Klagen vedrører spørgsmålet, om klageren med rette er ansat som pligtig til at betale arbejdsmarkedsbidrag af overskud af 2 udlejningsejendomme i Danmark, jf. § 7, stk. 2, jf. § 10, stk. 1, i lov om en arbejdsmarkedsfond.

Landsskatterettens afgørelse

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse med den nedlagte påstand, idet der i henhold til § 7, stk. 2, 2. led, i lov om en arbejdsmarkedsfond ikke er hjemmel for at anse klageren som bidragspligtig af overskuddet af de 2 udlejningsejendomme i Danmark.

Sagens oplysninger

Klageren er den 6. april 2001 udrejst til USA.

Han har bevaret sin fulde skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, men de stedlige skattemyndigheder har under henvisning til reglerne om dobbeltdomicil accepteret, at klageren skattemæssigt er hjemmehørende i USA.

Klageren har i perioden fra den 6. april 2001 til udgangen af indkomståret 2001 haft indtægter fra to udlejningsejendomme i Danmark, en ejerlejlighed og et helårshus.

Det er ubestridt, at udlejningen administreres fra klagerens bopæl i USA.

Der er enighed om, at klageren i indkomståret 2001 har været fuldt skattepligtig til Danmark af overskuddet af de 2 udlejningsejendomme.

Der er imidlertid uenighed om, hvorvidt klageren er omfattet af pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag af overskuddet af udlejningen, jf. § 7, stk. 2, i lov om en arbejdsmarkedsfond.

ToldSkats afgørelse

ToldSkat har anset klageren som bidragspligtig af overskuddet af de 2 udlejningsejendomme i Danmark, jf. § 7, stk. 2, 1. led, jf. § 10, stk. 1, i lov om en arbejdsmarkedsfond.

ToldSkat har som begrundelse for afgørelsen anført:

• Skatteyder må i relation til indtægterne fra udlejningsejendommene anses som fuldt skattepligtig til Danmark i 2001.
• Han er derfor omfattet af bidragspligten efter arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 2, 1. led, hvoraf det fremgår:

For bidraget for selvstændigt erhvervsdrivende påhviler bidragspligten personer, der er hjemmehørende her i landet og driver selvstændig virksomhed,

ToldSkat har i forbindelse med forelæggelsen af klagen til Landsskatteretten bekræftet, at den trufne afgørelse skal forstås således, at den hviler på § 7, stk. 2, 1. led, i lov om en arbejdsmarkedsfond, der foreskriver bidragspligt for selvstændigt erhvervsdrivende, der er hjemmehørende i Danmark.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har anmodet Landsskatteretten om at ændre afgørelsen således, at klageren ikke anses for bidragspligtig af overskuddet af udlejningen af de to beboelsesejendomme i Danmark.

Hun har som begrundelse herfor anført:

Klageren er skattemæssigt hjemmehørende i USA. Bidragspligt af overskuddet fra den selvstændige erhvervsvirksomhed i Danmark forudsætter derfor, at der er grundlag for at statuere fast driftssted i Danmark, jf. det i § 7, stk. 2, 2. led, i lov om en arbejdsmarkedsfond anførte om, at bidragspligt af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der drives af en person, der er skattemæssigt hjemmehørende i udlandet, forudsætter, at der fast driftssted i Danmark. Det er altså afgørende, om der er tale om en selvstændig virksomhed med fast driftssted i Danmark. Det fremgår af TfS 1994, nr. 402, at udlejning ikke medfører fast driftssted i Danmark, og Told- og Skattestyrelsen har over for os direkte bekræftet, at der ikke er bidragspligt af overskud ved udlejning af et helårshus i Danmark, når udlejningen foretages af en person, der er skattemæssigt hjemmehørende i udlandet, idet udlejningen ikke medfører fast driftssted i Danmark. Dette kan også udledes af definitionen på fast driftssted, som er beskrevet i kommentaren til artikel 5, stk. 1, i OECDs modeloverenskomst. Fast driftssted defineres således i kommentarens afsnit 2 som ”Et fast forretningssted igennem hvilket et foretagendes virksomhed udøves helt eller delvis.”

Definitionen består af 3 dele, som alle hver for sig skal være opfyldt for, at der kan være tale om et fast driftssted: Et ”forretningssted”, som skal være ”fast”, og hvorfra der skal ske ”virksomhedsudøvelse”. Det følger af kommentarens afsnit 8, 3. pkt., at udlejede bygninger ikke i sig selv udgør et fast driftssted for en udlejer, der er hjemmehørende i en anden stat end den stat, hvor bygningen er beliggende, hvis der ikke i øvrigt foregår virksomhedsudøvelse. Udlejning af en beboelseslejlighed og et helårshus kan derfor ikke statuere fast driftssted i Danmark, når der ikke foregår administration eller anden erhvervsudøvelse i Danmark. Der sker ikke ”virksomhedsudøvelse” i Danmark. Bygningerne kan derfor ikke i sig selv statuere fast driftssted i Danmark, jf. kommentarens afsnit 8, 3. pkt.

Der henvises tillige til definitionen af fast driftssted ved udlejning, som beskrevet i ”Lempelse af dobbeltbeskatning” af Anders Orreby Hansen og Nikolaj Bjørnholm, s. 291. 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

§ 7, stk. 2, i lov om en arbejdsmarkedsfond lyder:

"For bidraget for selvstændigt erhvervsdrivende påhviler bidragspligten personer, der er hjemmehørende her i landet og driver selvstændig virksomhed, samt personer, der er hjemmehørende i udlandet, Grønland og Færøerne og driver selvstændig erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.”

Begrebet ”hjemmehørende” er ikke nærmere defineret i interne danske retsregler. Begrebet er derimod defineret i den mellem Danmark og USA indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, og det er ubestridt, at klageren i henhold til de i overenskomsten indeholdte retningslinier skattemæssigt har været hjemmehørende i USA fra den 6. april 2001.

Det må derfor i relation til arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 2, lægges til grund, at klageren i perioden fra den 6. april 2001 har været hjemmehørende i USA.

Der er herefter alene hjemmel til at statuere bidragspligt, hvis den selvstændige erhvervsvirksomhed kan anses for udøvet fra et fast driftssted i Danmark.

Der er ikke over for Landsskatteretten forelagt oplysninger, der kan begrunde, at virksomheden anses for udøvet fra et sådant fast driftssted i Danmark. Det er derimod ubestridt, at udlejningen er administreret fra klagerens bopæl i USA.

Der er derfor ikke grundlag for at opretholde afgørelsen om bidragspligt, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 2. Den påklagede afgørelse nedsættes dermed i overensstemmelse med den nedlagte påstand.