Folketinget har den 12. juni 2008 vedtaget L 169: Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider.

Der betales afgift ved udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding. Afgiftsgrundlaget opgøres ved måling af udledningen af NO2-ækvivalenter eller ved opgørelse på baggrund af den leverede, udleverede og forbrugte mængde varer.

Loven omfatter ikke transportsektoren, fiskerfartøjer eller erhvervsmæssig luftfart.

Afgiftens størrelse bliver i perioden den 1. januar 2010 til den 31. december 2010 5 kr./kg NOx.

Forslaget er gennemført som Lov nr. 472 af 17. juni 2008, der træder i kraft den 1. januar 2010. Der vil blive udarbejdet og udsendt nyhedsbrev til de berørte virksomheder.

 

Lov nr. 527 af 12. juni 2009Lov nr. 527 af 12. juni 2009 omhandler en forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvarme, afgift på smøreolie m.v. og forhøjelse af affaldsafgiften.◄

►Loven er en udmøntning af Skattereformen, Forårspakke 2.0 på følgende aftalepunkter: ◄

  • ►Forhøjelse af energiafgifterne på brændsler og el med hhv. 15 pct. og 5 pct. (Forventet ikrafttræden: 1. januar 2010 *)◄
  • ►Forhøjelse af grøn energiafgift på el i husholdninger og erhverv med 6 øre pr. kWh. (Ikrafttræden: 1. januar 2011) For erhvervenes fremstilling udgør afgiften lidt under en tredjedel i perioden 2010-2012. Afgiften er lempet for landbrug og gartneri.◄
  • ►Indførelse af energiafgift på brændsler anvendt til fremstilling i erhverv med 15 kr. pr. GJ. Afgiften udgør lidt under en tredjedel i perioden 2010-2012. Afgiften er lempet for landbrug og gartneri. *◄
  • ►Mineralogiske processer, kemisk reduktion, elektrolyse og metallurgiske processer friholdes for afgift i overensstemmelse med EU's energibeskatningsdirektiv 2003/96 af 27. oktober 2003. (Forventet ikrafttræden: 1. januar 2010 *) ◄
  • ►Med aftalen Lavere skat på arbejde fra 2007 blev energiafgifterne indekseret frem til 2015. Med Forårspakke 2.0 indekseres energiafgifterne også efter 2015. Endvidere indekseres afgiften på kvælstofoxider efter 2015. * ◄
  • ►Der indføres ens beskatning af central og decentral kraftvarme. (Ikrafttræden: 1. januar 2010)◄ 
  • ►Energiafgift på el til belysning. (Ikrafttræden: 1. januar 2010) ◄
  • ►Reglerne vedrørende afgift af el til opvarmning af transformerstationer mv. præciseres, således at der betales afgift heraf. (Ikrafttræden: 1. januar 2010)◄
  • ►Afgift på køling som ligestiller energi til opvarmning og nedkøling. (Ikrafttræden: 1. januar 2010) ◄
  • ►Forhøjelse af affaldsafgiften via en forhøjelse af deponeringssatsen, indeksering af forbrændingsafgiften og afgift på farligt affald. Afgiften på deponeret farligt affald træder i kraft i 2012 og udgør ca. en tredjedel i perioden 2012-2014. Der ydes endvidere fradrag for bortkøling. (Ikrafttræden: 1. januar 2010) ◄
  • ►Der indføres afgift på smøreolier, hydraulikolier mv. (Ikrafttræden: 1. januar 2010) ◄

 

 

* ►Loven sættes i kraft ved udstedelse af en ikrafttrædelsesbekendtgørelse. Loven har virkning fra 1. januar 2010 eller senere.◄

►Der vil blive udarbejdet og offentliggjort nyhedsbreve rettet mod de relevante virksomheder.◄