Nye køretøjer § 9, stk. 4
Findes der ikke en anmeldt standardpris for et nyt køretøj, eller er betingelserne om afgiftsberigtigelse på grundlag af en lavere pris end den anmeldte (mindstebeskatningsprisen, dvs. med 9 pct. avance) ikke opfyldt, fastsættes den afgiftspligtige værdi skønsmæssigt af SKAT.
Definition af nye køretøjer
Et køretøj anses som nyt, indtil det har kørt 2.000 km., medmindre køretøjet har været udsat for beskadigelser eller viser spor af slitage, som udelukker, at det kan sælges som nyt.
Ved værdifastsættelsen kan der tages udgangspunkt i listeprisen for det pågældende køretøj. Foreligger der ikke en listepris, foretages værdifastsættelsen med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende eller sammenligneligt køretøj. Til brug herfor kan SKAT anmode en importør om at kalkulere køretøjets almindelige pris på landsbasis.
Brugte køretøjer § 10
0-1 år gamle
For biler og motorcykler 0-1 år gamle fastsættes afgiften efter en særlig nedskrivningsskala med udgangspunkt i den oprindelige nypris (standardpris), jf E.1.4.1. Er der ikke anmeldt en standardpris for sådanne køretøjer fastsættes den afgift, der ville have været gældende ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt, skønsmæssigt af SKAT, jf registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2.
Hvis den nedskrevne værdi er højere end den almindelige handelspris/markedspris (uden afgift), - f.eks. ekstremt dyre køretøjer, køretøjer med specielt ekstraudstyr, køretøjer med større skader, buler mv. - fastsættes afgiften på normal vis ud fra oprindelig nypris og nuværende handelspris/markedspris med de gældende fradrag/tillæg mv.
Andre brugte personbiler og motorcykler
Ved beregning af afgift for brugte personbiler og motorcykler skal der tages udgangspunkt i den oprindelige nypris inklusiv udstyr og inklusive afgift (registreringsafgiftslovens § 4) sammenholdt med den nuværende handelspris/markedspris inklusive afgift, se afsnit E.1.4.1, E.1.4.2 og E.1.4.3.
Oprindelig nypris
Udgangspunktet for den oprindelige nypris er standardprisen, eller den pris der kan siges at have været markedsdannende for det pågældende køretøj på det tidspunkt, køretøjet var nyt, dvs. køretøjets oprindelige nypris inklusive udstyr og registreringsafgift.
Reglen gælder ikke for "restmodellers" ekstra lave udsalgspriser.
Nuværende markedspris/handelspris
Den gældende handelspris/markedspris, jf. registreringsafgiftslovens §10, fastsættes med udgangspunkt i annoncerede handelspriser/markedspriser.
Handelspriser/markedspriser inkl. registreringsafgift hentes fra alt tilgængeligt materiale såsom DAF-kataloger, Bil-markedet, Bil-Info, MC-Basen, MC-Zonen, annoncer fra dagspresse, Internet mv. Niveaulister/værdilister
På baggrund af de foretagne værdifastsættelser, annoncer, erfaringsmateriale mv. udarbejder SKAT niveaulister. Listerne angiver for en række gængse motorkøretøjer en værdi for køretøjer i normal vedligeholdt stand uden ekstraudstyr og med normalt kilometertal.
Findes der niveaulister/værdilister for det pågældende køretøj anvendes disse, dog med evt. regulering for afvigende km-stand, ekstraudstyr og anvendelse.
SKAT anvender følgende principper ved Niveau-fastsættelse:
Der tages udgangspunkt i annoncerede priser på Bil-Info (en internetdatabase med brugtbilpriser, der i stort omfang anvendes af forhandlere),
- Dyreste og billigste medtages ikke (afvigende priser).
- Lave priser - der tages hensyn til afhentningstilbud, uden syn og uden afgift.
- Høje priser - der tages hensyn til priser over 3 md. gamle (stjerne markerede), mærkeforhandleres egne modeller (typisk dyrere køretøjer, bl.a. pga. udvidede garantiordninger mv.)
- Fradrag på 5 % for gennemsnitlig opnåelig rabat,
- Tillæg/fradrag for afvigende km-tal efter beregning
- Fradrag for udstyr (skønnet ud fra detail-teksten på de annoncerede biler)
- Specielt ældre modeller: Der skeles til privat-annoncer på bilbasen.dk, dba.dk mfl.
- Specielt vedr. nye modeller: Der skeles til nypriser, mindstebeskatningspriser og opnåelige rabatter.
- Der skal være et vist "flow" i niveauerne, både mellem de enkelte årgange og mellem de forskellige modeller på den enkelte liste.
Handelspris/markedspris kan ikke findes
For personbiler hvor der ikke findes handelspriser/markedspriser, beregnes køretøjets handelspris/markedspris som hovedregel ud fra den oprindelige nypris, der nedskrives efter en nedskrivningsskala.
