Parter

A H1 (Advokat Hans Peter Storvang)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv.fm.Rebecca Vikjær Sadholt)

Afsagt af byretsdommer

Lars Krunderup

Sagens baggrund og parternes påstande

Landsskatteretten har den 11. december 2008 truffet afgørelse om ikke at imødekomme en begæring fra sagsøgeren, A, om genoptagelse af landsskatterettens kendelse af 30. april 2008. Sidstnævnte kendelse, der ikke er indbragt for domstolene, vedrørte en forhøjelse af sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 2001. Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1, er opfyldt.

Sagsøgeren, A, har påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at betingelserne for genoptagelse af landsskatterettens kendelse af den 30. april 2008 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 46, således at sagen hjemvises til landsskatteretten til behandling af realiteten.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagen, der vedrører landsskatterettens afgørelse af 11. december 2008, jf. landsskatterettens kendelse af 30. april 2008, er anlagt den 11. marts 2009.

Til brug for behandlingen af begæringen om genoptagelsen for landsskatteretten fremlagde sagsøgeren følgende opgørelse udarbejdet af hendes revisor, NP:

"Lageropgørelse af skind H1 v/A 2001

	bilagsnr.	stk.
beholdning primo		738
køb	22	175
	25	200
	26	489
	28	90
	29	750
	30	346
	31	293
	37	195
	42	51
	44	285
i alt		3612
salg	33	-1883
	34	-680
		1049
salg og køb fra mellemregning
salg	46	-1483
køb	47	2594
		2160
tilbageført G2		-2160
beholdning ult		0

..."

Af en skrivelse af 19. februar 2002 fra G2 ved MT til BA fremgår følgende

"...

Vedr. de sidste skind.

20/4 Købt skind	680 stk.
20/4 Købt skind	1883 stk.
17/7 Købt skind	1483 stk.
9/11 Købt skind	-1451 stk.
22/12 Købt skind	-160 stk.
Overført	2160 stk.
Købt i alt	7817 stk.
Solgt 22/10	1000 stk.
Solgt 15/11	1000 stk.
Solgt 29/11	1000 stk.
Solgt 21/11	1000 stk.
Solgt 17/12	1940 stk.
Solgt 18/2-2002	1.000 stk.
Rest pr. 18/2-2002	877 stk.

..."

Der er under sagen afgivet forklaring af A, BA, registreret revisor NP og MT.

Forklaringer

A har forklaret, at hun har ansættelse som underviser på en daghøjskole og ikke har den store indsigt i minkbranchen. Årsagen til, at firmaet H1 blev oprettet i hendes navn, var, at hun ville hjælpe sin lillebror, BA, der var kommet i økonomiske vanskeligheder. Hun var ikke i det daglige involveret i handlen med mink m.v., idet det alene var hendes lillebror, der stod for det. Hun har heller ikke forstand på bogføring, hvorfor de rettede henvendelse til registreret revisor NP. Revisor foretog al bogføring m.v. Hun afleverede regnskabsbilagene hos revisoren og mente at den del så var i gode hænder hos revisor og BA, der stod for driften af firmaet. Selvangivelsen er udarbejdet af revisor og underskrevet af hende. Efter at skattevæsenet havde forhøjet hendes indkomst, talte hun lidt med revisor, der oplyste, at det nok skulle blive ordnet. Hun fik også kopi af landsskatterettens kendelse, men forstod på revisor, at det nok skulle ordne sig.

BA har forklaret, at han har arbejdet med mink, siden han var 14-16 år. Omkring år 2000 kørte han galt i sin bil og gik i forlængelse heraf fallit. Som følge heraf gik hans søster, sagsøgeren, ind og stiftede firmaet H1. Navnet kommer af de to første bogstaver i henholdsvis vidnets kones og vidnets søsters navn. Det var ham og hans kone, der tog sig af den daglige drift. Han kender fra sine år i branchen mange skindhandlere. Det var tanken, at de skulle forsøge at sælge skind på det russiske marked. Han købte skind og fik dem efterfølgende garvet for MTs regning. H1 har aldrig ejet de omhandlede 15.000 skind. Aftalen med MT var, at H1 skulle købe minkskind for 3 x 500.000 kr. og få dem garvet. I forlængelse heraf skulle skindene afsættes til mulige russiske købere. Skindene blev indkøbt, og han sørgede for, at de blev garvet i .... Regningen for garvningen blev sendt til MT og er ikke på noget tidspunkt betalt af H1. H1 fik en US-dollar pr. skind, som det lykkedes at afsætte. Denne provision blev betalt af køberen til H1. Provisionen er indtægtsført i H1 ApS, der blev stiftet den 1. juni 2001. H1 har ikke på noget tidspunkt haft ejendomsret til skindene, der tilhørte MT. Skindene omhandlet i fakturaerne 9280, 9281 (bilag E) og faktura 9285 (bilag D) har ikke på noget tidspunkt tilhørt H1. Der er tale om skind, som han har indkøbt til MT for penge, som MT har overført til hans konto. Betalingen af de nævnte fakturaer kom således fra H1's konto, efter at MT havde overført pengene i portioner á 500.000 kr. Han har ikke forstand på bogføring, og det kan godt være, at det er en fejl, at der er udstedt fakturaer som nævnt. H1 har ikke på noget tidspunkt haft minkskind på lager, som tilhørte dem.

