Parter

HH som mandatar for H1
(advokat Hans Severin Hansen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Torben Melchior, Peter Blok, Per Walsøe, Lene Pagter Kristensen, Jytte Scharling, Thomas Rørdam og Henrik Waaben.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 18. afdeling den 7. december 2006.

Påstande

Appellanten, HH som mandatar for H1, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

I generaladvokatens forslag til afgørelse, hvortil der er henvist i EF-domstolens dom af 20. november 2003 i den forelagte sag, hedder det i punkterne 127-131:

"...

127	Sammenslutningerne har, hvis de arbejder effektivt, som følge af deres organisation, en tvungen kundekreds, nemlig deres medlemmer.
128	Det er således klart, at der er tale om et helt specielt marked, set i forhold til ideelle konkurrenceforhold. Når man accepterer denne situation, hvori visse erhvervsdrivende, dvs. sammenslutningerne, virker på en måde, der udelukker enhver bestræbelse på at opnå overskud, hvilken plads kan der da være for en uafhængig erhvervsdrivende, der søger at opnå overskud?
129	En sådan erhvervsdrivende kan som allerede nævnt kun gøre sig håb om at trænge ind på markedet og at forblive på markedet, hvis han er i stand til at udbyde sine tjenester til lavere priser end sammenslutningerne, der ikke må opnå overskud.
130	Det kan ganske vist ikke fuldstændig udelukkes, at sammenslutningerne kan virke så tungt og ineffektivt, at ydelsen bliver for byrdefuld, selv om den faktureres til kostpris, og selv om generalomkostningerne fordeles på et stort antal transaktioner. Det, som lovgiver efter min opfattelse har villet undgå, er, at sådanne sammenslutninger på trods heraf kan udelukke enhver konkurrence som følge af momsfritagelsen i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra f).
131	Men hvis sammenslutningerne - uanset enhver afgiftspålæggelse eller afgiftsfritagelse - kan være sikre på at beholde medlemmerne som kunder, fordi deres virksomhed er konkurrencedygtig, kan det ikke antages, at det er den afgiftsfritagelse, der indrømmes dem, som bevirker, at uafhængige erhvervsdrivende holdes ude fra markedet.

..."

Det anføres i præmis 24 i EF-domstolens dom, at det ifølge den forelæggende ret er ubestridt mellem parterne, "at der ved nægtelsen af momsfritagelse til H1 ikke forelå nogen aktuel eller konkret truende mulighed for, at en fritagelse på dette tidspunkt ville medføre konkurrencefordrejning."

Den oversigt over, hvem der takserer for det enkelte forsikringsselskab, som er gengivet i landsrettens dom, er først fremkommet efter EF-domstolens dom.

Parterne har over for Højesteret oplyst, at der siden landsrettens dom er sket de ændringer i forhold til den nævnte oversigt, at G12 Forsikring A/S nu ikke længere har egne taksatorer, men køber ydelsen hos G54 A/S, og at Forsikringsselskabet G15 A/S har tilsluttet sig H1. De mindre forsikringsselskabers køb af autotaksation hos de store selskaber svarer herefter til ca. 5 % af markedet for autotaksation. Ca. 25 % af markedet dækkes af H1, mens resten dækkes af forsikringsselskaber med egne taksatorer.

Konkurrencerådet og Konkurrencestyrelsen har i 1999, i 2003 og i 2009 vurderet, at H1s vedtægter er omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler mv. i konkurrencelovens § 6, men har fritaget vedtægterne fra forbuddet i medfør af konkurrencelovens § 8. I Konkurrencestyrelsens afgørelse af 29. april 2009 hedder det i afsnittet om styrelsens markedsundersøgelse bl.a.:

"...

67	Konkurrencestyrelsen har i forbindelse med en undersøgelse på markedet for skadesopgørelse spurgt forsikringsselskaberne G6, G54, G59 og G14 Forsikring, om selskaberne foretager takseringer af skader på motorkøretøjer for andre virksomheder.
68	De  adspurgte forsikringsselskaber har alle oplyst, at selskaberne foretagertakseringer for andre virksomheder. Ingen af selskaberne markedsfører dog ydelsen taksering. Selskaberne har endvidere oplyst, at de vurderer anmodninger om køb af takseringer fra andre selskaber fra gang til gang. Flere af selskaberne har endvidere oplyst, at de vil udvide salget af takseringer i det omfang, det er rentabelt.

..."

