åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "S.G.21.3 Båndlagte kapitaler" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Skattedepartementet har i skd. 1967.1.4 redegjort for anvendelsen af de tidligere gældende regler i LOSI § 2, nr. 6-8 og LL § 16 ff på visse båndlagte kapitaler. Redegørelsen må anses for også at være gældende for reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Den omfatter følgende båndlæggelser:

  1. Hvor en kapital bestående af aktier m.v. i henhold til tredje mands beslutning er båndlagt med udbytteret til fordel for en anden end kapitalejeren.
  2. Hvor en skattepligtig i levende live selv har bestemt, at en kapital skal overføres til descendenter og arveberettigede eller andre, medens udbyttet af kapitalen forbeholdes.
  3. Hvor det er bestemt, at udbyttet skal tillægges kapitalen.
Avance eller tab på aktierne m.v. i de under pkt. 1 og 2 nævnte tilfælde skal hos den aktuelle ejer af kapitalen behandles skattemæssigt efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Det samme gælder i de under pkt. 3 nævnte tilfælde, for så vidt de båndlagte aktier m.v. er endeligt overdraget til den fremtidige ejer. Såfremt kapitalen først engang i fremtiden under visse betingelser skal tilfalde en person, et legat eller lign., således at der i øjeblikket ikke eksisterer nogen aktuel ejer af kapitalen, er der ingen mulighed for at foretage en beskatning.

Til belysning af begrebet "aktuel ejer" vedrørende aktier, som indgår i båndlagte kapitaler, kan nævnes følgende eksempler:

En skatteyder, som ved gave eller arv har erhvervet aktier, der er båndlagt med forbehold af rentenydelse for nogle nærmere angivne andre personer i disses levende live, anses som den aktuelle ejer, uanset den omhandlede båndlæggelse, skd. 1976.39.293 og LSRM 1977, 134 LSR.

Hvor en arvelader ved testamente havde båndlagt en kapital til rentenydelse for sit eneste barn, men ikke truffet bestemmelse om, hvorledes der skulle forholdes med kapitalen ved barnets død, blev barnet anset som aktuel ejer.

En rentenyder kan derimod ikke anses for ejer af en båndlagt kapital, hvis det er bestemt, f.eks. ved testamente, hvem den båndlagte kapital skal tilfalde ved rentenydelsens ophør. Se LSRM 1976, 20 LSR, hvor kapitalen ikke fandtes at have nogen aktuel ejer i et tilfælde, hvor kapitalen ved rentenyderens død skulle udbetales til hendes livsarvinger.

Hvor det er bestemt, at de båndlagte aktier ved rentenyders død skal falde i arv til dennes arvinger ifølge loven eller testamente, således at rentenyder har testationsret med hensyn til kapitalen, anses rentenyder som aktuel ejer, LSRM 1971, 112 LSR.

En livsvarig rentenydelse for en anden end den, der skal have den båndlagte kapital, anses efter overvejelser i Skattedepartementet for kapitalindkomst. Hvis rentenydelsen består af aktieudbytte, beskattes den som aktieindkomst, se TfS 1991, 530 DEP. Denne afgørelse er udførligt kommenteret i TfS 1992, 194 DEP. Se også i tilslutning hertil TfS 1992, 425 LSR, om en løbende udbetaling (rentenydelse) fra en trust i USA til en her i landet hjemmehørende person. Landsskatteretten fandt, at ydelserne skulle beskattes som kapitalindkomst, bl.a. fordi trustens midler overvejende var anbragt i obligationer.