Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsret

►I sagen var der anmodet om afholdelse af syn og skøn om, hvorvidt et hestestutteri blev drevet erhvervsmæssigt.

Parterne var enige om, at der skulle medvirke to skønsmænd, hvilken organisation, der skulle bringe den ene skønsmand i forslag, og at både R1-revision og G1-institut, opfyldte uvildigheds- og kvalifikationskriterierne for at kunne komme med forlag til den anden skønsmand. Parterne var ikke enige om, hvilken af de to organisationer, der var bedst egnet til at komme med forslag til en skønsmand med relevant faglig viden og indsigt, og dermed hvilken organisation, der skulle vælges til at bringe sagens anden skønsmand i forslag. 

Det var i overensstemmelse med sædvanlig praksis at indhente forslag til skønsmænd fra R1-revision. Landsretten fandt, at der efter det foreliggende ikke var grundlag for at antage, at G1-institut, var mere egnet end R1-revision til at bringe en skønsmand i forslag. Landsretten bemærkede herved, at det måtte forudsættes, at R1-revision ville være opmærksom på, at den skønsmand, som de skulle bringe i forslag, havde den fornødne sagkundskab.

Landsretten tiltrådte derfor byrettens afgørelse om, at R1-revision skulle komme med forslag til den anden skønsmand.

Ikke grundlag for at antage at G1-institut var mere egnet end R1-revision til at komme med forslag til skønsmand.◄

►Sagen drejede sig om kære af en byretskendelse i en sag om isoleret bevisoptagelse.

Ved kendelsen var det bestemt, at et spørgsmål 10 ikke skulle tillades stillet til skønsmanden, og at et bestemt institut (A) skulle bringe en skønsmand i forslag.

H1 kærede afgørelsen med principal påstand om, at en brancheorganisationen (B) skulle fremkomme med forslag til skønsmand, og at spørgsmål 10 skulle tillades, subsidiært at byretten selv skulle tage initiativ til at udpege en skønsmand og ikke kunne pålægge parterne denne forpligtelse.  

Til støtte for påstanden anførte H1 navnlig, at det følger af Højesterets afgørelse som trykt i U 2017.379 H, at det er den relevante brancheorganisation, der skal komme med forslag til skønsmand, hvilket konkret var brancheorganisation (B) og ikke instituttet (A), at det er byretten, der skal komme med forslag til skønsmand, og at et spørgsmål kun kan afvises af de grunde, der er anført i RPL § 197, stk. 2.  

Skattestyrelsen påstod byrettens kendelse stadfæstet og anførte til støtte herfor navnlig, at det ikke kan udledes af U 2017.379 H, at det altid er en brancheorganisation, der skal stille en skønsmand i forslag, og at det var uklart, hvad der skulle forstås ved kærendes spørgsmål 10. 

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse.

Uklart spørgsmål ikke tilladt. Det ikke kan udledes af UfR2017.379.H, at det altid er en brancheorganisation, der skal komme med forslag til egnet skønsmand.◄

SKM2023.612.ØLR (som stadfæster SKM2023.611.BR)Sagen drejede sig om bedømmelse af udviklet software, og om der skulle rettes henvendelse til institut (A) eller universitet (B) med henblik på at bringe en egnet skønsmand i forslag.

Rekvirentens havde i forbindelse med den verserende klagesag ved Landsskatteretten og forud for anmodningen om isoleret bevisoptagelse, indhentet en ensidigt indhentet erklæring fra universitetet (B).

Byretten bestemte ved kendelse af , at ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium, var institut (B) bedst egnet til at bringe en egnet skønsmand i forslag.

Rekvirenten kærede byrettens kendelse om institut A som forslagsstiller til landsretten med påstand om, at universitet B skulle bringe en egnet skønsmand i forslag.

Skattestyrelsen påstod byrettens kendelse stadfæstet.

Rekvirenten havde til støtte for påstanden navnlig anført, at byrettens kendelse fejlagtigt var baseret på en forudsætning om, at et af sagens bilag udgjorde en ensidigt indhentet erklæring, at kendelsen var uforenelig med retspraksis om valg af forslagsstiller, herunder kravene til indkæredes bevis for forslagsstillerens manglende uvildighed, og at kendelsen hvilede på den præmis, at skønsmanden særligt skulle udtale sig generelt om den udviklede software i forhold til allerede kendt viden og teknik på udviklingstidspunktet, men at kærendes spørgsmål snarere lagde op til, at skønsmanden skulle foretage en branchespecifik bedømmelse af den udviklede software i overensstemmelse med offentliggjort praksis om LL § 8 B, stk. 1.