EF-domstolen har i dom af 11. december 2008 i sag C-407/07, der ligeledes vedrører forståelsen af 6. momsdirektivs artikel 13, pkt. A, stk. 1, litra f, bl.a. udtalt:

"...

30

Det følger endvidere af fast retspraksis, at de udtryk, der er anvendt til at beskrive fritagelserne i sjette direktivs artikel 13, skal fortolkes strengt, da de er undtagelser fra det almindelige princip, hvorefter moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person (dommen i sagen C-407/07, præmis 13, H1-dommen, præmis 36, og dom af 14.6.2007, sag C434/05, 4793, præmis 16). Fortolkningen af disse ord skal imidlertid være forenelig med de formål, der forfølges med fritagelserne, og overholde kravene i princippet om afgiftsneutralitet, der er uadskilleligt forbundet med det fælles momssystem. Reglen om en streng fortolkning betyder således ikke, at de udtryk, der anvendes til at definere de fritagelser, som er fastsat i direktivets artikel 13, skal fortolkes således, at de fratages deres virkning (C434/05-dommen, præmis 16). Domstolens praksis tager ikke sigte på at pålægge en fortolkning, som gør de omhandlede fritagelser så godt som uanvendelige i praksis (H1-dommen, præmis 62

..."

Anbringender

H1 har navnlig anført, at det følger af EF-domstolens dom af 20. november 2003, at det afgørende er, om en momsfritagelse af H1s taksationsydelser i sig selv vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning, og at dette beror på, om H1 er effektivt drevet. Momsfritagelse af en sammenslutning, som ikke beregner sig avance, og som er effektivt drevet, vil ikke kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Konkurrencerådet og Konkurrencestyrelsen har i 1999, i 2003 og i 2009 vurderet, at H1s vedtægter er omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i konkurrencelovens § 6, men har fritaget H1 fra forbuddet i medfør af konkurrencelovens § 8. Det er på baggrund af konkurrencemyndighedernes afgørelser ubestrideligt, at H1 er effektiv. En momsfritagelse af H1 vil dermed ikke i sig selv kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

H1 har endvidere henvist til, at formålet med bestemmelsen om momsfritagelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 20, der gennemfører 6. momsdirektivs artikel 13, pkt. A, stk. 1, litra f, er at stille bl.a. mindre forsikringsselskaber uden egne taksatorer lige i konkurrencemæssig henseende med de større selskaber, som har egen taksatororganisation, og som derfor ikke skal betale moms af taksationsydelserne. Selskaber med egne taksatorer vil altid have mulighed for at tilbyde at udføre autotaksation for andre selskaber, og en hensyntagen hertil vil derfor tømme undtagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr, 20, for indhold. Hensynet til de store selskaber, som udfører taksation for visse mindre selskaber, er derfor ikke relevant ved vurderingen af risikoen for konkurrencefordrejning. Muligheden for, at større forsikringsselskaber sælger taksationsydelser til mindre selskaber, er så nærliggende, at det må antages, at EF-domstolen har taget det med i sine overvejelser.

Der er for tiden ingen virksomheder i Danmark, der som forretningsgrundlag alene har udbud af autotaksation, og ingen sådan virksomhed - heller ikke en udenlandsk - har forsøgt at etablere sig i Danmark. Momsfritagelse kan kun nægtes, hvis der består en reel risiko for at fremkalde konkurrencefordrejning, og en sådan reel risiko består ikke.

Skatteministeriet har navnlig anført, at det ikke kan udledes af EF-domstolens dom, at der ikke vil kunne foreligge konkurrencefordrejning, hvis H1 er effektivt drevet. Ministeriet bestrider i øvrigt ikke, at H1 er effektivt drevet.