På et tidspunkt har de haft egentlige minkpelse på lager, men det har ikke noget med lageropgørelsen af skind at gøre. Opgørelsen fremlagt som bilag 2 er således revisors opgørelse over, hvad der er sket med de skind, som de indkøbte og videresolgte for MT. Der var tale om et kommissionsforhold. I forbindelse med, at køberen af skindene - efter at de var blevet garvet - betalte provision til H1, udstedte han en faktura herfor. Disse beløb er imidlertid som nævnt gået ind i anpartsselskabet. Revisor sagde efter landsskatterettens kendelse i april 2008 til ham, at han nok skulle tage sig af at indbringe kendelsen for domstolene. Vidnet har været meget i Kina de seneste år og har derfor ikke helt kunnet følge med i, hvad der skete med skattesagen. Han var heller ikke helt opmærksom på, om skattesagen vedrørte H1 ved A eller H1 ApS.

Revisor NP har forklaret, at han har forestået bogføring og revision i H1. Han fik i år 2000 en henvendelse fra A herom. Det var A, der var hans kontaktperson, men han har også haft kontakt med BA, der var den, der var mest involveret i driften. Bogføringen var ikke altid nogen let opgave, idet dokumentationen fra BAs side ofte var noget mangelfuld. På et tidspunkt blev der indkøbt minkskind på kommissionsbasis. Firmaet havde ingen penge at købe skind for, og det var således helt klart, at det var MTs skind. På et tidspunkt ser han, at der er udstedt faktura vedrørende de omhandlede skind. Disse fakturaer skulle efter vidnets opfattelse aldrig være udstedt. Vidnet har imidlertid i det hele bogført, efter at der var tale om kommissionssalg. Provisionen i forbindelse med kommissionssalget er afholdt af køberen og har typisk været en dollar pr. skind, et beløb, der er indtægtsført i H1 ApS, som blev stiftet den 1. juni 2001. I forbindelse med en skattesag mod H1 ApS kom skattevæsenet med et bilag, som de tilsyneladende havde fået fra MT. Der er tale om skrivelsen af 19. februar 2002 fra MT til BA. Vidnet blev nu opmærksom på, at der var overført 2.160 skind fra H1 til MT. Dette harmonerer helt med den lageropgørelse, som vidnet har lavet i bilag 2. Disse oplysninger førte til, at skattemyndighederne frafaldt sagen mod anpartsselskabet for landsskatteretten. Efter landsskatterettens kendelse af 30. april 2008 sagde BA til ham, at de havde vundet. Vidnet forklarede BA, at det ikke var tilfældet, men han kan i dag se, at han burde have gjort mere for at få sagen indbragt domstolene inden for fristen. Han skulle desuden være gået til den ansvarlige indehaver, A. Der er ikke på noget tidspunkt betalt udgifter til garvning af de pågældende skind i sagsøgerens regnskab. Alle udgifterne hertil er afholdt af MT. Det var først i november 2008, at han lavede opgørelsen fremlagt som bilag 2, og fandt ud af, at den stemte med oplysningerne i brevet af 19. februar 2002 fra MT. Vidnet var ikke fra starten af klar over, at der var tale om et kommissionsforhold. Dette er baggrunden for, at han ikke greb ind over for de udstedte salgsfakturaer.