Skattestyrelsen påstod afgørelsen stadfæstet og anførte til støtte herfor navnlig, at kendelsen var i overensstemmelse med retspraksis, herunder den vurdering der skulle foretages af den af kærende udviklede software, at byretten havde fundet institut A bedst egnet ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium, og at Skattestyrelsen ikke fandt, at der er nogen grund til at gå på kompromis med disse kriterier, når der findes en mulighed for en forslagsstiller, som ingen af parterne ensidigt har henvendt sig til på forhånd og indhentet en erklæring fra, og som fuldt ud lever op til kriterierne.

Landsretten tiltrådte efter en samlet vurdering af den pågældende organisations kvalifikationer i forhold til at foreslå en skønsmand med relevant faglig viden og indsigt samt af organisationens uvildighed, at der blev rettet henvendelse til institut A som anført.

Ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium, skulle A institut anmodes om at komme med forslag til egnet skønsmand.

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvilken organisation der skal rettes henvendelse til med anmodning om forslag til skønsmand i forbindelse med en isoleret bevisoptagelse til brug for en skattesag, der behandles ved Skatteankestyrelsen.

Rekvirenten driver virksomhed under branchekode for Autoreparationsværksted mv., og beskæftiger sig med forskning og udvikling af gearteknologi samt udlejning af ejendom til beboelse og erhverv. Skattesagen vedrører, hvorvidt virksomheden var drevet erhvervsmæssigt i skatteretlig henseende. Skattestyrelsen har ikke anset virksomheden som indrettet med udsigt til et positivt driftsresultat.

Byretten traf afgørelse om, at der skulle rettes henvendelse til Ingeniørforeningen Danmark (IDA) med forespørgsel om, hvorvidt foreningen kan bringe en egnet skønsmand i forslag. Skattestyrelsen kærede byrettens afgørelse med påstand om, at FSR skulle vælges til at bringe en skønsmand i forslag. I kæreskriftet har Skattestyrelsen i sin argumentation anført, at retten skal vurdere begge forslagsstillere, og at det i denne vurdering skal indgå, hvilken organisation der har den faglige viden og indsigt, som sagen fodrer. Hertil er det Skattestyrelsens opfattelse, at det væsentligste i besvarelsen af skønstemaet er forståelsen af de indgivne regnskaber og ikke den tekniske viden.

Østre Landsret fandt i overensstemmelse med Skattestyrelsens påstand, at det primært er regnskabsmæssige kvalifikationer, der er væsentligt for besvarelsen af skønstemaet, hvorfor FSR må anses for bedst egnet til at pege på en skønsmand. Under hensyn til den branche, som den pågældende virksomhed er drevet indenfor, fandt landsretten endvidere, at der i henvendelsen bør anføres, at den pågældende skønsmand - ud over regnskabsmæssige kvalifikationer - skal have tilstrækkeligt kendskab til automekanisk udviklingsvirksomhed.

Østre Landsret fandt det afgørende, at besvarelsen af spørgsmålene krævede regnskabsmæssige kvalifikationer, og derfor skulle FSR - danske revisorer komme med forslag til egnet skønsmand, der skulle have et tilstrækkeligt kendskab til automekanisk udviklingsvirksomhed.

I sagen traf byretten afgørelse om udmeldelse af en navngiven skønsmand på grundlag af anmodning fra rekvirenten og uden inddragelse af rekvisitus bemærkninger til rekvirentens anmodning og uden hensyntagen til rekvirentens yderligere bemærkninger til rekvisitus første bemærkninger. Byretten oplyste i forbindelse med kæresagen, at ved en fejl i byretten var sagens dommer ikke bekendt med hverken rekvisitus eller med rekvirentens yderligere bemærkninger, hvilket skyldtes at sagen på tidspunktet alene eksisterede som en papirsag, da den ikke var oprettet på www.minretssag.dk.

Skattestyrelsen kærede byrettens beslutning til landsretten med påstand om hjemvisning bl.a. under henvisning til, at byrettens beslutning ikke overholdt RPL §§ 198 stk. 3, og 201, om høring af sagens parter og om indhentelse af pris- og tidsoverslag, før en skønsmand kunne udmeldes.

Landsretten ophævede byrettens beslutning og bestemte, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling i byretten.

