§ 19, stk. 3, i lov om ensartet udbytte- og aktieavancebeskatning m.v. indeholder en overgangsregel for minoritetsaktionærer. Disse er i loven defineret som skattepligtige, der ikke den 18. maj 1993 skulle opgøre deres fortjenester og tab efter gennemsnitsmetoden, eller som alene skulle opgøre fortjenesten efter gennemsnitsmetoden i medfør af den dagældende ABL § 6, stk. 6 (skattepligtige, der tidligere havde været omfattet af hovedaktionærdefinitionen, og som derfor, selv om de siden var blevet minoritetsaktionærer, stadig skulle opgøre fortjenester og tab efter gennemsnitsmetoden). Bestemmelsen finder ikke anvendelse på aktier, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ville være omfattet af ABL §§ 2 a-2 c eller 3, eller på konvertible obligationer, der ved en afståelse den 18. maj 1993 skulle beskattes efter kursgevinstloven,se f.eks. SKM2004.472.ØLR.

Reglen går ud på, at minoritetsaktionærer ved en afståelse den 19. maj 1993 eller senere kan anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for den faktiske anskaffelsessum ved opgørelsen af fortjenester eller tab. Dette gælder, uanset om aktien den 19. maj 1993 har været ejet under eller over 3 år. Hvis aktien den 19. maj 1993 har været ejet i under 3 år, gælder reglen dog kun, såfremt aktien afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen.

Anskaffelsesomkostningerne kan ikke tillægges kursværdien pr. 19. maj 1993.

Om fastsættelse af handelsværdien for unoterede aktier pr. 19. maj 1993, se afsnit S.G.3.4.2 nedenfor.

Indgangsværdierne skal vælges samlet for samtlige aktier i hvert enkelt selskab, den pågældende aktionær ejer den 18. maj 1993. Valget for aktierne i et selskab er ikke bindende for valget af indgangsværdier i andre selskaber. Til gengæld skal valget for hvert enkelt selskab foretages samlet for alle aktier, herunder fondsaktier, aktieretter og tegningsretter, aktier erhvervet på grundlag af tegningsretter samt for aktier i forskellige aktieklasser.

Uanset om den skattepligtige vælger at anvende den faktiske anskaffelsessum eller værdien den 19. maj 1993 for aktier i det pågældende selskab, kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og værdien den 19. maj 1993. Derimod kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab godt overstige forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessummen (hvis handelsværdien den 19. maj 1993 er højere end den faktiske anskaffelsessum). Se SKM2002.150.TSS hvor Told- og Skattestyrelsen redegør for, om overgangsbestemmelsen i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 med senere ændringer indebærer en ret eller en pligt til at anvende handelsværdien pr. 19. maj 1993 som indgangsværdi ved opgørelsen af tab for minoritetsaktionærer som defineret i bestemmelsen. Henset særligt til bestemmelsens ordlyd, kan aktionæren frit vælge, om aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 skal anvendes som indgangsværdi ved opgørelsen af tab. Se også SKM2001.126.HR om fastlæggelsen af ejertid og anvendelsen af tabsbegrænsningsreglen på anparter erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter efter den 19. maj 1993. Skatteyderne, der er brødre, stiftede den 1/7 1990 sammen med en tredje bror et anpartsselskab. Indskudskapitalen var nom 90.000 kr., fordelt med nom. 22.000 kr. til hver af brødrene og nom. 24.000 kr. til et andet af brødrene ejet selskab. Den 1/9 1994 overdrog den tredje af brødrene sine anparter til de to skatteydere til kurs 0. Den 30/9 1994 udvidedes anpartskapitalen, og de to skatteydere indbetalte kontant i henhold til tegningsrettigheder 2.600.000 kr. Den 28/12 1994 solgte de to skatteydere samtlige deres anparter for 267.000 kr. til et A/S, som var ejet af de tre brødre og deres far. Højesteret fandt, at anparterne erhvervet den 1/9 1994, også skattemæssigt skulle anses for erhvervet på dette tidspunkt, og at anparterne erhvervet ved nytegning den 30/9 1994, skulle anses for erhvervet samtidig med moderanparterne og derfor fordeles forholdsmæssigt på de af skatteydernes anparter der var ejet henholdsvis over og under 3 år. Tabet vedrørende skatteydernes beholdninger af anparter med en ejertid over 3 år udgjorde forskellen mellem disse beholdningers andel af henholdsvis afståelsessummen og den efter gennemsnitsmetoden beregnede anskaffelsessum. Da anparterne var værdiløse den 19/5 1993, var tabet vedrørende skatteydernes beholdninger på dette tidspunkt ikke fradragsberettiget, jf. overgangsbestemmelsen i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25/6 1993. Det fradragsberettigede tab udgjorde alene den del af det samlede tab, som svarede til forholdet mellem de i 1994 nominelt nytegnede anparter, der indgik i beholdningen med ejertid over 3 år, og den samlede beholdning med ejertid over 3 år.  

