RIM bør begære et konkursbo genoptaget, hvis det senere viser sig, at der boet mødes med nye krav eller boet tilføres aktiver.

Hvis en kreditor ønsker behandlingen af et konkursbo genoptaget, skal han rette henvendelse til den skifteret, som tidligere behandlede boet.

I øvrigt kan også tvangsopløste selskaber genoptages, hvis det senere viser sig, at det opløste selskab et tilført midler, og RIM kan her anmelde sit krav, uanset om den tidligere har anmeldt sit tilgodehavende. På den måde sikres også, at eventuelt påløbne renter mv. får del i udlodningen.

Hvis der rettes krav mod boet, kan en genoptagelse muligvis give anledning til erstatningssager mod fx stifteren, den tidligere ledelse i selskabet eller eventuelt mod kurator. I de tilfælde, hvor der tilkommer boet midler, skal disse fordeles efter konkursordenen. Retten til at få genoptaget et bo fremgår af KL § 154.

I UfR 1998, 148 ØLD, blev et konkursbo genoptaget, da skyldner inden konkursen havde overdraget en udestående fordring til sin samlever, men hverken havde givet fordringsdebitor eller boet underretning herom. Fordringsdebitor indvilligede i at stille sikkerhed for boets genoptagelse. Endvidere blev det fastslået, at kurator ikke havde udvist passivitet.

I aktieselskabslovens § 125 og anpartsselskabslovens § 58 er der særlige regler, hvorefter behandlingen af selskaber, der er opløst, kan genoptages, hvis der fremkommer yderligere midler, eller der i øvrigt måtte være anledning hertil. I UfR 1998, 629 H, blev et anpartsselskab på Skatteministeriets foranledning genoptaget med begæring om konkursbehandling. Skatteministeriet anlagde herefter sag mod selskabets anpartshaver i henhold til KL § 137.

I UfR 1997, 1259 VLD, fandt landsretten et tidligere anmeldt krav i et selskabs bo, som blev genoptaget mere end 5 år senere med en ny fordringsanmeldelse til følge, var retskraftigt og således ikke forældet, da kreditor ikke havde haft mulighed for at foretage forældelsesafbrydende skridt mod selskabet i den mellemliggende periode. I sagen havde Lønmodtagernes Garantifond anmeldt et krav i et konkursramt selskab. Konkursboet blev sluttet i medfør af KL § 143, uden at nogen af de anmeldte fordringer, herunder LG´s krav, blev prøvet i boet. Selskabet, der herefter var opløst, blev slettet af erhvervs- og selskabsregistret. Mere end 5 år senere blev konkursboet imidlertid genoptaget, da der var fremkommet et aktiv, og LG anmeldte på ny sit krav. Kravet var på grund af 1908-lovens § 2 ikke forældet, fordi LG ikke havde haft mulighed for at foretage forældelsesafbrydende skridt. Der var jo ingen at sagsøge, når selskabet var opløst, hvilket ikke kunne lastes LG.

I UFR 2007.2730V Havde SKAT begæret genoptagelse af to konkursboer i henhold til KL§ 154 samt aktieselskabslovens § 125. Skifteretten afviste at genoptage boerne med den begrundelse, at genoptagelse efter § 154 måtte forudsætte, at der var en til vished grænsende sandsynlighed for, at der ville komme yderligere aktiver til kreditorerne. Landsretten stadfæstede kendelsen med henvisning til, at der ikke var fremkommet oplysninger vedrørende overdragelserne til det nystiftede selskab, der som vederlag bl.a. havde overtaget en række af selskabernes forpligtelser, herunder overfor lønmodtagerne, der sandsynliggjorde, at værdiansættelserne var for lave. Der var ikke grundlag for at antage, at der under en genoptagelse ville indgå midler i konkursmassen.