Toldkodeksens art. 221 indeholder særlige
regler om toldmyndighedernes adgang til at foretage efteropkræving indenfor
den særlige 3-års frist. Fristen for efteropkrævning kan suspenderes,
hvis nationale bestemmelser, dvs. 1908-loven giver mulighed herfor. Dette gælder
fx i tilfælde, hvor toldmyndighederne pga. svig ikke har kunnet fastlægge
det skyldige beløb.
Endvidere foreligger en særlig hjemmel til opkrævning af en godtgørelse,
som viser sig at være indrømmet med urette, jf. Toldkodeksens art. 242.
Denne opkrævningsmulighed anses ikke for omfattet af den normale 3-årige
forældelsesfrist, men derimod af 5-årsfristen i 1908-loven.