Byrettens udmeldelse af skønsmand blev hjemvist til fornyet behandling i byretten, da RPL § 198, stk. 3, og § 201 ikke var iagttaget.

I sagen var der anmodet om afholdelse af syn og skøn om, hvorvidt et hestestutteri blev drevet erhvervsmæssigt.

Byretten besluttede, at der skulle medvirke 2 skønsmænd efter forslag fra Københavns Universitet og SEGES. Rekvirenten ønskede byrettens kendelse stadfæstet eller alternativt, at der alene blev indhentet forslag til egnet skønsmand fra SEGES. Skattestyrelsen nedlagde påstand om, at der alene skulle udmeldes 1 skønsmand, og at der skulle indhentes forslag fra Københavns Universitet. Landsretten bemærkede, at ingen af parterne havde begæret 2 skønsmænd udmeldt, og at der ikke efter skønstemaets karakter var behov herfor.

Landsretten bestemte at der kun skulle udpeges 1 skønsmand. Det forhold, at der efter det oplyste havde været sager om stutteridrift, hvor der efter anmodning blev udmeldt 2 skønsmænd, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsretten fandt endelig, at det, efter en samlet vurdering af kvalifikationskriterier og uvildighedskriterier generelt, var Københavns Universitet, der måtte antages at være bedst egnet til at komme med forslag til skønsmand.

I sag om vurdering af driften af et stutteri, skulle Københavns Universitet og ikke SEGES, komme med forslag til egnet skønsmand, da Universitetet efter et kvalifikations- og uvildighedskriterium, blev anset for bedst egnede forslagsstiller.

Sagen drejer sig om værdiansættelse af en ejendom beliggende i Frankrig. Rekvirenten fremsatte begæring om at der via Justitsministeriet skulle fremsættes en retsanmodning med hjemmel i Haagerkonventionen af 18. marts 1970 om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile eller kommercielle spørgsmål, skulle rettes henvendelse til det franske Justitsministerium med henblik på at syn og skønnet af sagens ejendom, skulle varetages af en autoriseret vurderingsekspert udpeget af den relevante franske domstol.

Rekvisitus nedlagde påstand om at rekvirentens begæring ikke blev taget til følge, allerede fordi Haagerkonventionens artikel 1 udelukkende giver hjemmel til at anvende konventionens regler hvis der var tale om en retsanmodning,, hvor der skulle optages et bevis, der var bestemt til brug i en påbegyndt eller påtænkt retssag , og der i den aktuelle sag ikke var tale om en retssag, men om en klage indbragt for Landsskatteretten der er et administrative klageorgan.

Såvel byretten som landsretten afviste rekvirentens anmodning med henvisning til Haagerkonventionens artikel 1 med begrundelsen, at der ikke var tale om optagelse af bevis i en påbegyndt eller påtænkt retssag.

Der skulle ikke udstedes en retsanmodning efter Haagerkonventionen af 18. marts 1970 i forbindelse med syn og skøn af ejendom i Frankrig.

Sagen drejede sig om hvorvidt en skønsmand, efter afgivelsen af skønserklæringen, kunne afsættes på grund af manglende faglig indsigt og egnethed, samt om skønserklæringen var fejlbehæftet i et sådant omfang, at skønsmanden enten kunne afsættes og en ny udmeldes, eller om der kunne udmeldes én yderligere skønsmand.

Såvel byretten som landsretten afviste at der var usikkerhed om skønsmandens faglige kvalifikationer og egnethed, og da rekvirenten ikke havde godtgjort, at skønsmanden havde begået grundlæggende fejl ved sin skønsudøvelse, blev rekvirentens påstand om en ny skønsmand eller udmeldelse af én yderligere skønsmand afvist.

Efter afgivelse af skønserklæring blev udmeldt skønsmand ikke afvist på grund af faglige kvalifikationer mv.

I en verserende retssag mellem SKAT og en skatteyder traf Byretten beslutning om, at der skulle udmeldes syn og skøn, og at dette skulle varetages af to skønsmænd med hver deres faglige kompetenceområde. Parterne ar enige om at anmode FSR - Danske Revisorer om at komme med forslag til en egnet skønsmand. Parterne var imidlertid ikke enige om, hvorvidt der i tillæg hertil skulle udmeldes endnu en skønsmand, der var branchekyndig indenfor militærindustrien. Byretten fandt, at der skulle udmeldes to skønsmænd.

