Nulstilling gennemføres ved, at told- og skatteforvaltningen tilsidesætter den bogførte A-skat og AM-bidrag mv. med den virkning, at indkomstmodtageren ikke godskrives beløbene på sin årsopgørelse.

Nulstilling hindrer således, at en skatteyder gennem indeholdelsesreglerne opnår en fyldestgørelse, som ikke kan opnås i selskabet/boet.

SKATs praksis vedrørende nulstilling er dannet på grundlag af en Højesteretsdom refereret i UfR 1981, 473. En nyere afgørelse fra Østre Landsret er gengivet i SKM2007.346.ØLR.

Vestre Landsret har ved dom gengivet i SKM2011.261.VLR afgjort, at der kunne ske nulstilling af udbytteskatten for en revisor, der drev sin revisionsvirksomhed i et anpartsselskab. Revisoren var klar over, at udbytteskatten, der formelt var blevet indeholdt efter KSL § 65, stk. 1, ikke ville blive afregnet, idet revisionsvirksomheden blev videreført i et nyt selskab, mens det udbetalende selskab et par år senere gik konkurs som følge af gælden og den manglende aktivitet. Landsretten bemærkede med henvisning til UfR 1981, 473 HD, at der ikke var anført grunde til, at landsretten skulle foretage en anden vurdering i forhold til indeholdt, ikke afregnet udbytteskat, end hvis der var tale om indeholdt, ikke afregnet A-skat. Dermed ændrede Vestre Landsret den afgørelse, som Landsskatteretten kom frem til i SKM2009.575.LSR. Landsretten statuerede endvidere identitet mellem revisoren og hans hustru, således at der i forhold til hustruen blev nulstillet A-skat og AM-bidrag, selv om det ikke blev lagt til grund, at hustruen vidste eller burde have vidst, at der ikke ville kunne ske afregning af indeholdt A-skat og AM-bidrag vedrørende hendes løn. Vestre Landsrets dom er anket til Højesteret.

Betingelser for nulstilling

1. Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar, typisk et aktie- eller anpartsselskab.
2. Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs, betalingsstandsning, akkord eller lignende.
3. Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat og/eller AM-bidrag mv. vedrørende den/de periode(r), hvor der er sket bogføring af disse beløb og ved udbetaling af løn til de under pkt. 4. nævnte personer. Perioderne behøver ikke at være sammenhængende.
4. Nulstilling kan kun ske for den person, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som disponerer enerådende i virksomhedens anliggender. Dette gælder tilsvarende, hvor disse forudsætninger samtidig opfyldes af flere personer, ligesom bogført A-skat og AM-bidrag mv. for de nævnte personers ægtefæller, registrerede partnere og samlevere (se VLD af 6. jan. 1998 10. afd. B-1350) kan nulstilles. Det er ikke afgørende, om de pågældende helt eller delvist ejer virksomhedens kapital.
5. Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde vide, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de bogførte A-skatter og AM-bidrag mv. ikke ville kunne afregnes. Se dog SKM2011.261.VLR ovenfor om identitet mellem ægtefæller.

SKAT foretager endvidere nulstilling i tilfælde, hvor det findes rimeligt, at den ovenfor nævnte personkreds og ikke staten er nærmest til at bære selskabets erhvervsmæssige risiko for tab.

Nulstilling kan efter en samlet bedømmelse af sagen undlades, hvis lønnen til direktøren mv. har været ubetydelig i forhold til virksomhedens samlede omsætning.

OpkrævningNulstilling skal reguleres over årsopgørelsen og opkræves som restskat/særskilt restbidrag.

Opgørelsen af den skattepligtige indkomstIndkomstmodtageren har ikke fradragsret for det nulstillede beløb ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, men beløbet kan anmeldes som fordring i et eventuelt bo, jf. TfS 1996, 165 (LSR).

Se om nulstilling tillige Inddrivelsesvejledningens afsnit M.2.1.