Sag BS-28536/2022-OLR

(20. afdeling)

Parter
 

A

(v/ advokat Kasper Bech Pilgaard v/advokatfuldmægtig Daniel Askbo (prøve))

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Tim Holmager)

Retten i Roskilde har den 5. juli 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-22282/2020ROS).

Landsdommerne Kim Holst, Berit Holmelund og Tina Susanne Nielsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at hans skatteansættelse for indkomstårene 2008-2010, 2012 og 2014-2016 nedsættes med 5.669.325 kr. 

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt en række yderligere bilag i sagen, herunder mailkorrespondance mellem IR, JP og A. Det fremgår af korrespondancen, at mailene fra IR er fremsendt fra mailadressen (red.mailadresse.nr.1.fjernet), og at mailene er udvekslet mellem parterne i perioden fra februar 2009 til oktober 2024. 

Der er herudover fremlagt en udateret opgørelse af rejseomkostninger i perioden 2008-2016 udarbejdet af A, notaer af 9. juli 2009 vedrørende A’s køb af i alt 43.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) og deklaration af samme dato om udførsel af dette beløb til Y1-land samt kontoudskrifter fra A’s bankkonto i F1-bank for perioden fra den 31. marts 2009 til den 31. december 2009. 

Der er endelig fremlagt kopi af indholdsfortegnelsen til den ekstrakt, der blev anvendt i forbindelse med behandlingen af A’s konkurskarantænesag i Østre Landsret (BS-37214/2022-OLR). Ved kendelse af 27. september 2022 stadfæstede Østre Landsret Retten i Roskildes kendelse af 11. september 2020 om, at der ikke var grundlag for at pålægge A konkurskarantæne. 

Af en mailkorrespondance fra januar 2025 mellem Skatteministeriets advokat og A’s advokat fremgår, at de udaterede opgørelser over modtagne kontantbeløb og A’s rejseomkostninger i 2009, som A sendte til Skattestyrelsen pr. mail den 18. oktober 2018, er påført IR’s elektroniske underskrift den 15. oktober 2018.  

Forklaringer

A og JP har afgivet supplerende forklaring. 

A har supplerende forklaret, at gengivelsen af hans forklaring i dommen af 7. oktober 2022 mod JP er ukorrekt på to punkter. Ved overførslen på 950.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) fra G1-virksomhed til F2-bank var modtagerbanken F3-bank, og ikke som anført F4-bank, hvilket også fremgår af kontoudskrift af 22. marts 2010 fra G1-virksomhed’s konto i F5-bank. Det er JP’s håndskrift og initialer, der er anført nederst på kontoudskriften. Beløbet er bogført hos G2-virksomhed, og overførslen er også nævnt i aftalen "(red.aftale.nr.1.fjernet)", der er indgået mellem G2-virksomhed og G3-virksomhed. Det er korrekt, som anført i dommen, at han i september 2015 fortalte, at checken blev kaldt tilbage af (red.nationalitet.nr.1.fjernet). Han kunne dog på dette tidspunkt ikke fortælle, at checken var falsk, da han først blev bekendt med dette ultimo oktober eller primo november 2015. 

Han har tilbragt rigtig meget tid med IR gennem årene. De har siddet sammen i timevis og læst forskellige dokumenter og kontrakter. De har samarbejdet om at se på en række muligheder for at foretage MTN-investeringer, herunder drøftet hvad det ville kræve af arbejde og investeringer. Den mailkorrespondance, der nu er fremlagt for landsretten, er udtryk for den intense dialog, han og JP har haft med IR gennem alle årene. Dialogen med IR og hans og JP’s interne drøftelser bestyrkede ham i, at IR havde ekspertise i og mulighed for investeringer. IR havde adgang til de største banker i verden, som arbejdede med disse investeringer. Samtlige handler med MTN’er og lignende værdipapirer er dybt fortrolige, og de aftaler og dokumenter, han har set sammen med IR, var kopier samt generiske og ikke færdige dokumenter. 