SKAT kærede afgørelsen til   landsretten. Landsretten gav SKAT medhold, idet landsretten udtalte, at spørgsmålet om, hvorvidt der skal udpeges en eller flere skønsmænd, afgøres efter en konkret vurdering og under hensyntagen til bl.a. karakteren.af de spørgsmål, der ønskes stillet, og om der er behov for mere end en skønsmand.

Landsretten fandt ikke, at der var behov for ud over en regnskabskyndig skønsmand også at udpege en branchekyndig skønsmand.

Landsretten tog derfor SKATs påstand til følge.

Der skulle alene udmeldes 1 skønsmand.

Sagen drejer sig om, hvorvidt rekvirentens hundekennel kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

Parterne var blevet enige om, at Københavns Universitet skulle komme med forslag til en skønsmand, men var ikke enige om formuleringen af henvendelsen til universitetet.

Skønsrekvirenten stillede subsidiært forslag om, at der alternativt til at stille et specifikt krav i henvendelsen til universitetet, skulle indhentes forslag til en medskønsmand fra Dansk Kennel Klub.

SKAT var ikke enig i, at der skulle rettes henvendelse til Dansk Kennel Klub, fordi det af konkrete omstændigheder i sagen efter SKATs opfattelse ville være i strid med uvildighedskriteriet at få en medskønsmand foreslået af Dansk Kennel Klub.

Skønsrekvirenten ønskede i henvendelsen til universitetet at stille krav om, at skønsmanden skulle have kendskab til opdræt af hunde, herunder have den fornødne indsigt i de lovmæssige krav, der stilles til erhvervsmæssig drift af hundekennel.

SKAT protesterede mod, at der i henvendelsen skulle stilles særlige og specifikke krav til kvalifikationerne hos skønsmanden. At stille særlige og specifikke krav i henvendelsen var overflødigt, når henvendelsen var vedlagt begæringen til retten, sagsfremstillingen og syns- og skønstemaet. Det måtte kunne lægges til grund, at universitetet evner at foreslå en kvalificeret skønsmand alene ud fra de udførlige, detaljerede og faktuelle oplysninger, der var givet i begæringen til retten, i sagsfremstillingen og i syns- og skønstemaet.

Byretten fandt efter karakteren af de stillede spørgsmål og henset til, hvilket formål besvarelsen skulle opfylde, ikke holdepunkter for at tilsidesætte skønsrekvirentens ønsker/krav til skønsmandens kvalifikationer. Byretten bestemte, at det kunne tillades skønsrekvirenten at rette henvendelse til Københavns Universitet og anmode dem om at foreslå en skønsmand, som skal have kendskab til opdræt af hunde, herunder have indsigt i de lovmæssige krav, der stilles til erhvervsmæssig drift af hundekennel.

Vestre Landsret stadfæstede byrettens kendelse af de grunde, som byretten har anført.

Tilladt at særlige krav stilles.

Det er en afgørelse hvor rekvirentens ønskede kravsspecifikation - i modsætning til den hidtidige faste praksis - blev tilladt.

Dette på trods af, at der fra rekvirentens side bl.a. ikke var stillet spørgsmål der forudsætter, at skønsmanden skal have "den fornødne indsigt i de lovmæssige krav der stilles til erhvervsmæssig drift af hundekennel"

Et spørgsmål af denne karakter ville formentlig heller ikke kunne tillades da en skønsmand som bekendt ikke kan stilles spørgsmål af juridisk karakter.

Der er i øvrigt tale om meget konkrete forhold og afgørelsen forventes ikke at være en væsentlig ændring af den øvrige praksis på området.

Vestre Landsrets afgjorde ved kendelse af 17. oktober 2011, at Universitet skulle anmodes om at bringe en skønsmand i forslag. Universitetet foreslog efterfølgende GM som skønsmand.

I Universitetets forslag var nærmere anført, at GM har stor erfaring med driftsøkonomi, praktisk landbrug og gennemførelse af syn og skøn i relation til hestestutterier. Brevet var vedlagt CV for GM.

Advokaten for rekvirenten har ønsket at spørge Universitetet, om, GM dels i sit daglige virke og dels i forskningsmæssig sammenhæng beskæftiger sig med de særlige problemstillinger, herunder særligt opdræt og uddannelse af samt omsætning med heste af racen ..., specielt dressurlinjen.

