Hvis du har aktieindkomst i 2008, der overstiger 102.600 kroner (for ægtefæller 205.200 kroner), skal du muligvis oplyse din overgangssaldo, så SKAT kan fastsætte skatteprocenten for din aktieindkomst. Du kan læse, hvornår du skal oplyse din overgangssaldo i vejledningen til rubrik 88 på Blanket 04.055.

Aktieindkomst fra 46.700 - 102.600kr. beskattes som udgangspunkt med 43 procent.

Aktieindkomst der overstiger 102.600 kr. beskattes med 45 procent. I det omfang, aktieindkomsten kan rummes i en positiv overgangssaldo beskattes indkomsten dog kun med 43 procent (se ligningsvejledningens afsnit S.G.3.3.13).

Eksempel på opgørelse af overgangssaldo:

 Værdi af aktiebeholdning pr. 1.1.2007       

1.000.000 kr.

 Aktiernes skattemæssige anskaffelsessum

    400.000 kr.

 Overgangssaldo pr. 1.1.2007    

 600.000 kr.

 Positiv nettoaktieindkomst i 2007    

   100.000 kr.

 Saldo herefter      

     500.000 kr.

Du skal i rubrik 88 skrive: 500.000 kr.