Det fremlagte materiale vedrørende F1-fond er et eksempel på en generisk beskrivelse af en MTN-handel. Han har dog set og læst meget mere materiale fysisk i forbindelse med samarbejdet med IR. Materialet er først fremlagt nu, da de hidtil har fokuseret på at besvare det, som Skattestyrelsen havde bedt om, hvilket navnlig vedrørte transaktionerne. Da skattemyndighederne har udtrykt tvivl om eksistensen af samarbejdet med IR, har de nu valgt at fremlægge mailkorrespondancen. 

Dokumentet "F1-fond. - Information Memorandum" er et udkast til et memorandum. Der er ikke tale om et prospekt, som man kender det i Danmark. I Danmark får man normalt forelagt et prospekt, hvilket dette netop ikke er. Dette er en information om, at man som professionel investor skal sætte sig ind i dette memorandum. Han kan ikke sige, at han forstår meget af det. Oplysningerne om "Security" er for viderekomne, idet det er indforstået og skrevet på teknisk, finansielt engelsk. Som investor interesserer han sig for oplysningerne om "Risk Factors", der er relevante for vurderingen af, om han tør anbringe penge i projektet. Materialet er et eksempel på noget af det, som han og JP er blevet delagtiggjort i, ikke bare kortvarigt, men i timevis, for at forstå, hvad MTN-handel går ud på. 

Da han og JP var i Y2-land i 2007, havde de længerevarende drøftelser med IR om dennes samarbejde med G4-virksomhed. De deltog bl.a. i et arrangement i anledning af LH’s (red.begivenhed.nr.1.fjernet). Det forhold, at IR havde disse kontakter og kunne få ham og JP clearet af de (red.nationalitet.nr.2.fjernet) sikkerhedsmyndigheder, underbyggede deres tillid til ham. 

Den 11. april 2024 skrev IR til JP, at det nu ville være muligt at afregne penge til JP og ham. Det kunne ske via en swift-overførsel. G7-virksomhed er en betalingsformidlingsvirksomhed, hvor man også kan have en konto, da G7-virksomhed også har banklicens. Efter 19-20 år var det meget motiverende at få denne bekræftelse på, at de mange års arbejde endelig kom i mål, og at de fik penge. 

Ca. et års tid før, den 26. marts 2023, havde de modtaget en mail fra IR, hvori han skrev, at han nu endelig efter mange år selv var kommet i besiddelse af de penge, som G3-virksomhed havde optjent. JP og han kunne imidlertid ikke oprette personlige konti hos G7-virksomhed, fordi G7-virksomhed kun beskæftiger sig med erhvervsvirksomhed. De bad IR om at ordne det. Han kan ikke svare på, hvorfor pengene absolut skulle overføres via G7-virksomhed. Han ved bare, at IR havde forhandlet med G7-virksomhed om betingelserne. Han og JP har efterfølgende sagt til IR, at de gerne vil have pengene overført til deres egen bank. IR vil gerne overføre pengene til deres egen bank, men han har bare ikke gjort det endnu. IR har nu fået oplyst kontonummeret på deres klientkonto hos R1-advokat, så der kan blive ryddet op i konkursboerne. Med de pågældende beløbsstørrelser vil der kunne ske betaling til samtlige kreditorer. 

De har tidligere foretaget andre tiltag for at få pengene, f.eks. i september 2019, hvor han modtog "(red.dokument.nr.1.fjernet)". IR sendte fuldmagten til ham og spurgte, om han kunne finde en bank, der kunne facilitere denne elektroniske overførsel af penge. Det skulle ske via bluescreen. Han havde kontakter på højt niveau i både F1-bank og F6-bank og forelagde fuldmagten for dem, men ingen af disse banker bruger bluescreen. De kunne kun foretage transaktioner via det almindelige swift-system. Fuldmagten var en bekræftelse fra IR på, at denne i samarbejde med (red.nationalitet.nr.1.fjernet) endelig kunne præstere en betaling. 