Advokaten er af den opfattelse, at instituttet kun bringer syns- og skønsmænd i forslag fra en sluttet personkreds på 3-5 personer blandt instituttets medarbejderkreds, uanset genstanden for syns- og skønsforretningen. Advokaten finder, at dette giver en særlig anledning til at undersøge den foreslåede syns- og skønsmands kompetencer.

Rekvisitus har gjort gældende, at Universitetet, har peget på GM som skønsmand på grundlag af rekvirentens lange og udførlige redegørelse om sagens forhold og formålet med at få foretaget syn og skøn, herunder at skønsmanden skal kunne svare på spørgsmål om markedsføring og afsætning af heste af racen ..., vurdering af besætning, herunder besætningens uddannelsesniveau og prissætning, samt spørgsmål om staldforhold, veterinære forhold, avl, fordring og driftsøkonomi.

Det må derfor lægges til grund, at Universitetet har vurderet, at GM opfylder de faglige kvalifikationer for at kunne virke som skønsmand og for at kunne besvare skønstemaet. Der er ikke grundlag for at antage, at Universitetet har peget på en skønsmand, der ikke er kvalificeret. Det savner derfor mening igen at rette henvendelse til Universitetet for at spørge, om GM nu også er kvalificeret til at besvare skønstemaet.

Byretten afsagde kendelse den 21. februar 2013. Retten konkluderer, at Vestre Landsret i kendelsen af 17. oktober 2011 (SKM2011.700.VLR) vurderede, at Universitetet var bedst egnet til at bringe en skønsmand i forslag. Universitetet har herefter på grundlag af skønstemaet samt en udførlig redegørelse fra rekvirenten om sagens forhold og formålet med at få foretaget syn og skøn peget på GM, som oplyses at have en relevant faglig uddannelse samt stor erfaring med driftsøkonomi, praktisk landbrug og syn og skøn i relation til hestestutterier.

Der er herefter ikke grundlag for at antage, at GM ikke besidder de nødvendige faglige kvalifikationer til at udføre hvervet som syns- og skønsmand i sagen. En forespørgsel til Universitetet om GM´s kvalifikationer findes derfor overflødig, hvorfor rekvirentens påstand ikke blev taget til følge.

Da der ikke var fremsat konkrete indsigelser mod udmeldelse af GM, blev rekvisitus påstand taget til følge.

Rekvirenten fik således ikke tilladelse til at sende en forespørgsel til Universitetet om GM´s kvalifikationer. GM blev udmeldt som syns- og skønsmand.

Advokaten for rekvirenten kærede kendelsen til Vestre Landsret. Vestre Landsret fandt, at udmeldelsen, ved den anvendte fremgangsmåde, hvor udmeldelsen er sket på baggrund af en henvendelse til Universitetet og med frist for parterne til at fremkomme med bemærkninger til instituttets forslag til skønsmand, var sket i overensstemmelse med RPL § 200, stk. 1, 2. punktum. Herefter, og i øvrigt af de grunde, der var anført i byrettens kendelse, stadfæstede Vestre Landsret byrettens kendelse.                                           

Advokaten søgte Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære Vestre Landsrets kendelse til Højesteret. Nævnet imødekom ikke ansøgningen.

Der var ikke grundlag for at rette yderligere henvendelse til forslagsstiller, der havde stillet en konkret skønsmand i forslag, om den forslåede skønsmands kvalifikationer.

Syns- og skønsmand anset for inhabil på grund af ansættelsesforhold.

Sagen drejer sig om, hvorvidt rekvirentens stutterivirksomhed kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i indkomståret 2008.

Byretten har ved kendelse af 24. januar 2012, stadfæstet af Østre landsret den 23. marts 2012, bestemt, at Københavns Universitet skulle anmodes om at bringe en egnet skønsmand i forslag. Fakultetet pegede på YM som egnet skønsmand.

Rekvirenten mente dog, at den af fakultetet foreslåede skønsmand ikke havde den nødvendige specialviden om drift af stutteri med galopheste. Fakultetet kom på opfordring af parterne med supplerende bemærkninger om YM´s specialviden om hestestutterier.

Byretten udmeldte ved kendelse af 22. august 2012 YM som skønsmand. Byretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte fakultetets skøn over den foreslåede skønsmands egnethed. Og der forelå ikke oplysninger, der var til hinder for YMs udmeldelse, jævnfør RPL § 197, stk. 1.