MT har forklaret, at han har en del kendskab til pelsbranchen, idet han selv bl.a. driver to minkfarme, hver med en bestyrer på. Omkring år 2000 kunne man opkøbe skind billigere, end man kunne producere dem. Dette var baggrunden for, at han ønskede at opkøbe skind og i den forbindelse hjalp BA, som han kender fra branchen, med at få købt de pågældende skind og senere at få de fleste af dem solgt. Der var typisk tale om salg til Rusland og Litauen. Vidnet overførte 3 x 500.000 kr. til H1 til indkøb af de pågældende skind. Han har endvidere betalt udgifterne til garvning af skindene i .... Køberne har betalt provision til H1 i forbindelse med salget. H1 har i alt indkøbt skind til vidnet for 1.500.518,75 kr., og vidnet har henholdsvis den 3. april, 11. april og 11. maj overført 500.000 kr. til BA. Der er i alt indkøbt 5.657 skind (680+583+1483+1451+160) til en gennemsnitspris på 212,25 kr. I 2001 solgte han 5.940 skind, idet han havde et yderligere lager af skind. Resten, 1877 skind, solgte han i 2002. Pr. 1. januar 2002 havde han 2160 skind. Skindene er efter garvning afhændet til en gennemsnitspris på 261 kr. pr. skind. Rent fysisk befandt skindene sig hos BA, men BA indkøbte på hans vegne.

Parternes synspunkter

A har i det væsentlige procederet sagen i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 18. august 2009. Heri er der anført følgende til støtte for den nedlagte påstand:

"...

Det gøres gældende, at genoptagelsesbetingelserne er opfyldt, idet den fremlagte lageropgørelse dokumenterer, at sagsøger var kommissionær for G2, idet det fremgår, at sagsøger har solgt 1483 skind fra mellemregningen, hvilket vil sige, at sagsøger alene opnåede provision af dette salg, idet salget sket i eget navn for kommittentens regning.

Det bestrides, at det må lægges sagsøgeren til last, at oplysningerne ikke er fremlagt tidligere, idet sagsøger har fremlagt alt relevant materiale, som sagsøger med føje kunne antage havde bevismæssig betydning for sagens afgørelse.

Det gøres endvidere gældende, at sagen ville have fået et væsentligt andet udfald, såfremt oplysningerne havde været fremme på et tidligere tidspunkt, idet salget således ikke ville blive beskattet som indkomst hos sagsøger.

1. Sagsøger har fremlagt nye oplysninger

Sagsøger gør gældende, at den i bilag 2 fremlagte lageropgørelse dokumenterer, at sagsøger var kommissionær for G2, idet det heraf fremgår, at sagsøger har solgt 1.483 skind fra mellemregningen, hvilket vil sige, at sagsøger alene opnåede provision af dette salg, idet salget skete i eget navn for kommittentens regning.

Det gøres videre gældende, at den skattepligtige indkomst fejlagtigt blev forhøjet med i alt kr. 602.182 hidrørende fra henholdsvis kommissionssalg af 1.483 stk. skind, samt overførsel af 1.111 stk. skind til kommittenten. Bilag 2 udgør dermed nye oplysninger vedrørende alle omstridte antal skind.

Sagsøgte gør gældende, at sagsøger ikke har redegjort for sammenhængen mellem det oplyste antal tilbageførte skind - 2.160 stk. skind - og det i sagen omstridte antal skind - i alt 1.111 stk. Sagsøger gør heroverfor gældende, at det fremgår af sagsøgtes fremlagte bilag A, side 1 og 2. Overførslen på i alt 2.160 stk. skind vedrører således ødelagte ikke salgsbare skind, samt de i sagen omstridte antal skind.

Det gøres gældende, at de i bilag 2 fremlagte oplysninger er nye, idet bilag 2 er fremlagt for at dokumentere, at der mellem G2 og sagsøger var indgået en kommissionsaftale, hvorefter sagsøger var kommissionær for G2. Sammenholdes bilag 2 med bilag A side 12 underbygges kommissionsaftalen, idet overførslen dermed fremgår af G2s regnskab, samt af sagsøgerens lageropgørelse af 2001. Dette vil yderligere blive dokumenteret ved vidneforklaringer.

2.Det ikke kan lægges sagsøger til last, at disse oplysninger ikke tidligere har været fremme under sagen

Sagsøger gør gældende, at det først var ved Landsskatterettens kendelse af den 30. april 2008, at det stod klart for sagsøger, at bilag 2 var af eklatant betydning i forhold til skattemyndighedernes vurdering af forholdet. Sagsøger var indtil da af den opfattelse, at de af skattemyndighederne rekvirerede bilag og dokumenter i den forbindelse var fyldestgørende, hvorfor det ikke bør lægges sagsøger til last, at de nye oplysninger ikke tidligere har været fremlagt under sagen.

