En virksomhed skal registreres hos told- og skatteforvaltningen, hvis den driver indenrigsluftfart i Danmark, som kræver, at luftfartsoperatøren i medfør af kvoteordningen er forpligtet til at returnere kvoter.
Luftfartsoperatører skal ikke have udstedt udledningstilladelser, før de kan udlede drivhusgasser.
Anmeldelse til registrering skal ske senest 14 dage efter godkendelse af en overvågningsplan af Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et andet EU-land, hvis det forventes, at virksomheden vil blive omfattet af kvotereturneringspligt.
Har virksomheden i 2024 returneret kvoter, skal denne lade sig registrere senest den 14. januar 2025.
Se EMAL § 4, stk. 2.
En virksomhed med indenrigsluftfart, som ikke i forudgående år har været i besiddelse af en overvågningsplan eller har haft pligt til at returnere kvoter vedrørende indenrigsluftfart, skal lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen på det tidspunkt, hvor det måtte formodes, at virksomheden efter årets udgang skal returnere kvoter for indenrigsluftfart til Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et andet EU-land. Virksomheden er fra registreringstidspunktet eller tidspunktet, hvor virksomheden skulle have ladet sig registrere, forpligtet til at angive og afregne afgift. Se EMAL § 4, stk. 4.
Se afsnit E.A.4.9.4 for definition af luftfartoperatør, kvoteordning og overvågningsplan.
Virksomheder skal registreres på www.virk.dk for at opnå en registrering i Erhvervssystemet. En virksomhed, der er registreret i Erhvervssystemet, skal angive afgift for hver afgiftsperiode via TastSelv Erhverv.
Se også
Se også afsnit E.A.4.9.7.4 Hvornår kan en virksomhed med kvoteomfattet indenrigsluftfart eller kvoteomfattet indenrigsfærgefart undlade registrering.