Alder |
nypris u/350.000 kr. |
nypris 350.000-570.000 kr. |
nypris over 670.000 kr. |
under 1 år |
skematisk |
skematisk |
skematisk |
over 1 år |
15 % |
20 % |
20 % 1 årg - 25 % 2 årg |
over 2 år |
20 % |
30 % |
30 % 2 årg - 35 % 3 årg |
over 3 år |
25 % |
35 % |
40 % 3 årg - 45 % 4 årg |
over 4 år |
30 % |
40 % |
50 % |
over 5 år |
35 % |
45 % |
55 % |
over 6 år |
40 % |
50 % |
|
over 7 år |
45 % |
55 % |
|
over 8 år |
50 % |
|
|
over 9 år |
55 % |
|
|
Kilometerstand
Der gives fradrag eller tillæg for antal kørte kilometer, som fraviger det normale antal kørte kilometer med mere end 10 pct. Det kørte antal kilometer skal i givet fald dokumenteres ved f.eks. fremlæggelse af servicebog, værkstedsregninger eller lignende.
Generelt for kilometerberegninger gælder det, at der for personbiler til og med 3.år tælles hele år plus overskydende måneder med udgangspunkt i den aktuelle 1.registreringsdato.
Der foretages regulering for afvigende kilometer med baggrund i de annoncerede handelspriser/markedspriser.
Normal kørsel er:
1) For benzindrevne personbiler 20.000 km årligt for bilens 1.- 4. år og 15.000 km fra bilens 5. år.
2) For dieseldrevne personbiler 30.000 km årligt for bilens 1.- 4. år og 20.000 km fra bilens 5. år.
Regulering for afvigende kilometer foretages med udgangspunkt i følgende:
under 1 år 31 øre pr 100.000 kr. i handelspris/markedspris
over 1 år 22 øre pr 100.000 kr. i handelspris/markedspris
over 2 år 20 øre pr 100.000 kr. i handelspris/markedspris
over 3 år 17 øre pr 100.000 kr. i handelspris/markedspris
Formel: (Handelspris/markedspris)/100.000 * difference fra norm * sats for alder = tillæg/fradrag.
Kilometertillægget eller -fradraget må som udgangspunkt ikke medføre, at køretøjets handelspris/markedspris bliver lavere eller højere end handelsprisen/markedsprisen for et tilsvarende køretøj, der er henholdsvis et år ældre eller yngre. Personbiler med en ekstrem afvigende kilometerstand kan dog gives et ekstra fradrag/tillæg.
Kilometerantal for et køretøj, der er mere end 10 år gammelt, reguleres ikke, medmindre helt specielle forhold gør sig gældende.
Ved "specielle forhold" forstås bl.a. personbiler, hvor kilometertallet afviger mere end 1/3 fra normkilometertallet.
Reguleringen må som udgangspunkt ikke medføre en ændring på over 10 pct. af handelspris/markedsprisen. Ved reguleringer ud over 10 pct., tillægges eller fradrages det overskydende (ud over de 10 pct.) beløb med halvdelen.
For motorcykler reguleres normalt ikke for afvigende kilometer.
Eksempel på km-beregning
Personbil over 6 år kørt 195.000km (norm110.000 km) listebil - Niveau 148.000 kr.
148000 X (195.000-110.000) X 17 100.000 X 100
|
21.386 kr. |
|
10 % af niveau 14800 |
-14.800 kr. |
14.800 kr. |
50 % af restsum afrundet til hele 100 |
6.586 kr. |
3.300 kr. |
KM fradrag i alt |
|
18.000 kr. |
Ekstraudstyr
Udgangspunktet er, at fradrag og tillæg for udstyr mv. nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusiv afgift er ændret sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt.
I de tilfælde hvor udstyret ikke umiddelbart indgår i et køretøjs markedspris, og derfor skal værdifastsættes separat gælder, at der for køretøjer til og med 3. år tælles hele år plus overskydende måneder med udgangspunkt i den aktuelle 1.registreringsdato.
Når nyværdien for ekstraudstyret er fastsat nedskrives værdien til følgende procenter:
Køretøjets alder |
Nedskrives til |
over 1 år |
70 % |
over 2 år |
57 % |
over 3 år |
45 % |
over 4 år |
33 % |
over 5 år |
20 % |
over 6 år |
15 % |
over 7 år |
10 % |
over 8 år |
0 % |
Når en personbil f.eks. er 1 år og 4 mdr. er nedskrivningsprocenten 70 % minus 1 for hver af de måneder bilen er på vej til at blive to år, altså 70 minus 4 = 66 %.
For motorcykler reguleres normalt ikke for udstyr.
For personbiler, der er over 1 år, ses bort fra værdien af følgende udstyrsgenstande:
- genstande med en nyværdi under 7.000 kr. inkl. afgift
- almindeligt radio- og HI-FI udstyr m.v.
- trækkrog,
- mobiltelefonudstyr og
- diverse sikkerhedsudstyr
Afmontering af udstyr
Værdien af ekstraudstyrsgenstande som har været monteret på personbilen, men som er fuldstændig afmonteret, skal ikke medregnes til personbilens handelspris/markedspris.
