A klager for indkomståret 1998 over, at de stedlige skattemyndigheder har beskattet negativ driftsmiddelkonto ved ophør af virksomhed.
Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren indtil den 1. oktober 1998 har drevet B I/S sammen med C. Der er ikke udarbejdet interessentskabskontrakt, men årets overskud er fordelt med 90 % til klageren og 10 % til C. Interessentskabet har indgået aftale om at overdrage virksomheden til D A/S. Overdragelsesaftalen er underskrevet den 3. september 1998. Det fremgår af overdragelsesaftalen, at sælger overdrager alt driftsinventar med følgende undtagelser:
Fra kontor - Maleri, Jubilæumsbillede, Stenrelief, Barometer og ur, Barometer, Kopimaskine
Fra forkontor - Jubilæumsplatte, buste, 2 luftfotos, Foto af C's far, Diverse små nipsgenstande.
Det fremgår endvidere af overdragelsesaftalen, at de overdragne aktiver blandt andet har omfattet 24 containere, 1 lastvogn, 1 truck, en skrotsaks, tekniske anlæg og værktøj til en samlet værdi af 285.000 kr. Desuden er varelageret overdraget til køberen til dagspriser, idet sælger i perioden fra underskrift og indtil den 31. december 1998 kunne vælge, hvornår varelageret skulle afhændes, således at prisen blev beregnet på grundlag af dagspriser på den dag, sælger gav meddelelse om at ville sælge. Endvidere er goodwill, firmanavn og telefonnummer m.v. overdraget til 800.000 kr. pr. 1. oktober 1998. Køber er indgået i lejekontrakt pr. 1. oktober 1998 vedrørende de lokaler, hvorfra sælger har drevet virksomhed. Sælger har påtaget sig en konkurrenceklausul pr. 1. oktober 1998.
De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede ansættelse forhøjet klagerens overskud af virksomhed i det pågældende indkomstår med 249.348 kr. svarende til 90 % af klagerens andel af virksomhedens negative driftsmiddelsaldo, jf. afskrivningslovens § 6, stk. 1, jf. ligningslovens § 7 P.
Afgørelsen er begrundet med, at de skattemæssige konsekvenser af en aftale om afståelse af en virksomhed indtræder i det år, hvori der er indgået en bindende aftale om overdragelsen, samt at klageren er ophørt med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret 1998. Der er henvist til, at i henhold til afskrivningslovens § 6, kan der ikke for det indkomstår, hvori en virksomhed afstås, afskrives på driftsmidler. Såfremt salgssummerne for de i ophørsåret afhændede driftsmidler, overstiger saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser, medregnes forskelsbeløbet i den skattepligtige indkomst. Der er henvist til, at der er indgået en endelig og bindende aftale om virksomhedsoverdragelse den 3. september 1998. Det fremgår af aftalen, at lokaler, driftsmidler, medarbejdere, goodwill, firmanavn, telefon- og telefaxnumre m. v. er afstået i indkomståret 1998, samt at klageren i forbindelse med handlen er pålagt en konkurrenceklausul, der afskærer virksomheden i D I/S i at fortsætte aktiviteterne. Det er ikke afgørende for, hvorvidt der er tale om ophør med at drive selvstændig virksomhed i indkomståret 1998, at afregning for varelageret først er modtaget i 1999, at momsregistreringen er opretholdt, og at der er ført kasserapport i 1999. Det er almindeligt, at der ved ophør med virksomhed er indtægter, der først afregnes efter afhændelsen og udgifter, hvor betalingsdagen først er efter den egentlige virksomhedsoverdragelse.
Hvad angår driftsmidler, der ikke er afhændet ved indkomstårets udløb, er der tale om successiv afhændelse af driftsmidler i forbindelse med virksomhedsophør. Den kendsgerning, at ikke alle driftsmidler er solgt ved indkomstårets udløb, udskyder ikke tidspunktet for, hvornår en virksomhed er ophørt.
Der er henvist til ligningsvejledningen 1998, afsnit E.I.3.1.5, hvoraf det fremgår, at hvis salgssummen i ophørsåret overstiger saldoværdien, beskattes avancen opgjort efter reglerne i afskrivningslovens § 6 fuldt ud. Saldoværdien er herefter 0, og efterfølgende salgssummer beskattes efter reglerne i lovens § 5 (negativ saldo) som personlig indkomst. Det fremgår endvidere, at hvis salgssummen er mindre end saldoværdien, fratrækkes salgssummen i saldoværdien, og saldoen videreføres. I efterfølgende år fratrækkes salgssummerne ligeledes, og eventuelle saldoværdier beskattes efterhånden, som de opstår. Der kan ikke foretages afskrivning på driftsmidlerne i ophørsåret eller de efterfølgende år. Når sidste driftsmiddel er solgt eller destrueret, og saldoværdien efter fradrag af salgssummerne er positiv, kan et til saldoen svarende beløb fratrækkes som tab.
