Ifølge bestemmelsen skal der reguleres, når anvendelsen af investeringsgodet efterfølgende giver ret til et mindre fradrag end det, der er opnået ved anskaffelsen. Dette er tilfældet, hvis der f.eks. ved anskaffelsen er opnået fuld fradragsret for købsmomsen, og godet senere også benyttes til privat brug eller til ikke momspligtige aktiviteter. Det samme gælder, hvis der er opnået delvis fradragsret, og den senere brug berettiger til et lavere eller eventuelt slet intet fradrag.

Regulering af indgående moms som følge af ændret anvendelse skal foretages på det tidspunkt, hvor reguleringen konstateres, dvs. i forbindelse med regnskabsårets udløb, hvor eksempelvis regnskabsårets endelige delvise fradragsprocent kan beregnes.

Et eksempel på en reguleringssituation kan være, hvis virksomhedens indehaver inddrager virksomhedens lokaler eller dele af disse til beboelse enten til sig selv eller til sit personale. Som et andet eksempel kan nævnes, at virksomheden udlejer en driftsbygning til et selskab, som virksomheden har oprettet i forbindelse med en organisationsændring i virksomheden. Virksomheden kan dog undgå regulering, hvis den opnår tilladelse til frivillig momsregistrering af udlejningsvirksomhed.

Vederlagsfri afståelseIndretning af lejede lokaler anses også for omfattet af momslovens § 43, stk. 2, nr. 2, dette fremgår således af SKM2007.423.LSR (omtalt i afsnit J.4.1.3.4). Der kan derfor også foreligge ændret anvendelse i henhold til § 43, stk. 3, nr. 1, hvis en momspligtig virksomhed fraflytter et lejemål, uden samtidig overdragelse af reguleringsforpligtelse vedr. indretningsudgifter. Dette fremgår af SKM2008.397.LSR, hvor en momspligtig virksomhed i forbindelse med virksomhedsophør fraflyttede lejede lokaler i et butikscenter, uden samtidig at overdrage indretningsudgifter og reguleringsforpligtelse herpå. Den vederlagsfri afståelse af investeringsgodet blev sidestillet med ændret anvendelse i.h.t. momslovens § 43, stk. 3, nr. 1, hvorefter der var grundlag for at opkræve en reguleringsforpligtigelse.

Derimod anses en virksomheds bygninger efter nedrivning ikke at være overgået til anden anvendelse med reguleringspligt til følge. Det samme gælder, selv om nedrivningen er sket for at sælge det grundstykke, som ejendommen lå på. Hvis virksomhedens bygninger sælges til en køber, der eventuelt vil rive disse ned, anses bygningerne ved salget for at være overgået til en anvendelse, hvor købsmomsen ikke er fradragsberettiget, jf. § 43, stk. 3, nr. 4, og J.4.1.3.4.

LovændringRegulering kan også blive aktuel, når fradragsretten for købsmoms ændres som følge af, at virksomhedens aktiviteter fritages for moms i forbindelse med lovændringer.

Se TfS 1993, 580, der omhandler momsregulering vedrørende investeringsgoder i forbindelse med momsfritagelse for formidlingsydelser. 

De forenede sager C-487/01 og C-7/02 omhandler regulering af et tidligere taget fradrag for fast ejendom, i forbindelse med en  lovændring, der begrænser adgangen til at blive frivilligt registreret for udlejning af fast ejendom.  EF-domstolen har i dommen fastslået, at det er i overensstemmelse med både 6. momsdirektivs bestemmelser og principperne om berettiget forventning og om retssikkerhed, når en lovændring, der ophæver retten til at være frivilligt momsregistrert for udlejning af fast ejendom har den konsekvens, at der skal ske regulering af det tidligere foretaget fradrag.

Om omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab eller omvendt, se J.4.1.3.5.

Om fusion, spaltning og virksomhedsoverdragelse, se ligeledes J.4.1.3.5.