Hvis ekstraudstyrsgenstanden kun er delvis afmonteret, skal genstandens værdi som udgangspunkt indgå i personbilens handelspris/markedspris.
Vognkort
For at fastslå omfanget af udstyr på det enkelte køretøj indhenter SKAT som hovedregel vognkort for dyrere personbiler med en handelspris/markedspris på over 300.000 kr., medmindre SKAT i den konkrete situation rent undtagelsesvist ikke finder det nødvendigt.
Specielt for eksportkøretøjer
Ved eksport udbetales ikke godtgørelse af registreringsafgift af eftermonteret udstyr mv., som der ikke oprindeligt er betalt registreringsafgift af.
Skiftende chauffører
For dansk indregistrerede køretøjer, der har været anvendt til særlige formål med flere chauffører nedskrives niveauet (også ved eksport) med et fradrag på 5 %, jf. bekendtgørelsens § 12.
Anvendelsen skal dokumenteres.
Fradraget gælder bl.a. følgende personbiler:
- Postbiler (tidligere afgiftsfrie).
- Hyrevogne anvendt i udlandet.
- Politiets "civilbiler" (kriminalpoliti eller landbetjent).
- Sygetransportbiler og udrykningskøretøjer (og øvrige køretøjer fra eksempelvis Falck).
- Andre personbiler med offentligt ejere/brugere (bortset fra ministerbiler), som utvivlsomt har haft skiftende chauffører.
- Udlejnings- og valutakøretøjer, der har kørt over 5.000 km. (fradraget gives ikke for køretøjer, der har været anvendt til leasing).
- Køretøjer anvendt på køretekniske anlæg.
- Køretøjer anvendt af militæret.
Det samlede fradrag for særlig anvendelse + stand, kan ikke udgøre over kr. 20.000, medmindre køretøjet besigtiges af SKAT.
Vedligeholdelsesstand
Ved værdifastsættelsen af et køretøj tages der hensyn til køretjets stand, dvs. middel, over middel eller under middel, samt evt. tidligere anvendelse.
Ved ansættelse af handelsprisen/markedsprisen for et køretøj, som efter reparation eller ombygning har mistet sin afgiftsmæssige identitet, tages der særligt hensyn til den eventuelle værdiforøgelse eller -forringelse, som har fundet sted ved reparationen eller genopbygningen
"Toldsyn" § 10, stk. 3
Brugte biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første gang, skal forinden værdifastsættelsen forevises for Synsvirksomheden, der også syner køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt. Dette syn betegnes af Synsvirksomheden som "Toldsyn". Synsvirksomhedens påtegninger på synspapirerne indgår i værdifastsættelsen, som kan ske uden at køretøjet forevises for SKAT. SKAT kan besigtige et køretøj, hvis de finder det nødvendigt.
Køretøjets stand anføres som middel, over eller under middel. Herudover anføres køretøjets kilometertal og udstyr.
Ved afgiftsberigtigelse af de køretøjer, der er bedømt til "Middel stand", tages der højde for den lavere handelspris/markedspris som følge af mindre kosmetiske skader (småbuler og ridser mv.), der følger af køretøjets alder og kilometertal.
Baggrunden herfor er den, at SKAT som udgangspunkt anvender handelspriser/markedspriser ved salg af køretøjer fra forhandlervirksomheder, og at disse køretøjer normalt vil være salgsklargjorte, herunder repareret for kosmetiske skader mv.
Der fastsættes på denne baggrund følgende generelle vejledende retningslinier for regulering af køretøjets stand (nedskrivning sker på grundlag af niveauet for det pågældende køretøj og op- eller nedrundes til hele hundrede):
Middel stand
Ved bedømmelsen "Middel Stand" gives som udgangspunkt et fradrag i handelspris/markedsprisen på 3 %, dog max. 8.000 kr.
Under middel stand
Hvis køretøjets stand er bedømt som "Under middel", reduceres som udgangspunkt med yderligere (dvs ud over de 3%, jf. ovenfor) 5 % -, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1, dog max. 20.000 kr.
Det samlede fradrag kan ikke overstige 20.000 kr. i handelspris/markedspris, medmindre køretøjet forevises/besigtiges af SKAT.
Over middel stand
En afkrydsning som "Over middel" vil som udgangspunkt ikke indebære nogen korrektion, idet køretøjet er i en tilsvarende stand, som det salgsklargjorte køretøj, jf. dog bekendtgørelsens § 11, stk. 2, hvorefter handelsprisen/markedsprisen kan forhøjes med 5 pct., for køretøjer med stand over middel.
SKATs besigtigelse § 10, stk. 3 og § 25
Ved import anvendes synsvirksomhedens markeringer fra toldsynsrapporten. Det fraviges kun, hvis køretøjet undtagelsesvist kræves forevist af SKAT.
Ved eksport besigtiges køretøjerne stikprøvevis efter SKATs udvælgelse.
Såfremt særlige forhold gør sig gældende, kan de nævnte tillæg eller fradrag fraviges efter SKATs besigtigelse af køretøjet
|