Landbrugeres værdiansættelseHUSDY § 2 indeholder bestemmelser om, hvorledes landbrugernes husdyrbesætninger skal værdiansættes. Andre end landbrugere kan ikke anvende disse værdiansættelsesregler, ligesom andre end landbrugere ikke kan foretage skattemæssig nedskrivning på besætningens værdi. De omhandlede regler gælder både for regnskabsførende og ikke-regnskabsførende landbrugere.

Ved værdiansættelse af husdyrbesætningen (såvel stam- som salgsbesætningen) til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal følgende principper lægges til grund:

Dyr, for hvilke der
er fastsat normal- handelsværdierNår der er fastsat normalhandelsværdier kan landbrugerne for hver enkelt gruppe af dyr, jf. den gruppeinddeling, som anvendes ved fastsættelse af normalhandelsværdier til brug ved skatteansættelsen for landbrugere, vælge enten at opgøre dyrenes værdi til:

1. Normalhandelsværdien eller
2. Handelsværdien. Dog kan handelsværdien ikke benyttes, hvis den er lavere end normalhandelsværdien.

Er handelsværdien større end normalhandelsværdien, kan der ikke vælges en værdi derimellem. Fra år til år kan landbrugeren for hver enkelt gruppe af dyr vælge frit mellem en opgørelse på grundlag af normalhandelsværdien eller handelsværdien. Der skal dog anvendes samme værdiansættelsesprincip for den enkelte gruppe.

Skatterådet fastsætter normalhandelsværdier for de mere almindeligt forekommende grupper af dyr i stam- og salgsbesætningerne. Normalhandelsværdierne fastsættes ved udgangen af hvert kalenderår som den gennemsnitlige handelsværdi for de pågældende grupper af dyr.

Dyr for hvilke der ikke er fastsat normal-handelsværdierNår der for en gruppe af dyr ikke er fastsat nogen normalhandelsværdi, f.eks. fjerkræ og angorakaniner, skal landbrugerne opgøre værdien af denne gruppe på grundlag af handelsværdien. Under fjerkræ hører f.eks. kalkuner og strudse.

Anvendelse af handelværdienHvis handelsværdien benyttes, kan der ikke medregnes udgifter, som ved opgørelsen af afgiftstilsvaret kan fradrages som indgående afgift, jfr. HUSDY § 2, stk. 2.

Nedskrivning- 15 pct.I den herefter opgjorte værdi af besætningen kan der med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretages en nedskrivning på indtil 15 pct. i den opgjorte værdi, jf. HUSDY § 2, stk. 4. Nedskrivningsprocenten kan således frit varieres fra år til år. Nedskrivningen behøver ikke at være foretaget med hele procenter. Interessenter kan indbyrdes foretage forskellig nedskrivning på deres anpart af besætningen. Det beløb, der nedskrives med, skal oplyses i regnskabet eller selvangivelsen, jf. HUSDY § 4, stk. 1. Ved begyndelsen af et regnskabsår skal husdyrbesætningerne sættes til samme værdi, som de havde ved udgangen af det foregående regnskabsår, jf. HUSDY § 4, stk. 2.

Praksis - landbrugerBegrebet landbruger skal forstås i overensstemmelse med praksis forud for husdyrbesætningsloven vedrørende stambesætning, skalaværdier m.m., jf. LSRM 1984, 153, hvor opdræt af og handel med kreaturer drevet fra lejede arealer og staldplads ikke kunne anses for en landbrugsvirksomhed i relation til husdyrbesætningsloven.

En lønnet medhjælper på en landbrugsejendom, der tillige drev opdræt af egen kvægbesætning på ejendommen, blev ikke anset for landbruger og var derfor ikke berettiget til at foretage nedskrivning på besætningen, jf. TfS 1985, 635 LSR.

En skatteyder drev en omfattende svineproduktion fra lejede lokaler på sin faders ejendom. Der blev årligt produceret ca. 3.000 svin, og lejen for bygningerne var 120.000 kr. årligt. Skatteyderen drev ingen anden virksomhed og havde ikke lønarbejde. Skattedepartementet udtalte til sagen, at man ikke fandt hjemmel i husdyrbesætningsloven til generelt at nægte nedskrivningsadgang under henvisning til, at skatteyder som lejer ikke kunne anses for »landbruger« i lovens forstand. Under hensyn til omfanget af svineproduktionen, lejens størrelse samt at skatteyderen hverken drev anden produktion eller havde lønindkomst ved siden af svineavlen, anså Landsskatteretten skatteyderen berettiget til at nedskrive på besætningen efter husdyrbesætningsloven, jf. TfS 1988, 486.