Beløbet på 1.261.860 kr. vedrørende kontanthævningerne i 2009 er det eneste, han bestrider beløbsmæssigt i sagen. Han havde lavet en regnefejl i det dokument, han fremsendte til Skattestyrelsen i første omgang. Samtlige afregningsbilag, dokumentation for rejseudgifter og dokumentation for afleveringer af kontanter er løbende blevet påtegnet af IR. IR skrev under med sine initialer og sendte materialet til bogføring hos revisor i G3-virksomhed. I forbindelse med Skattestyrelsens materialeindkaldelse talte han med IR om dette. Han gennemgik sine ting og bad IR om at genbekræfte bilagene, fordi de kun var påført initialer. Til mødet med LK hos Skattestyrelsen i oktober 2018 medbragte han ni ringbind med regnskabsoplysninger og originale bilag. Han oplyste, at samtlige rejseafregningsbilag og kontanthævninger var genbekræftet af IR. Han talte med IR om disse ting i begyndelsen af oktober. Han sendte en række bilag til IR og bad ham påføre sin underskrift. Han sendte materialet til IR første gang den 9. oktober, og den 15. oktober udvekslede de dokumenter via mail. Forretningsgangen var den, at han sendte materialet til IR, som påførte sin underskrift elektronisk og returnerede bilaget til ham. 

Han har talt med IR løbende igennem årene, og IR har spurgt, hvordan han kunne hjælpe. Han har foreslået IR at vidne i denne sag, men IR bor i Y3-land og skal til at undergå en (red.operation.nr.1.fjernet). De har drøftet muligheden for videoafhøring, men IR er ikke vendt tilbage herom. Han har ikke selv forfulgt spørgsmålet yderligere, da Skatteministeriet har tilkendegivet, at man vil protestere imod videoafhøring. 

De midler, han har fået stillet til rådighed, betragter han som lån baseret på de indgåede aftaler, herunder samarbejdsaftalen "(red.aftale.nr.2.fjernet)" og låneaftalen "(red.aftale.nr.3.fjernet)" af 25. juni 2010. Det er de aftaler, der blev forelagt for skattemyndighederne i 2011, og hvor kreditfaciliteten og hans skat blev godkendt. Skattemyndighederne accepterede således i 2011, at der var tale om lån. De samme aftaler er fremlagt af kurator under konkurskarantænesagen, hvor landsretten nåede frem til, at der er tale om et forretningssamarbejde. 

JP har supplerende forklaret, at han stolede på IR på grund af de akkrediteringer og udtalelser fra Finansministeriet, som forelå ved deres første møde. Tilliden blev gradvist bygget op. De så også (red.værktøj.nr.1.fjernet). Hertil kom personkredsen omkring IR, hans forbindelser i Y2-land og til LH samt den dokumentation, der blev fremsendt i mailkorrespondancen som et generisk udtryk for et MTN-memorandum. IR’s mails gjorde indtryk på ham, og der blev investeret mere og mere. Det gjorde også indtryk på ham, da de endelig kunne se frem til afregning. 

I mail af 11. juni 2014 gav IR ham og A en opdatering på igangværende aktiviteter, herunder den store handel, og om snarlig afregning. Første afsnit af mailen vedrørte en parallel aktivitet for at skaffe likviditet. Mailen bekræftede deres mange telefonsamtaler og bekræftede, at der stadig var mulighed for afregning over for ham, hans selskab og A.

Samarbejdet med (red.nationalitet.nr.1.fjernet) begyndte i forbindelse med et forsøg på afregning til ham og A i 2015. 

IR’s videresendelse til ham den 12. december 2015 af en mail med skærmprints er udtryk for afregningsforsøget efter episoden med checken. Der blev stillet fire værdipapirer til rådighed. De fire værdipapirer er nævnt i forbindelse med mail af 15. december 2015 fra IR til ham, og det fremgår heraf, at ISIN-nummeret, (red.ISIN-nummer.nr.1.fjernet), er det samme som på skærmprintet i mailen af 12. december 2015. 

Efter denne mailudveksling blev der fremsendt flere mails. Gebyrer (fees) kan deles mellem køber og sælger, og IR fremsendte en aftale om det. Han kunne samtidig selv få en hurtigere afregning til brug for sit selskab. På dette tidspunkt, i 2015, foretog han ikke betalinger fra sit selskab, men alene med private midler. Han investerede private midler, fordi de var langt fremme med handlen i Y4-land, og han gerne ville have afkastet. Da selskabet ikke længere havde likviditet, måtte han beskytte investeringen ved at indskyde private midler. 