Der er heller ikke grundlag for at fortolke dommen således, at der kun kan foreligge en relevant mulighed for konkurrencefordrejning i forhold til virksomheder, der ikke selv leverer motorkøretøjsforsikringer. Oplysningerne om, at store forsikringsselskaber sælger taksationsydelser til mindre selskaber, var ikke fremme for EF-domstolen, som derfor ikke har taget dette i betragtning ved sin dom. Den omstændighed, at en række forsikringsselskaber udfører taksation for andre forsikringsselskaber, viser i sig selv, at en afgiftsfritagelse af H1 vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Hvis H1s taksationsydelser fritages for moms, vil det således give dens medlemmer en konkurrencemæssig fordel på forsikringsmarkedet i forhold til de forsikringsselskaber, der køber taksationsydelser hos andre forsikringsselskaber, ligesom forsikringsselskaber med egen taksationsorganisation ikke vil have mulighed for på lige konkurrencevilkår at tilbyde taksation for andre forsikringsselskaber. Hertil kommer, at det må anses for en reel mulighed, at der etableres en selvstændig taksatorvirksomhed, der tilbyder autotaksation til forsikringsselskaber. Mulighederne for et sådant selskab for at etablere sig på det danske marked vil blive væsentligt forringet, hvis H1 fritages for moms, idet selskabet ikke vil kunne opnå en tilsvarende momsfritagelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Spørgsmålet i sagen er, om en fritagelse af H1 for at opkræve moms af sine taksationsydelser vil være i strid med momslovens § 13, stk. 1, nr. 20, sidste led, hvorefter det er en forudsætning for afgiftsfritagelse, at fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 20, gennemfører artikel 13, pkt. A, stk. 1, litra f, i 6. momsdirektiv af 17. maj 1977 (direktiv 77/388/EØF).

Det følger af EF-domstolens dom af 20. november 2003, at det er momsfritagelsen i sig selv, der ikke må kunne fremkalde konkurrencefordrejning i tilfælde som det foreliggende, hvor konkurrencen under alle omstændigheder er påvirket af, at der findes en aktør, som leverer ydelser til sine medlemmer uden at søge at opnå overskud (præmis 58). Endvidere følger det af afgørelsen, at de afgiftsfritagelser, som er fastsat i direktivets artikel 13, skal fortolkes strengt, men at dette dog ikke tager sigte på at pålægge en fortolkning, som gør de omhandlede mornsfritagelser så godt som uanvendelige i praksis (præmis 61 og 62). EF-domstolen har herefter konkluderet, at direktivets artikel 13, pkt. A, stk. 1, litra f, skal fortolkes således, at momsfritagelse til en forening som H1 - der opfylder alle øvrige betingelser for fritagelse - skal nægtes, hvis der består en reel risiko for, at fritagelsen i sig selv, aktuelt eller i fremtiden, kan fremkalde konkurrencefordrejning (præmis 65).

Højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at H1s andel af markedet for autotaksation udgør ca. 25 %, mens seks større forsikringsselskaber med egen taksatororganisation dækker ca. 70 %. De resterende ca. 5 % af markedet udgøres af seks mindre forsikringsselskabers køb af momspligtige taksationsydelser hos store selskaber. Højesteret lægger endvidere til grund, at H1s priser for taksationsydelser er konkurrencedygtige, og at forsikringsselskaber med egen taksatororganisation ikke foretager markedsføring af taksationsydelser. Endelig lægger Højesteret til grund, at der ikke findes virksomheder, der kun har salg af taksationsydelser som forretningsgrundlag, og der er heller ikke fremlagt oplysninger om, at sådanne virksomheder - danske eller udenlandske - overvejer at etablere sig på markedet.

Undtagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr, 20, skal fortolkes under hensyn til dens formål, der inden for forsikringsområdet må antages at være at give mulighed for større konkurrencemæssig lighed mellem selskaber med deres egen taksatororganisation - som ikke betaler moms for taksationen - og selskaber uden egen taksatororganisation. Bestemmelsen skal endvidere fortolkes således, at den i praksis får et reelt anvendelsesområde, jf. herved præmis 62 i EF-domstolens dom.

Højesteret finder, at de nævnte forhold må indebære, at der i hvert fald i den foreliggende situation, hvor de store forsikringsselskabers salg af autotaksation kun udgør en uvæsentlig del af det enkelte forsikringsselskabs forretningsområde og kun udgør en beskeden del af det samlede marked for autotaksation, må bortses fra dette salg ved vurderingen af, om en momsfritagelse for H1 vil kunne frem kalde konkurrencefordrejning.

Højesteret finder herefter, at de med de nuværende forhold på markedet for autotaksation ikke består en reel risiko for, at en momsfritageIse af H1 vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning som nævnt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 20, sidste led.

Højesteret tager derfor H1s påstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at H1 med virkning fra den 1. januar 1994 opfylder betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 20, jf. artikel 13, pkt. A, stk. 1, litra f, i 6. momsdirektiv, med den konsekvens, at Skatteministeriet skal tilbagebetale erlagte momsbeløb med tillæg af renter fra de respektive betalingstidspunkter.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Skatteministeriet inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 2.500.000 kr. til HH som mandatar for H1. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.