Rekvirenten kærede kendelsen med påstand om, at Københavns Universitet skulle anmodes om yderligere til belysning af YMs forudsætninger for at virke som skønsmand i en sag om stutterier.

SKAT har protesteret mod dette. Der findes ikke grundlag for at tilsidesætte fakultetets skøn over den foreslåede skønsmands egnethed. Fakultetet var bekendt med syns- og skønstemaet med tilhørende bilag, og har derfor været bekendt med samtlige spørgsmål, der skulle besvares. Fakultetet har inden udmeldelsen bekræftet, at YM må anses for særdeles egnet til at varetage opgaven.

Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse af de grunde, som anført af byretten, og idet der ikke var grundlag for at indhente yderligere oplysninger om skønsmandens forudsætninger for at virke som skønsmand.

Ikke tilladt at indhente yderligere oplysninger om syns- og skønsmand.

Habilitetsindsigelse fortabt.

SKM2011.700.VLR

Sagen drejer sig om, hvilken organisation, der skulle anmodes om at bringe en egnet syns- og skønsmand i forslag.

Parterne var enige om skønstemaet, som vedrørte den erhvervsmæssige karakter af en stutterivirksomhed.

Rekvirenten påstod, at Videncentret for Landbrug, Heste, Århus (Videncentret for Landbrug) skulle foreslå en skønsmand, hvorimod SKAT påstod, at Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet, skulle foreslå en skønsmand.

Byretten gav rekvirenten medhold, fordi retten - ud fra en samlet vurdering af organisationernes hovedområder og -opgaver sammenholdt med det fremlagte skønstema - fandt Videncentret for Landbrug bedst egnet til at bringe en syns- og skønsmand i forslag. Der var i øvrigt ikke konkrete forhold der talte for, at Videncentret for Landbrug som organisation kunne være inhabil i forhold til sagens parter.

Landsretten ændrede byrettens afgørelse og fulgte SKATs påstand.

Landsretten fandt efter en samlet vurdering af de oplysninger, der forelå om de institutioner, som parter hver især ønskede udpeget til at bringe en skønsmand i forslag, at Københavns Universitet måtte anses for bedst egnet til opgaven.

Valg af skønsmand.

SKAT gjorde blandt andet gældende, at Videncentret for Landbrug, som følge af sit almindelige engagement som repræsentant for landmænd, herunder også ejere af stutterivirksomheder, i skatte- samt syns- og skønssager om den erhvervsmæssige karakter af sådanne virksomheder, må anses for inhabil i forhold til at få opgaven med at bringe en skønsmand i forslag netop i en sådan sag.

Det fremgår dog ikke af kendelsen fra landsretten, om retten har tillagt dette nogen betydning.

Rekvirenten søgte Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære Vestre Landsrets kendelse til Højesteret.

Tilladelsen blev ikke givet, fordi nævnet fandt, at betingelsen om, at kæren skal vedrøre spørgsmål af principiel karakter, ikke var opfyldt.

SKM2011.636.VLR

Medarbejder ved SKAT havde fornøden rettergangsfuldmagt til kære af byrettens kendelse om valg af skønsmand, jf. RPL § 260, stk. 3, nr. 4.

Efter omstændighederne fandt landsretten ikke grundlag for tilsidesættelse af udmeldelse af skønsmand, men fandt dog fornøden anledning til at udmelde yderligere en skønsmand i overensstemmelse med parternes subsidiære påstande herom.

Valg af flere skønmænd.

SKM2009.774.VLR

Der var tale om en sag, hvor SKAT havde forhøjet en skatteyder med yderligere værdi af goodwill. Til fastsættelse af værdien af goodwill blev der gennemført et syn og skøn.

Der var ikke enighed om, hvem der skulle anmodes om at komme med et forslag til en egnet syns- og skønsmand, idet rekvirenten gjorde gældende, at det skulle være skatteyderens brancheorganisation, mens SKAT gjorde gældende, at Foreningen af Statsautoriserede Revisorer burde anmodes om at komme med forslaget.

Byretten gav rekvirenten medhold, men landsretten ændrede byrettens afgørelse og fulgte SKATs påstand.

Landsretten fandt, at sagkundskaben til vurdering af goodwill mest naturligt kunne findes ved at anmode Foreningen af Statsautoriserede Revisorer om at komme med forslag til en egnet syns- og skønsmand.

Valg af skønsmand.

