Renteindtægter
Under Renteindtægter skal du skrive renter af udenlandske konti og obligationer osv. For renter af obligationer anvendes kursen på terminsdagen ved omregningen til danske kroner.
Det er renteindtægten før udenlandsk skat, du skal selvangive. Renteindtægten angives således med bruttobeløb. Det betyder, at du skal skrive renteudgifter, der knytter sig til renteindtægten, under Renteudgifter vedrørende gæld i udlandet.
Vær opmærksom på, at udlodninger fra en kontoførende dansk investeringsforening kan indeholde renter af udenlandske obligationer, som du skal tage med på selvangivelsen for udenlandsk indkomst.
Renteudgifter
Under Renteudgifter vedrørende gæld i udlandet skal du skrive de renteudgifter, du har i udlandet. Husk at skrive, hvis renteudgiften knytter sig til renteindtægten.
Anden kapitalindkomst
Under Anden kapitalindkomst skal du skrive anden kapitalindkomst fra udlandet, fx skattepligtige kursgevinster, gevinster på finansielle kontrakter og aftaler, gevinster på indekserede obligationer og andre syntetiske finansielle produkter.