åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "S.G.20.1 Likvidationsudlodninger" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.
åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Indkomståret 2009◄

Likvidationsudlodninger i det kalenderår hvori selskabet endeligt opløses, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. ABL § 2, stk. 1. Det gælder dog ikke ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4, og FUL § 12, stk. 3. Ved udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforening, der har valgt beskatning efter ABL § 21, stk. 2 (aktiebaserede udloddende investeringsforeninger, der har valgt, at gevinst og tab hos medlemmerne skal beskattes efter de almindelige regler i ABL), finder reglen i 1. pkt., kun anvendelse i det omfang, udlodningen overstiger minimumsudlodningen, jf. LL § 16 C, stk. 2, for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet, jf. ABL § 2, stk. 1. 

Udlodning af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, henregnes endvidere til udbytte, hvis modtageren er et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og ikke er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis modtageren er et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. LL § 2. Denne regel fremgår af LL § 16 A, stk. 1, 4. pkt, jf. ABL § 2, stk. 1.    

Likvidationsudlodninger forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses skal beskattes som udbytte, jf. LL § 16 A, stk. 1. Såfremt der dispenseres efter LL § 16 A, stk. 3, jf. afsnit S.G.20.1.2, behandles likvidationsudlodningen dog efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. ABL § 2, stk 2.

Selskaber, der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter SEL § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, skal behandle likvidationsudlodninger efter de almindelige regler om beskatning af fortjenester eller tab ved afståelse af aktier mv., jf. LL § 16 A, stk. 12 og ABL § 2, stk. 2.

Ilfg. LL § 16 A, stk. 1, 6. pkt., medregnes udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori udlodning sker, til ophørstidspunktet, fra en investeringsforening omfattet af ABL § 21 (aktiebaserede udloddende investeringsforeninger) til udbytte i det omfang, udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk 2 og 15.

Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved rettidig afmeldelse, dvs. inden 14 dage efter, at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, kan selskabet anses for endeligt opløst ved den afsluttende generalforsamling. Dette har praktisk betydning i tilfælde, hvor den afsluttende generalforsamling finder sted umiddelbart før et årsskifte. Se også TfS 1992, 21 LSR, hvor Landsskatteretten på baggrund af konkrete praktiske forhold anså en generalforsamlingsbeslutning om ophør den 3. april 1989 for at være afholdt i naturlig kontinuitet med regnskabsafslutningen den 31. december 1988. Se også TfS 1996, 535 ØLD.

For så vidt angår likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er tidspunktet for beslutningen om udlodningen og ikke beslutningen om likvidation, selskabets endelige opløsning eller selve udlodningen afgørende for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet.

Det er kun likvidationsudlodninger, som skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne. Hvis et selskab er trådt i likvidation i samme kalenderår, hvori opløsningen finder sted, men inden likvidationens indtræden har foretaget udlodning til aktionærerne, er disse udlodninger derfor ikke omfattet af aktieavancebeskatningsreglerne. Beskatningen må efter hovedreglen i LL § 16 A, stk. 1 ske hos aktionæren som aktieindkomst, jf. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1.

I SKM2001.11.ØLR blev det afgjort, at likvidationsudlodning fra et gensidigt brandassuranceselskab, hvori medlemmerne efter vedtægterne ikke ejede omsættelige andele og ikke tog andel i formuen ved udtræden, men alene ved ophør, er skattepligtig som personlig indkomst efter SL § 4 og PSL § 3, stk. 1. Udlodninger er således ikke skattefri efter SL § 5 eller omfattet af reglerne i ABL.  

En lignende afgørelse er truffet i SKM2001.417.VLR.

I SKM2004.259.HR blev det afgjort, at udlodning fra Fondsbørsvekselerernes Garantifond var skattepligtig efter SL § 4. Det blev ved afgørelsen taget i betragtning, at medlemmerne ikke kunne anses for at have et retligt krav på en andel i foreningens formue ved foreningens likvidation, og at medlemmerne ikke havde en andelsret til foreningens formue.  

Indkomståret 2010

►Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er der foretaget flere ændringer i ABL § 2, bl.a. som følge af at der er sket ændringer i LL § 16 A og B, og bestemmelserne i LL § 16 A og 16 B samtidigt er nyaffattet. Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 2010.◄ 

Likvidationsudlodninger i det kalenderår hvori selskabet endeligt opløses, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. ABL § 2, stk. 1 og ►LL § 16 A, stk. 3, nr. 1.◄ Det gælder dog ikke ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4, og FUL § 12, stk. 3. Ved udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforening, der har valgt beskatning efter ABL § 21, ►stk. 1◄ (aktiebaserede udloddende investeringsforeninger, der har valgt, at gevinst og tab hos medlemmerne skal beskattes efter de almindelige regler i ABL), finder reglen i 1. pkt., kun anvendelse i det omfang, udlodningen overstiger minimumsudlodningen, jf. LL § 16 C, stk. 2, for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet, jf. ABL § 2, stk. 1.

►Udlodning af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, henregnes endvidere til udbytte, hvis modtageren er et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. LL § 2. Denne regel fremgår af LL § 16 A, stk. 3, jf. ABL § 2, stk. 2.◄  

Likvidationsudlodninger forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses skal beskattes som udbytte, jf. LL § 16 A, stk. 1. Såfremt der dispenseres efter LL § 16 A, stk. 3, ►nr. 2, litra a◄, jf. afsnit S.G.20.1.2, behandles likvidationsudlodningen dog efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. ABL § 2, stk 2.

Selskaber, der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter SEL § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, skal behandle likvidationsudlodninger efter de almindelige regler om beskatning af fortjenester eller tab ved afståelse af aktier mv., jf. LL § 16 A, stk. ►3, nr. 3◄ og ABL § 2, stk. 2. ►SEL § 2, stk. 1, litra c og SEL § 13, stk. 1, nr. 2, har fået nyt indhold, og i ABL § 2, stk. 2 er der foretaget konsekvensændringer, jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009. Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 2010 ◄

Ilfg. LL § 16 A, stk. ►2, nr 2, ◄medregnes udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori udlodning sker, til ophørstidspunktet, fra en investeringsforening omfattet af ABL § 21 (aktiebaserede udloddende investeringsforeninger) til udbytte i det omfang, udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk 2 og ►stk. 14 ◄.