Afgørelsen viser, at der lægges afgørende vægt på, at den foreslåede syns - og skønsmand besidder de for sagen afgørende faglige egenskaber, og at det ikke var pågældendes brancheorganisation, der måtte formodes at være i besiddelse af de ønskede faglige kvalifikationer.

SKM2005.205.VLR

Landsretten bestemte i en sag om størrelsen af lønnen for en ansat direktør i en købmandsforretning, at valg af syns- og skønsmand skulle ske på grundlag af forslag fra Dansk Handel & Service.

Valg af skønsmand.

Afgørelsen blev truffet efter en egnethedsvurdering og et uvildighedskriterium. De Samvirkende Købmænd blev fravalgt som forslagsstiller, blandt andet fordi sagsøgeren er medlem af denne organisation.

SKM2005.116.VLR

Landsretten bestemte i en sag, om et fritidslandbrug (stutteri) var drevet erhvervsmæssigt, at valg af syns- og skønsmand skulle ske på grundlag af forslag fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole eller Fødevareøkonomisk Institut.

Valg af skønsmand.

Afgørelsen blev truffet efter en egnethedsvurdering.

Dansk Teknologisk Institut blev fravalgt som forslagsstiller.

TfS1999.686.VL

En skatteyder havde på egen hånd bedt Dansk Teknologisk Institut om at foreslå en syns- og skønsmand til brug for syn og skøn vedrørende værdien af hans besætning. Skatteyder bad retten om at udmelde den syns- og skønsmand, som Dansk Teknologisk Institut havde foreslået. Told- og Skattestyrelsen protesterede herimod. Retten afviste at udmelde den pågældende, alene fordi forslaget til syns- og skønsmand var indhentet ensidigt af skatteyder, uden at Told- og Skattestyrelsen havde haft lejlighed til at fremkomme med sin stilling til at lade Dansk Teknologisk Institut foreslå syns- og skønsmand.

Valg af skønsmand.

TfS1999.513.VL

En skatteyder havde i forbindelse med en sag om, hvorvidt hans landbrug var drevet erhvervsmæssigt foreslået en konkret navngiven person som syns- og skønsmand. Told- og Skattestyrelsen ønskede, at Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole skulle forslå en syns- og skønsmand. Byretten udmeldte den af skatteyder foreslåede person. Landsretten udtalte, at det var rigtigst, at der ikke skete udmeldelse af en syns- og skønsmand, som alene en af parterne havde peget på. Udpegningen skulle i stedet ske efter forslag fra en institution, forening eller lignende. Sagen blev herefter hjemvist til fornyet behandling ved byretten.

Valg af skønsmand.

Byret

Sagen drejede sig om der i en sag hvor et stutteri med travsport skulle bedømmes, skulle anmodes Dansk Travselskab Centralorganisation, SEGES under Landbrug & Fødevarer eller Københavns Universitet, om at komme med forslag til egnet skønsmand.

Retten besluttede, at der skulle rettes henvendelse til København Universitet under henvisning til kvalifikations- og uvildighedskriteriet samt på baggrund af de spørgsmål som skønsmanden skulle besvare, og da Københavns Universitet kunne anset for, at være den mest velegnede organisation til at bringe en skønsmand i forslag.

Efter uvildigheds- og kvalifikationskriteriet skulle Københavns Universitet komme med forslag til egnet skønsmand

Sagen drejede sig om hvorvidt en frisørvirksomhed kunne anses for, at være drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, og om hvorvidt G2 eller G3, skulle anmodes om, at bringe en egnet skønsmand i forslag. Retten anså G3 for, at være de bedst egnede til, at bringe en skønsmand i forslag.

Den bedst egnede organisation skulle komme med forslag til skønsmand

FSR - danske revisorer blev anset for bedst egnede fremfor Foreningen Danske Revisorer, til at komme med forslag til den ene skønsmand.

SKM2013.853.BR

Sagen drejer sig om, at SKAT havde forhøjet en skatteyder med fratrukket underskud ved drift af landbrugsejendom hvorfra skatteyderens drev hestestutteri med henvisning til, at SKAT mente at ejendommen ikke blev drevet erhvervsmæssigt.

Skatteyderen begærede syn og skøn. Parterne var enige om at Københavns Universitet skulle komme med forslag til syns- og skønsmand, men var ikke enige om formuleringen af henvendelsen til universitetet.