Han har set mailen af 1. februar 2016 til A vedrørende "The collateral" før. Han har modtaget en tilsvarende mail tidligere. Mailen fremkom i forbindelse med, at der skulle afregnes yderligere. De vedhæftede fotos var fotodokumentation for den fysiske guldbeholdning, der udgjorde sikkerheden for de værdipapirer, der skulle udstedes og handles. 

Mailen af 4. april 2016, som er fremsendt af F1-finans til IR og videresendt til A, og som er vedhæftet en erklæring fra F6-bank, har han også modtaget tidligere eller samtidigt. Handlen var på dette tidspunkt påbegyndt, og de bad om at se nogle af de første handler, der var gennemført. F6-banks erklæring vedrører "Proof Of Funds". Den anførte “X1-bankkonti" er den handelskonto, hvorpå afkastet fra handlerne befandt sig. Forkortelsen "(red.forkortelse.nr.1.fjernet)" står for "(red.betegnelse.nr.2.fjernet)", som er den prins, som G3-virksomhed og IR havde indgået aftale med. Prinsens navn er SB. Prinsen er i toppen af hierarkiet i Y5-land og har været mangeårig ambassadør i Y3-land. Han er hovedaftaleparten. Det var prinsen, der overtog engagementet med "Big Deal", som de havde problemer med at få ud. Prinsen overtog deres aktiv, som de så skulle have betaling for. De modtog først checken og senere billederne af guldet.

Selskabet G5-virksomhed, der nævnes i erklæringen fra F6-bank, er det selskab, som IR opererer fra i Y3-land i forbindelse med MTN-handler. Han mener, at (red.intialer.nr.1.fjernet) står for G6-virksomhed, hvor IR er direktør og bestyrelsesformand. G6-virksomhed er det selskab, der ligger til grund for at udvikle og servicere afkastet fra handlerne i forbindelse med infrastrukturprojektet. Han opfattede brevet fra F6-bank som en bekræftelse på, at der var en driftsvirksomhed i gang. 

Den 26. marts 2023 modtog de ud af det blå en mail fra IR om afregning. IR var nu klar til at afregne med dem via betalingsformidlingsvirksomheden G7-virksomhed. G7-virksomhed er en virksomhed, som har de store kapitalkræfter i verden som storaktionærer, og det er et kæmpe apparat, der håndterer mange transaktioner, som almindelige banker ikke kan håndtere. G7-virksomhed har også banklicens. IR oplyste, at han og A skulle være kunder i G7-virksomhed, før der kunne afregnes. Han var euforisk over beskeden efter alle de mange år og de omkostninger, der har været. Skærmprintet i mail af 28. marts 2023 er en oversigt over transaktioner og viser, at der er sket afregning af andre interessenter i G3-virksomhed via dette system. Der udestod kun hans og A’s betaling. 

Han kunne imidlertid ikke oprettes som privatperson i G7-virksomhed, da en konto dér forudsætter, at man har en "ongoing business". Han kørte samtidig et parallelt forløb med F5-bank, da han var nødt til at reetablere en bankforbindelse i Danmark for at kunne modtage penge. Han havde kun en digital bank, F7-bank, som ikke kunne modtage penge. Han bad sin gamle bank om at oprette et kundeforhold til ham, og ikke til selskabet, da dette jo var gået konkurs. F5-bank ville dog ikke oprette en konto, før pengene var gået ind til selskabet via kurator. Først på det tidspunkt kunne selskabet blive kunde igen i banken. Det var dermed ikke muligt for ham at skabe rammerne for, at han kunne modtage pengene. 

Han spurgte flere gange IR, om pengene kunne afregnes på en anden måde, så de kunne komme videre, men der kom ikke noget svar fra ham. Forud for IR’s mail af 11. april 2024 havde han meddelt IR, at det var muligt at overføre pengene via tredjemand, f.eks. hans advokats konto. Han har også efter april 2024 løbende kontaktet IR, men overførslen af pengene er endnu ikke blevet til noget. 

