Sådan logger du på TastSelv på skat.dk
Når du er på forsiden til TastSelv Borger, får du adgang til din TastSelv-menu og din skattemappe ved at vælge:
eller
- Adgang med digital signatur.
Adgang med TastSelv-kode
Hvis du ikke tidligere har brugt TastSelv, skal du indtaste cpr-nummer og den TastSelv-kode, der er printet i øverste højre hjørne af forsiden på forskudsopgørelsen eller årsopgørelsen. Derefter vil du blive bedt om at vælge en personlig kode, som erstatter den printede kode. Fremover skal du bruge din personlige kode efter eget valg.
Hvis du tidligere har logget på TastSelv med en TastSelv-kode, skal du indtaste den personlige kode, som du da blev bedt om at danne.
Glemmer du din TastSelv-kode, vil du kunne få tilsendt en ny kode via brev, e-mail eller sms. Hvis du vælger e-mail eller sms vil du få den hurtigere. I TastSelv-menuen skal du gå ind under Profiloplysninger og indtaste dit mobilnummer eller din e-mail-adresse. Du vil da blive bedt om at lave et selvvalgt spørgsmål og svar, som du senere skal svare på - som en sikkerhed. Efterfølgende vil du modtage en e-mail eller en sms med en bekræftelse på indberetningen. Når du har gjort det, kan du fremover bestille en ny kode via e-mail eller sms.
Adgang med digital signatur
Hvis du vælger adgang med digital signatur, vil du se et adgangsbillede med titlen NemLogin, der er fælles for flere offentlige myndigheder. Herunder bl.a. SKAT. NemLogin er en fælles adgang ved hjælp af digital signatur til de pågældende myndigheders digitale borgerservice på internettet.
Hvis du ikke allerede har en digital signatur, kan du bestille en hos DanID (tidligere hos TDC). Du kan bestille via TastSelv eller direkte på hjemmesiden www.digitalsignatur.dk.
For borgere er det gratis både at få og bruge digital signatur. SKAT anbefaler digital signatur, fordi du med én kode får adgang til flere steder og myndigheder på nettet.