Ligningsrådet tilkendegav i en bindende forhåndsbesked, at investorer, organiseret i et I/S eller K/S, som finansierede kødproduktionen på et gods, ikke kunne anses for landbrugere med mulighed for at anvende husdyrbesætningslovens regler om normalhandelsværdier og nedskrivning. Projektet var tilrettelagt således, at 100 investorer, organiseret i et I/S eller K/S, for en samlet kapital på 14 mio. kr. indkøbte 400 ammekøer af ren race. Driften påhvilede investorselskabet fuldt ud, og selskabet havde ansat ejerne af godset som driftsledere, mens godsets bygninger og græsningsmuligheder mv. blev lejet, jf. TfS 1989, 43.

En skatteyder, der tidligere havde været landbruger, drev nu en ornecentral. Gennem et slagteri købte han ornerne, der udstationeredes hos forskellige landmænd og blev udskiftet i løbet af ca. 1 år. Under hensyn til, at han ikke drev et egentligt landbrug, men kun indkøbte ornerne til udstationering, fandt Landsskatteretten ikke, at ornerne var omfattet af husdyrbesætningsloven, jf. LSRM 1986, 53.

Et selskab, der driver landbrug, kan benytte normalhandelsværdier og foretage nedskrivning ved opgørelsen af værdien af selskabets husdyrbesætning, jf. LSRM 1982, 59.

En forpagter, der ved forpagtningens start havde overtaget 94 køer, og som havde pligt til at aflevere samme antal køer ved ophøret, blev anset som ejer i relation til husdyrbesætningsloven og kunne således foretage fradrag for forskelsbeløbet i henhold til HUSDY § 8 ved salg af besætningen, jf. TfS 1986, 289 LSR.

Personer, der har som erhverv at handle med husdyr kan anvende reglerne i varelagerloven, se herom E.E.3.

Ændring af nedskrivningenNedskrivning på besætningen kan ændres, både hvad angår opgørelsesmetode og nedskrivningssats. Hvis told- og skatteforvaltningen ikke har ændret skatteansættelsen, har skatteyderen krav på at få ændret nedskrivningen, hvis den pågældende har indgivet meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter, at selvangivelsesfristen er udløbet, jf. HUSDY § 5. I de tilfælde, hvor ansøgningen indsendes på et senere tidspunkt, kan nedskrivningen ifølge HUSDY § 5, stk. 2, kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, hvis afgørelse kan påklages til Landsskatteretten.

Påtænker told- og skatteforvaltningen at forhøje eller nedsætte den selvangivne eller ansatte indkomst, har den skattepligtige adgang til inden for lovens rammer at få ændret sine nedskrivninger i et sådant omfang, at den skattemæssige effekt af den påtænkte ændring udlignes helt eller delvist.

Normalhandels- værdierneSkatterådet har for 2010 og 2011 fastsat nedenstående normalhandelsværdier (ekskl. moms). Normalhandelsværdierne fastsættes ultimo kalenderåret. Normalhandelsværdierne pr. 31. december 2010 og 2011 fremgår af henholdsvis bekendtgørelse nr. 1484 af 14. december 2010, og af ►bekendtgørelse nr. 1161 af 13. december 2011◄.

Beregnet handelsværdi af tyre på tyrestationerEfter aftale med Landbrug & Fødevarer fastsættes der ikke længere beregnet handelsværdi af tyre på tyrestationer, jf. SKM2009.769.SKAT.

KødkvægVed kødkvæg forstås kreaturer af ren race inden for racerne Hereford, Charolais m.fl. Normalhandelsværdierne for kødkvæg kan kun anvendes på dyr, der opfylder betingelserne for at kunne optages i den pågældende kødraces stambog. Betingelserne for optagelse i stambøgerne er, at der er tale om mindst 4. gangs krydsninger, d.v.s. mindst 15/16 renblodede dyr. Normalhandelsværdierne for kødkvæg kan derimod ikke anvendes for kvæg på venteliste i krydsningsperioden.

I SKM2005.92.LSR anså Landsskatteretten bison for omfattet af normalhandelsværdierne for kødkvæg.

GylteGylte optages til normalhandelsværdien for søer.

Unge dyrUnge dyr skal medregnes under de respektive besætningsgrupper, allerede når de er født.

IndkomstårLandbrugere med kalenderårsregnskab skal benytte de normalhandelsværdier, som Skatterådet har fastsat for kalenderårets udgang. Anvendes et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), skal landbrugerne benytte de normalhandelsværdier, der er offentliggjort senest forud for regnskabsafslutningen.