Han delagtiggjorde i 2005 sin daværende revisor, VC, i dokumentationen. Han viste bl.a. revisoren aftalen om forrentning af lån. Alle papirer lå hos revisoren, som derfor også var i besiddelse af aftalegrundlaget. Årsagen til revisorskiftet var, at revisorens firma fusionerede med et andet. Anmærkningerne i årsregnskaberne er blot udtryk for uenighed om værdiansættelsen af arrangementet. Hans egen vurdering var på det tidspunkt, at de havde et aktiv, som ville give afkast, men af forsigtighedshensyn efter finanskrisen blev værdiansættelsen nedskrevet. Han fravalgte revision, da der ikke længere var penge i selskabet til at betale revisor, og han har siden selv fastholdt samme linje i regnskabet. 

Grunden til, at der tidligere alene er fremlagt mailkorrespondance mellem ham og IR fra perioden fra den 4. maj 2010 til den 9. september 2010, er, at han ikke længere er i besiddelse af sine mails fra dengang. Han har kun mails fra sine nuværende aktiviteter. De nu fremlagte mails er nogle, han har modtaget fra A. De blev ikke fremlagt under skattemyndighedernes behandling af sagen, fordi de antog, at de oplysninger, de havde givet, var fyldestgørende. Han og A videresendte de mails, de modtog fra IR, til hinanden, hvis den anden ikke var sat på som modtager i forvejen. Der var flere mails end de fremlagte. Betegnelsen "(red.betegnelse.nr.1.fjernet)" i emnefeltet i mailkorrespondancen fra 2010 er den betegnelse, de brugte om den oprindelige aftale, hvorefter han skulle have en del af det, der blev handlet. Det er den skriftlige aftale fra 2005, der blev indgået med G8-virksomhed, han taler om. Det blev efter G8-virksomhed’s konkurs mundtligt aftalt, at G3-virksomhed erstattede G8-virksomhed som aftalepart. Betegnelsen "Provision Agreement", som han bruger i mailen af 18. august 2010 til IR er bare en anden betegnelse. Der er tale om fuldstændig samme aftale. 

Han hævede 100.000 (red.valuta.nr.1.fjernet), svarende til 757.860 kr., den 21. februar 2008 i F5-bank. Det er ham, der med håndskrift på kvitteringen fra banken har anført "Lån til: G3-virksomhed." Beløbet er også bogført. Han overdrog de 100.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) til MA. Det er korrekt, at G8-virksomhed var gået konkurs i 2007, men aktiviteterne var overtaget af selskabet i Y1-region. MA rejste til Y1-by med pengene. IR har godkendt modtagelsen af pengene, hvilket fremgår af den kvittering af 1. oktober 2012, som IR har afgivet efterfølgende.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere anført bl.a., at der med den for landsretten fremlagte mailkorrespondance mellem IR, JP og A, herunder de af IR videresendte og delte dokumenter, foreligger dokumentation for, at der med G3-virksomhed forelå et faktisk og reelt forretningskoncept, og at de mange overførsler til G3-virksomhed og IR er udtryk for reelle investeringer. 

Tilsvarende har Østre Landsret ved sin kendelse af 27. september 2022 i A’s konkurskarantænesag lagt til grund, at der foreligger et faktisk og reelt forretningssamarbejde mellem JP, A og IR, og at G2-virksomhed og JP samt andre har foretaget investeringer i G3-virksomhed. Indholdsfortegnelsen fra kurators ekstrakt i konkurskarantænesagen viser, at ekstrakten indeholdt store og relevante dele af det materiale, som også indgår i nærværende skattesag. 

For så vidt angår de kontante hævninger i indkomståret 2009 svarer den fremlagte dokumentation for IR’s modtagelse af det kontante beløb på 1.261.860 kr. til den dokumentation, som A fremlagde for IR’s modtagelse af de kontante beløb for 2008 og 2011 på henholdsvis 304.053 kr. og 430.465 kr. Dokumentationen medførte, at Skattestyrelsen i sin afgørelse af 29. november 2018 godkendte et nedslag i de skattepligtige beløb for indkomstårene 2008 og 2011 med tilsvarende beløb. Der er ikke grundlag for at gøre forskel på den fremlagte dokumentation for indkomstårene 2008, 2009 og 2011, hvorfor der under alle omstændigheder skal ske nedslag i den skattepligtige indtægt for 2009 med 1.261.860 kr. 

