Ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, medregnes under visse betingelser ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. LL § 31.

Hvilken personkredsReglerne gælder først og fremmest for lønmodtagere, men følgende er også omfattet:

  • Tidligere, men nu afskedigede medarbejdere.
  • Personer, der som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt modtager personalegoder, dvs. konsulenter, revisorer mv.
  • Medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.
  • Personer, der modtager uddannelsesydelser af den ovennævnte type fra et arbejdsformidlingskontor, deres A-kasse eller fagforening, herunder ledige.
  • Elever, der modtager de nævnte uddannelsesydelser direkte fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.
  • Fra indkomståret 2008 er arbejdstagere, der modtager ydelserne som led i selvalgt kompetanceudvikling i henhold til kollektiv overenskomst også omfattet.
Hvilke uddannelser og kurserSkattefriheden omfatter bl.a:
  • Ungdomsuddannelser, fx uddannelser i erhvervsuddannelsesregi (lærlinge- og elevuddannelser).
  • Korte og mellemlange videregående uddannelser, fx social- og sundhedshjælperuddannelsen.
  • Mellemlange videregående uddannelser, fx lærer- og sygeplejeuddannelsen.
  • Lange videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner.
  • Alle typer af efter-/videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil, fx diplom- og masteruddannelser.
  • Alle typer af kurser og uddannelser, som udbydes i AMU-regi.
Hvilke ydelserFølgende ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst:
  • Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre arbejdsgiveren mv. har pligt til at afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning.
  • Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset.
  • Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. LL § 31, stk. 4.
  • Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i LL § 31, stk. 5, dvs. satsen som Skatterådet fastsætter for befordring mellem hjem og arbejde efter LL § 9 C. der jf. BEK nr. 1428 af 18. november 2008 udgør 1,90 kr. pr. km i 2009 (2008: 1,83 kr. pr. km).Faktiske udgifter til anden befordring.

Reglerne er nærmere beskrevet i LVA A.B.1.9.20.