af sælgeren og af erhververen

sælgeren er i besiddelse af følgende:

en skriftlig erklæring fra erhververen, hvoraf det fremgår, at varerne er blevet forsendt eller transporteret af erhververen selv eller af en tredjemand for erhververens regning, og hvori varernes bestemmelsesmedlemsstat angives. Denne skriftlige erklæring skal angive udstedelsesdatoen, erhververens navn og adresse, mængden og arten af varerne, datoen og stedet for varernes ankomst, i tilfælde af levering af transportmidler transportmidlets registreringsnummer, og identifikation af den person, der modtog varerne på erhververens vegne, og

ii)

mindst to separate beviser, der ikke er indbyrdes modstridende, jf. stk. 3, litra a), og som er udstedt af to forskellige parter, der er uafhængige af hinanden, af sælgeren og af erhververen, eller et af de dokumenter, der er omhandlet i stk. 3, litra a), sammen med et af de beviser, der ikke er indbyrdes modstridende, jf. stk. 3, litra b), som bekræfter forsendelsen eller transporten, og som er udstedt af to forskellige parter, der er uafhængige af hinanden, af sælgeren og af erhververen.

Erhververen forelægger sælgeren den skriftlige erklæring, der er omhandlet i litra b, nr. i), senest den tiende dag i måneden efter leveringen.

2. En skattemyndighed kan afvise en formodning, der fremsættes i henhold til stk. 1.

3. Med henblik på stk. 1 accepteres følgende som bevis på forsendelse eller transport:

a)	dokumenter vedrørende varernes forsendelse eller transport, såsom et undertegnet CMR-dokument eller ledsagedokument, et konnossement, et luftfragtbrev, en faktura fra transportøren af varerne

følgende dokumenter:

i)	en forsikringspolice vedrørende varernes forsendelse eller transport eller bankbilag for betalingen af varernes forsendelse eller transport

ii)	officielle dokumenter, der er udstedt af en offentlig myndighed, såsom en notar, og som bekræfter varernes ankomst i bestemmelsesmedlemsstaten

iii)	en kvittering, der er udstedt af en oplagshaver i bestemmelsesmedlemsstaten, og som bekræfter varernes oplagring i denne medlemsstat.