Skatteministeriet har heroverfor anført, at A ikke har ført bevis for, at de penge, som han overførte til bl.a. IR blev overført i forbindelse med et investeringssamarbejde i såkaldte MTN’er eller andet. Dette er imidlertid ikke afgørende for A’s sag, da det afgørende her er, at A fortsat ikke har løftet bevisbyrden for, at de beløb, han beholdt til afholdelse af almindelige leveomkostninger i de omhandlede indkomstår, har karakter af lån.  

Østre Landsrets kendelse af 27. september 2022 i A’s konkurskarantænesag har endvidere ingen retskraft i den foreliggende sag. Skatteministeriet var ikke part i konkurskarantænesagen, og kendelsen kan heller ikke tillægges nogen bevismæssig betydning i den foreliggende sag, som har en anden karakter. Østre Landsret skulle i konkurskarantænesagen tage stilling til andre anbringender og på et andet bevismæssigt grundlag end i den foreliggende sag.

I relation til kontanthævningerne i 2009 foreligger der ingen oprindelige og særskilte kvitteringer for, at IR i 2009 fik overgivet hvert af de enkelte beløb, som tilsammen udgør 1.261.860 kr., og A har ikke bevist, at han angav beløbene til de danske myndigheder i forbindelse med en eventuel udførsel af kontanterne fra Danmark. Det fastholdes derfor, at der ikke er grundlag for at nedsætte A’s skattepligtige indkomst med dette beløb. 

Landsrettens begrundelse og resultat

Skattepligt

Landsretten lægger til grund som ubestridt, at A i den omtvistede periode overførte størstedelen af de beløb, han modtog på sin private bankkonto fra G2-virksomhed til udlandet, og at de resterende beløb på 5.669.325 kr., som han beholdt, er gået til dækning af hans almindelige leveomkostninger i de omhandlede indkomstår, hvor han ikke havde andet arbejde.  

På denne baggrund og under de af byretten beskrevne omstændigheder, der som anført af byretten må betegnes som usædvanlige, tiltræder landsretten, at der påhviler A en skærpet bevisbyrde for, at det modtagne beløb på i alt 5.669.325 kr. udgør lån fra G3-virksomhed og ikke en skattepligtig indtægt.    

Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger et reelt gældsforhold mellem ham og G3-virksomhed. Den bevisførelse, der har været for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten tiltræder derfor, at beløbet udgør skattepligtig indtægt for A.

Kontanthævninger i indkomståret 2009 

Landsretten tiltræder, at det ikke er godtgjort, at de omhandlede kontanthævninger i indkomståret 2009 skulle være overdraget til IR. 

Landsretten har herved lagt vægt på de grunde, der er anført af byretten, og på, at det efter bevisførelsen for landsretten må lægges til grund, at den opgørelse af modtagne kontanthævninger, som A fremsendte til Skattestyrelsen den 18. oktober 2018, efter anmodning fra A blev forsynet med IR’s elektroniske underskrift få dage forinden. 

Det, der i øvrigt er anført for landsretten, herunder om skattemyndighedernes accept af nedslag i de skattepligtige beløb for indkomstårene 2008 og 2011, kan ikke føre til et andet resultat. 

Landsretten tiltræder derfor, at der ikke er grundlag for at nedsætte A’s skattepligtige indkomst for 2009 med 1.261.860,25 kr.

Formaliteten

Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse og ansættelse vedrørende de pågældende indkomstår er opfyldt.

Landsretten tiltræder således, at A må anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet de modtagne beløb, og at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, derfor er opfyldt, ligesom fristen i § 27, stk. 2, er overholdt.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten endvidere, at hverken den foretagne kontrol i 2011 eller den foretagne kontrol af JP’s forhold kan anses for at have givet A en retsbeskyttet forventning om, at beløbene ikke skulle selvangives.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 150.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens forløb og omfang samt til, at sagen har været behandlet sammen med landsrettens sag BS-45928/2022 vedrørende JP. 

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 150.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.