åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "B.4.3.2 Varemodtagere" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.
åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Indførsel af varer
§§ 10-10a
Virksomheder, der indfører eller modtager varer fra udlandet, og som ikke er registreret som oplagshaver, skal anmelde sig til registrering som varemodtager, A.5.3.

SKAT kan pålægge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de seneste 3 år er straffet efter § 21. Sikkerheden skal stilles for et beløb svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de kommende 12 måneder, dog mindst 20.000 kr. Sikkerheden frigives, hvis varemodtageren inden for en 2-års-periode ikke er straffet efter § 21. Sikkerheden skal være SKAT i hænde, før forsendelsen af ubeskattede leverancer begyndes. SKAT fastsætter regler for sikkerhedsstillelsen.

Erhvervsdrivende virksomheder, som ikke er registreret som varemodtagere, og som får tilført eller erhverver afgiftspligtige varer fra ►andre lande◄, skal indgive en anmeldelse til SKAT og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelsen skal ske, inden transporten af varerne begyndes i det ►pågældende land◄. Blanket D 106 - dokumentation for sikkerhedsstillelse ved ikke-registrerede virksomheders køb af punktafgiftspligtige varer - skal anvendes.

SKAT kan fratage en virksomhed registreringen som varemodtager, hvis virksomheden gentagne gange ikke angiver og betaler afgiften rettidigt, eller hvis virksomheden ikke overholder regnskabsbestemmelserne i § 12. Generhvervelse af registreringen kan ske efter 1 år.

►SKAT præciserer, jf. SKM2009.443.SKAT, at der alene kan ske fratagelse af varemodtagerregistreringen i tilfælde, hvor der er tale om gentagne overtrædelser.◄

Privatpersoner, der fra ►andre lande ◄indfører (modtager) varer skal ligeledes anmelde hvert køb af varer til SKAT. Det skal ske senest ved modtagelsen af varerne, se A.9.2.2.