Klagerens repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens overskud af virksomhed for det pågældende indkomstår nedsættes med 249.248 kr.
Repræsentanten har til støtte herfor anført, at virksomheden ikke er ophørt i indkomståret 1998. Der er blandt andet henvist til, at der ved overdragelsesaftalen af 3. september 1998 er undtaget visse aktiver og passiver, herunder kopimaskine, debitorer samt forpligtelser af enhver art, dog undtagen medarbejderforpligtelser. Aktiverne blev beholdt til brug for afviklingen af virksomheden, herunder salget af virksomhedens varelager og forskellige spørgsmål angående opgørelsen af mellemværendet med køber, som først er endeligt opgjort og afregnet ultimo 1999. Der er ført kasserapporter i hele regnskabsåret 1999 til brug for bogføringen samt opgørelse af momstilsvaret. Skrivemaskinen og kopimaskinen har således været nødvendige aktiver for interessentskabet til brug for korrespondance og kopiering af diverse materiale over for køber, revisor m. fl. Afvikling af interessentskabets debitorer og kreditorer er sket i 4. kvartal 1998 bortset fra moms, tilgodehavende hos køber samt revisorudgifter, som er afviklet i 1999 og 2000. Varelageret er realiseret henholdsvis den 14. januar og den 14. april 1999. Derudover er der solgt en beskeden del i 1999 til andre virksomheder end køber, nævnt i overdragelsesaftalen. Køber af virksomheden, D A/S, har oplyst, at varelageret i perioden fra 1. oktober 1998 til 14. januar/14. april 1999 blev opbevaret hos dem som konsignationslager, og at varerne blev købt og registreret i deres bogholderi på de pågældende datoer i 1999.
Repræsentanten har henvist til TfS 1999.518 (LSR), 1999.45 (VL) og 2000.427 (ØL). Disse afgørelser er efter repræsentantens vurdering udtryk for, med hvilken "laveste fællesnævner" en virksomhed fortsat kan anses for drevet erhvervsmæssigt, uden at der skal ske ophørsbeskatning. Det afgørende for tidspunktet for ophør af virksomhed er et totalt stop med erhvervsmæssig aktivitet samt salg/overgang af samtlige driftsmidler.
Landsskatteretten skal udtale:
Den dagældende afskrivningslovs § 6, stk. 1:
"Afhændes, afstås eller opgives en virksomhed, kan der ikke for det indkomstår, hvori afhændelsen, afståelsen eller opgivelsen finder sted (ophørsåret), afskrives på driftsmidler af den i dette afsnit nævnte art. Bestemmelserne i § 3, stk. 1, 2 og 7, og § 3 A finder ej heller anvendelse i ophørsåret. Overstiger salgssummerne for de i ophørsåret afhændede driftsmidler saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser, medregnes forskelsbeløbet i den skattepligtige indkomst. Hvis saldoen ved ophørsårets begyndelse er negativ, medregnes i den skattepligtige indkomst det beløb, hvormed salgssummerne med tillæg af et positivt beløb lig den negative saldo overstiger udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret."
Ifølge den dagældende ligningslovs § 7 P, stk. 1, skal skattepligtige personer medregne 90 % af de genvundne afskrivninger, jf. den dagældende afskrivningslovs § 6, til den skattepligtige indkomst.
Landsskatteretten finder, i lighed med de stedlige skattemyndigheder, at virksomheden er ophørt i indkomståret 1998. Der er herved henset til, at de væsentligste driftsmidler er overdraget, at goodwill, firmanavn, logo m.v. er overdraget, at medarbejderforpligtelser er overdraget, at køber har indgået lejekontrakt vedrørende virksomhedens lokaler og at C har forpligtet sig til ikke at drive virksomhed med produktforretning i Danmark i 5 år. Der er endvidere henset til, at virksomheden, ifølge regnskabet for regnskabsåret 1999, alene har haft indtægter ved salg af varelageret, samt at virksomheden ikke har haft lønudgifter i 1999.
Det er derfor med rette, at klageren er blevet beskattet af genvundne afskrivninger, jf. den dagældende afskrivningslovs § 6, stk. 1, jf. den dagældende ligningslovs § 7 P. Den pågældende afgørelse stadfæstes.