åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "S.B.1.4 Stiftelse af aktie- og anpartsselskaber" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Ved stiftelse af et aktie- eller anpartsselskab etableres en juridisk person, som i henhold til selskabsskatteloven er et selvstændigt skattesubjekt. Selskabet er ligeledes et selvstændigt retssubjekt, der kan optræde som kontraktspart og som part i retssager.

Selskabsloven ►Ved lov nr. 470 af 12. juni 2009 er Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) vedtaget. Selskabsloven afløser de hidtidige aktie- og anpartsselskabslove. Af ikrafttrædelsesbestemmelserne fremgår, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at forskellige dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. Ministeren bemyndiges samtidig til at ophæve lov om aktieselskaber og lov om anpartsselskaber. ◄