Der henvises i den forbindelse til lovbemærkningerne til den daværende § 34, stk. 1 (1977 loven), hvoraf følgende fremgår:

Det må tillægges væsentlig betydning, at Landsskatterettens afgørelser i videst muligt omfang bliver materielt rigtige, og at det bliver Landsskatteretten selv, der tager stilling til, om nye oplysninger, som ikke tidligere har været fremdraget under sagen, kan føre til et væsentligt andet resultat, således at klageren eventuelt kan undgå at indbringe sagen for de almindelige domstole.

Efter disse bemærkninger er det således et væsentligt hensyn, at der fremkommer en materielt rigtig afgørelse, hvilket en afvisning af genoptagelse vil stride imod.

3. Bemærkninger til sagsøgtes anbringende om, at oplysningerne i bilag 2 ikke ville have medført et væsentligt andet udfald af Landsskatterettens afgørelse af 30. april 2008.

Sagsøger stiller sig i den forbindelse uforstående overfor sagsøgtes anbringende om, at bilaget i sig selv ikke har nogen bevisværdi, idet de enkelte underbilag tidligere er fremlagt under sagen, herudover kan bilaget sammenholdes med bilag A, side 12, hvorved kommissionsaftalen, som beskrevet ovenfor, underbygges, hvilket selvsagt bevirker, at afgørelsen ud fra de nye oplysninger ville få et væsentligt andet udfald. Dette gælder specielt, når bilaget sammenholdes med de øvrige bevisligheder i sagen.

..."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet sagen i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 11. august 2009. Heri er der anført følgende til støtte for den nedlagte påstand:

Det gøres til støtte for frifindelsespåstanden overordnet gældende, at bevisbyrden for opfyldelsen af genoptagelsesbetingelserne påhviler sagsøgeren, og at sagsøgeren ikke har løftet denne bevisbyrde.

Det gøres således gældende,

"...

at	den fremlagte lageropgørelse i bilag 2 ikke udgør nye oplysninger, at det må lægges sagsøgeren til last, at oplysningerne ikke tidligere har været fremme under sagen, og
at	oplysninger ikke kunne have medført et væsentligt andet udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Hver af disse grunde fører til, at sagsøgte skal frifindes.

1. Ikke forelæggelse af nye oplysninger

Det bestrides, at lageropgørelsen i bilag 2 udgør nye oplysninger.

Ifølge sagsøgeren dokumenterer eller underbygger den fremlagte lageropgørelse eksistensen af en kommissionsaftale mellem sagsøgeren og G2 (replikken, side 2, 3. afsnit).

Sagsøgeren påberåbte sig tillige oplysningen om et kommissionsforhold med G2 for både Skatteankenævnet og Landsskatteretten, hvorfor dette forhold ikke i sig selv er en ny oplysning, jf. Skatteankenævnets afgørelse (bilag B, side 1, sidste afsnit), Skatteankenævnets sagsfremstilling af 23. marts 2006 (bilag C, side 2 og 3) samt sagsøgerens repræsentants skrivelse til Landsskatteretten (bilag A, side 1, 5. afsnit, med henvisning til bilag A, side 3).

Endvidere kan lageropgørelsen ikke tillægges nogen bevisværdi. Dokumentet er udateret og angiver på ingen måde sin oprindelse.

Sagsøgerens revisor bestred desuden for Landsskatteretten både opgørelsen af 1.111 stk. skind, og at 2.160 stk. skind skulle være "overført" til G2 (bilag A, side 1, 2., 6. og 9. afsnit). Også af denne grund kan lageropgørelsen ikke tillægges bevisværdi.

Oplysningerne i lageropgørelsen kan ikke afstemmes med virksomhedens regnskab (bilag 1, side 5-6), og eksistensen af det påståede kommissionsforhold er hverken godtgjort ved et skriftligt aftalegrundlag, opgørelse af provision til sagsøgeren eller dokumenterede pengestrømme og mellemregninger mellem virksomhederne. Kommissionsforholdet er desuden ikke understøttet af sagsøgerens tidligere samhandel med G2, og sagsøgeren har ikke redegjort for baggrunden for indgåelsen af den påståede kommissionsaftale.

Det er endvidere fortsat ikke dokumenteret, at 1.046 stk. skind (2.160 - 1.111) er tilbageført til G2 som ikke-salgbare. Det fremhæves i den forbindelse som bemærkelsesværdigt, at lageret kan opgøres til 0 stk. skind alene med henvisning til tilbageførelsen til G2, når sagsøgeren i øvrigt har foretaget løbende indkøb af skind og havde en betydelig varebeholdning primo 2001.

