Dato for udgivelse | 11 Oct 2007 09:52 |
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal | 27 Jun 2007 14:47 |
SKM-nummer | SKM2007.715.BR |
Myndighed | Byret |
Sagsnummer | BS 42-223/2006 |
Dokument type | Kendelse |
Overordnede emner | Skat |
Overemner-emner | Om kommunikation og information samt kampagner |
Emneord | Syn, skøn, skønstema |
Resumé | Skønsmanden skulle foretage en vurdering af, hvorvidt et fritidslandbrug blev drevet rentabelt, således at underskud kunne fratrækkes. Der var måske mulighed at tilkøbe et jordareal, og på denne baggrund, spurgte rekvirenten bl.a. om driften ved et tilkøb kunne gøres rentabel. Skønsmanden erklærede at uanset planerne om tilkøb, ville der ikke kunne opnås et overskud eller et 0-resultat. I et supplerende skønstema, ønskede rekvirenten oplyst om skønsmandens vurdering ville være anderledes hvis der i stedet for tilkøb var muligt at leje samme areal. SKAT gjorde gældende at dette spørgsmål skulle afskæres som overflødigt. |
Reference(r) | Skatteforvaltningsloven § 47 Retsplejeloven § 343 |
Henvisning | Procesuelle regler 2007-03 H.3.4.1 |
Parter
A
mod
SKAT Hovedcentret v/Skattecenter Århus
Afsagt af dommer
Susanne Beier Lorenzen
Der er mellem parterne enighed om formuleringen af spørgsmål 7-9 i spørgetema II.
Skønsindstævnte har protesteret mod spørgsmål 10, idet det er anført, at spørgsmålet er uden relevans for sagen.
Skønsrekvirenten har fastholdt spørgsmål 10.
Parterne har overladt til retten at træffe afgørelse på det foreliggende skriftlige grundlag.
Der blev afsagt kendelse
Under hensyn til skønsmandens besvarelse af spørgsmål 6 skønnes spørgsmål 10 uden betydning for sagen, jf. retsplejelovens § 341, hvorefter
b e s t e m m e s
Spørgsmål 10 i spørgetema II af 9. maj 2007 skal udgå.
Sagen udsat på, at skønsrekvirenten indleverer korrigeret spørgetema til retten.
Det overlades til skønsrekvirenten at sende skønstemaet til besvarelse hos skønsmanden.