Skatteyderen ønskede, at der skulle skrives: "Parterne er i den forbindelse enige om, at skønsmanden bør have kendskab til stutteridrift. Endvidere gøres opmærksom på, at der kan foreslås en medskønsmand med kendskab til stutteridrift, hvis den foreslåede skønsmand vurderer, at der er behov herfor" 

SKAT var ikke enig i denne formulering da det var overflødigt, at opstille et selvstændigt krav om kendskab til stutteridrift, og at Københavns Universitet ikke ville stå helt fri til, at komme med sit forslag, og at skatteyderen derved reelt undergravede Universitetets faglige evner til, at bringe en egnet syns- og skønsmand i forslag.

SKAT foreslog derfor, at henvendelsen i stedet blev helt neutralt formuleret på denne måde: "Til brug for en skattesag verserer der ved Byretten en syns- og skønssag vedrørende driften af landbrugsejendommen (adresse udeladt). Sagens parter er enige om at anmode Københavns Universitet om at bringe en egnet skønsmand i forslag.  Jeg vedlægger til Fakultetets brug kopi af anmodningen (dog uden bilag) samt kopi af skønstemaet".

Retten gav SKAT medhold.

Rettens beslutning viser, at det også i henvendelsen til den, der skal stille en egnet syns- og skønsmand i forslag er centralt, at dette sker på en helt neutral måde. Rettens beslutning er i øvrigt i overensstemmelse med formuleringer anvendt i de ledende kendelser i SKM2005.116.VLR og SKM2011.700.VLR.

SKM2012.700.BR

Sagen drejer sig om kursfastsættelse af et gældsbrev til brug for fastsættelsen af ejendomsavance.

Der var mellem parterne enighed om at foreslå statsautoriseret revisor YJ udmeldt som skønsmand. Retten udmeldte derfor i april 2012 statsautoriseret revisor YJ som skønsmand.

Skønsrekvirenten har i august 2012 skrevet til retten og anmodet om at få afsat den udmeldte skønsmand samt at få udmeldt en anden. Som begrundelse anførte skønsrekvirenten, at den udmeldte skønsmand ikke har foretaget sig noget siden udmeldelsen, at skønsmanden har bedt om at få tilsendt regnskaber, han selv kan trække fra Erhvervsstyrelsen, at det forventede honorar er ude af proportion, og at skønsmanden er bosiddende i Århus. Skønsrekvirenten påstod, at skønsmanden skal være bosiddende i København/Nordsjælland, da det ikke er rimeligt, at rekvirenten skal rejse helt til Århus for at deltage i en skønsforretning.

SKAT har gjort gældende, at der ikke skal udmeldes en anden skønsmand. Skønsmandens faglige kvalifikationer er på et meget højt niveau, og han har stor erfaring i gennemførelsen af syns- og skønssager. Den geografiske afstand udgør ikke noget sagligt relevant problem.

Byretten imødekom ikke skønsrekvirentens anmodning om at afsætte den udmeldte skønsmand.

Retten medgiver, at der forløb lang tid fra skønsmanden modtog udmeldelsesdekretet til skønsmanden afsendte første henvendelse til parterne. Den medgåede tid er dog ikke af en sådan længde, at det kan bevirke, at skønsmanden afsættes.

Retten finder ikke at kunne kritisere, at skønsmanden har anmodet skønsrekvirenten om at fremsende diverse dokumenter, da skønsmanden ikke ville være berettiget til at inddrage de omhandlede dokumenter som grundlag for skønsforretningen, uden at parterne havde meddelt deres accept heraf.

Retten bemærker, at det, efter at skønsforretningen er afsluttet, er retten der fastætter skønsmandens honorar, efter at parterne har haft lejlighed til at udtale sig. Retten finder ikke, at skønsmandens honorarestimat kan medføre, at han skal afsættes.

Rettens udtalte, at det af FSR-Danske Revisorers forslag til skønsmand fremgik, at den foreslåede skønsmand havde adresse i Århus. Skønsrekvirenten gjorde på det tidspunkt ikke indsigelse, og skønsmandens adresse kan ikke i sig selv bevirke, at han skal afsættes.

Skønsrekvirenten har endelig ikke fremkommet med oplysninger, der godtgør, at skønsmanden ikke har de fornødne faglige kvalifikationer til at påtage sig opgaven som skønsmand i sagen.

Ikke omvalg af skønsmand.

SKM2007.565.BR

Retten besluttede ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium, at Københavns Universitet skulle anses for bedst egnet til at bringe en syns- og skønsmand i forslag i en skattesag om fritidslandbrug.

Valg af skønsmand.