Adgangen til at anvende indgangsværdier efter § 19, stk. 3, i lov om ensartet udbytte- og aktieavancebeskatning m.v. overføres til erhververen, hvis der den 19. maj 1993 eller herefter sker overdragelse eller udlæg af aktierne med succession efter reglerne i ABL §§ 11 og 11 A og DBSL §§ 29 og 36, og adgangen til at anvende indgangsværdier efter § 19, stk. 3, i lov om ensartet udbytte- og aktieavancebeskatning m.v. bevares, uanset at der den 19. maj 1993 eller herefter sker ombytning m.v. af aktierne med succession efter reglerne i ABL § 13 eller fusionsskatteloven.

Adgangen til at anvende indgangsværdier efter § 19, stk. 3, i lov om ensartet udbytte- og aktieavancebeskatning m.v., for så vidt angår tegningsretter og aktieretter, er afhængig af, om tegningsretterne henholdsvis aktieretterne er i den pågældende skattepligtiges besiddelse den 18. maj 1993. Der er ikke adgang til at anvende handelsværdien pr. 19. maj 1993 for tegningsretter og aktieretter, hvis tildelingen eller erhvervelsen af de pågældende retter sker den 19. maj 1993 eller senere.

Tilsvarende regler gælder for aktier tegnet ved udnyttelse af aktieretter eller tegningsretter. Det er her en betingelse for anvendelse af indgangsværdier, at aktieretterne eller tegningsretterne er udnyttet til erhvervelse af aktier senest den 18. maj 1993. Er tegningsretterne eller aktieretterne imidlertid i den pågældendes besiddelse den 18. maj 1993, og er der efter det foregående adgang til at anvende indgangsværdier for disses vedkommende, kan aktieretternes eller tegningsretternes indgangsværdier anvendes ved opgørelsen af anskaffelsessummen for aktierne. Dette skyldes, at det følger af de almindelige regler for opgørelse af anskaffelsessummer, at aktier erhvervet ved udnyttelse af aktieretter anses for anskaffet for det beløb, der er erlagt ved anskaffelsen af aktieretterne, og at aktier erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter anses for anskaffet for det beløb, der er erlagt ved anskaffelsen af tegningsretterne med tillæg af det beløb, der skal indbetales ved tegningen af aktierne. Såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt, kan værdien pr. 19. maj 1993 træde i stedet for det beløb, der er erlagt ved anskaffelsen af henholdsvis aktieretterne og tegningsretterne ved opgørelsen af aktiernes anskaffelsessum. Dette gælder, uanset at der er tale om tildelte aktieretter eller tildelte tegningsretter, og det beløb, der er erlagt ved erhvervelsen af aktieretterne eller tegningsretterne dermed er 0 kr.

Også ved afståelse af fondsaktier tildelt før den 19. maj 1993 kan den skattepligtige ved avanceopgørelsen vælge værdien pr. 19. maj 1993. Det er en betingelse, at afståelsen finder sted tre år eller mere efter erhvervelsen af moderaktien. Er fondsaktien tildelt den 19. maj 1993 eller senere, kan der ikke anvendes indgangsværdi, jf. ToldSkat Nyt 1993.24.1142 DEP og SKM2001.468.LSR. Afståelse af aktier efter mindre end tre år afskærer ikke aktionæren fra at anvende værdien den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved senere afståelse af aktier i samme selskab, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. ToldSkat Nyt 1993.24.1142 DEP.