Uanset at oplysningen om 2.160 stk. "overførte skind" fremgår af bilag A, side 12, dokumenterer lageropgørelsen således hverken eksistensen af et kommissionsforhold eller tilbageførelse til G2 af 1.111 stk. eller 2.160 stk. skind. Bevisbyrden for tilbageførelsen af skindene påhviler sagsøgeren, og denne er ikke løftet.

2. Lægges sagsøgeren til last

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at det ikke kan lægges hende til last, at lageropgørelsen ikke blev fremlagt for Landsskatteretten under sagen.

Det af forudsat, at genoptagelsesadgangen i skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1, skal administreres restriktivt, jf. forarbejderne til dagældende skattestyrelseslovs § 34 (Folketingstidende 1976-77, 2. samling, tillæg A, sp. 2462).

Det fremgår med tydelighed af Skatteankenævnets afgørelse, at kommissionsforholdet ikke anses for bevist (bilag B, side 1, sidste afsnit, og side 2, 1. og 2. afsnit, samt bilag C, side 5, 2., 3. og 5. afsnit). Sagsøgeren havde derfor al mulig grund til at fremlægge lageropgørelsen for Landsskatteretten, hvis opgørelsen som påstået skulle kunne bevise, at der forelå et kommissionsforhold. I den forbindelse henvises til SKM2005.460.HR, SKM2004.296.HR samt SKM2009.329.ØLR.

Sagsøgeren har angivet, at det først ved Landsskatterettens kendelse af 30. april 2008 blev klart, at fremlæggelsen af lageropgørelsen - efter sagsøgerens opfattelse - var af betydning (stævningen, side 2, sidste afsnit, og replikken, side 2, 4. afsnit).

Det må i den forbindelse tillægges betydelig vægt, at sagsøgeren på trods af dette ikke indbragte kendelse for domstolene, inden tre måneder efter afgørelsen var truffet i medfør af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, og at genoptagelsesanmodningen først blev indgivet mere en 6 måneder efter Landsskatterettens afgørelse, jf. forarbejderne til dagældende skattestyrelseslovs § 34 (Folketingstidende 1976-77, 2. samling, tillæg A, sp. 2462).

Det gøres endvidere gældende, at Landsskatterettens kendelse af 30. april 2008 uanset fremlæggelsen af lageropgørelsen fremstår som materielt korrekt.

3. Ikke have ført til et væsentligt andet udfald

Som anført ovenfor har lageropgørelsen ingen selvstændig bevisværdi, og oplysningerne i lageropgørelsen er i vidt omfang uoverensstemmende med sagsøgerens tidligere oplysninger i sagen, jf. U 1998.898 H og U 2000.2478 H om den bevismæssige betydning af skiftende forklaringer.

Fremlæggelsen af lageropgørelsen under Landsskatterettens behandling af sagen ville således ikke kunne have ført til et væsentligt andet udfald.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Lageropgørelsen af skind udarbejdet af sagsøgerens revisior er sammenholdt med skrivelsen af 19. februar 2002 fra MT og vidneforklaringen afgivet af samme en ny oplysning, som efter rettens skøn kunne have medført et væsentligt andet udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere. Under disse omstændigheder finder retten det forsvarligt at lægge en vis vægt på, at det tilsyneladende har været kommunikationsproblemer mellem revisor, A og BA, der har medført, at landsskatterettens kendelse af 30. april 2008 ikke blev indbragt for domstolene. Herefter og idet den mundtlige kommissionsaftale ifølge sagens natur mest hensigtsmæssigt kan dokumenteres ved, at de involverede personer afgiver forklaring, finder retten, at betingelserne for sagens genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1, er opfyldt.

Retten imødekommer derfor sagsøgerens påstand.

Efter dette resultat skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger til sagsøgeren. Sagsomkostningsbeløbet fastsættes til 13.493 kr. Heraf vedrører 10.000 kr. sagsøgerens udgifter til advokatbistand (excl. moms), mens resten er sagsøgerens udgifter til retsafgift og vidneførsel.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at betingelserne for genoptagelse af landsskatterettens kendelse af den 30. april 2008 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 46, således at sagen hjemvises til landsskatteretten til behandling af realiteten.

Sagsøgte skal inden 14 dage betale 13.493 kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren.