►Bemærk, at reglerne for selskabers beskatning af gevinst eller tab ved salg af aktier er ændret væsentligt ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 2010. De nye regler er beskrevet i slutningen af dette afsnit.◄

Ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktier ejet af selskaber m.v., der er omfattet af SEL §§ 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2d-2g og 3 a-5 b, samt fondsbeskatningsloven, ses der som hovedregel bort fra aktier, som er anskaffet den 18. november 1990 eller tidligere, jf. ABL § 43 stk. 3. Adgang til at se bort fra disse aktier bortfalder dog, hvis selskabet den 18. november 1993 eller senere tegner nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Har selskabet tegnet nye aktier til overkurs, kan aktier erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum dog medregnes med handelsværdien den 18. november 1993 eller den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Endvidere gælder adgangen til at se bort fra anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere, ikke, hvis der er tale om aktier, som efter den dagældende ABL § 4, stk. 6, 2. pkt., ikke kan afstås skattefrit efter 3 års ejertid, idet de er modtaget som udlæg fra et dødsbo, og selskabet er succederet i den afdødes skattemæssige stilling. Det bemærkes, at disse aktier på grund af successionen i boets anskaffelsestidspunkter kan anses for anskaffet den 18. november 1990 eller tidligere på trods af, at reglen i den dagældende ABL § 4, stk. 6, 2. pkt., alene gælder for aktier, der er udlagt den 18. november 1993 eller senere.

Skatterådet har i et bindende svar (SKM2007.466.SR) fastslået, at et kapitaltilskud til et udenlandsk datterselskab, der blev ydet uden udvidelse af aktiekapitalen i datterselskabet, ikke kan tillægges anskaffelsessummen for aktierne, jf. ABL § 26 stk. 1. Se endvidere SKM2008.199.VLR og SKM2008.714.HR, der ligeledes omhandler kapitaltilførsel til udenlandske datterselskaber uden samtidig aktieudstedelse, men som dog ikke tager stilling til spørgsmålet om anskaffelsessummen for aktierne. 

Udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, henregnes til udbytte, hvis modtageren er et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og ikke er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Det samme gælder, hvis modtageren er et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres. Denne regel er indsat i ligningslovens § 16 A stk. 1 ved lov nr. 540 af 6. juni 2007 og har virkning for likvidationsprovenu, der udloddes den 1. juli 2007 eller senere. Ved et selskabs salg af aktier til det udstedende selskab finder ligningslovens § 16 B stk. 1 under de tilsvarende betingelser anvendelse, hvilket betyder, at salgssummen behandles som udbytte. I kalenderårene 2007 og 2008 udgør ejerandelen 15 pct.

Et selskabs eller en fonds tab på aktier kan kun fradrages eller modregnes i det omfang, tabet overstiger summen af de modtagne udbytter på de pågældende aktier, som selskabet har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen, jf. ABL § 8 stk. 2 og 3. Med virkning fra 1. januar 2006 gælder dette ikke kun udbytter, som har været skattefri efter selskabsskattelovens § 13 stk. 1 nr. 1-4 eller § 13 stk. 3, men også f.eks. i tilfælde, hvor skattefriheden af de modtagne udbytter beror på en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. ABL § 8 stk. 2.

Til det skattefri udbytte medregnes også de 34 pct. af modtagne udbytter, der ifølge selskabsskattelovens § 13 stk. 3 er skattefri for selskaber m.v.  

Til udbytte fra det aktietabsgivende selskab medregnes ethvert tilskud og udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det aktietabsgivende selskab og koncernselskaber, som det aktietabsgivende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det aktietabsgivende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Denne regel er indsat i ABL § 8 stk. 2 ved lov nr. 343 af 18. april 2007 og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2007 eller senere, jf. ændringslovens § 16 stk. 6. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter SEL § 31 C.

Der kan kun ske modregning i gevinster, som vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst er skattepligtig efter ABL § 8 stk. 1. Tab ved afståelse af de pågældende aktier kan dermed ikke fradrages i anden skattepligtig indkomst og kan heller ikke modregnes i gevinster vedrørende aktier mv., der er omfattet af ABL § 9 A stk. 1, §§ 17-19, § 21 stk. 1 eller § 22. Selskaber m.v. kan ikke modregne tab i aktieudbytter.  

For så vidt angår selskabers afståelse af aktier til opfyldelse af køberetter omfattet af LL § 28, fremgår det af LL § 28, stk. 3, at selskaberne i visse tilfælde skal opgøre fortjeneste og tab efter en særlig opgørelsesmetode, se afsnit A.B.1.12.1.

Nye regler fra 2010 ►Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er reglerne for selskabers beskatning af gevinst og tab på aktier væsentligt ændret.◄

►Efter de nye regler gælder følgende:◄

►Selskabers gevinster eller tab på egne aktier medregnes fremover ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst - heller ikke selv om der er tale om næringsaktier, jf. ABL § 10.◄

►◄►Selskabers gevinster eller tab på datterselskabsaktier medregnes fremover ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (medmindre der er tale om næringsaktier), jf. ABL §§ 4 A og 8. Ved datterselskabsaktier forstås normalt aktier, som ejes af et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet.◄

►◄►Selskabers gevinster eller tab på koncernselskabsaktier medregnes fremover ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (medmindre der er tale om næringsaktier), jf. ABL §§ 4 B og 8. Ved koncernselskabsaktier forstås normalt aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås endvidere aktier, hvor en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning.◄

►◄►Selskaber skal fremover opgøre gevinst eller tab på næringsaktier efter lagerprincippet, jf. ABL § 23 stk. 5. Selskaberne får ikke mulighed for at vælge realisationsprincippet vedrørende næringsaktier. Gevinst eller tab på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, der er næringsaktier, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.◄

►◄►Selskabers gevinster på porteføljeaktier, dvs. aktier, der hverken er egne aktier, datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller næringsaktier, medregnes fremover ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset ejertid, jf. ABL § 9 stk. 1. ◄

►◄►Selskabers tab på porteføljeaktier kan fremover fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset ejertid, såfremt selskabet anvender lagerprincippet, jf. ABL § 9 stk. 2. Tab er således i disse tilfælde ikke længere kildeartsbegrænset og kan altså fradrages i andre indkomster - ikke kun i gevinst på andre aktier.◄

►Anvender selskabet realisationsprincippet, kan tab derimod kun fradrages i gevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier, jf. ABL § 9 stk. 3. Kan tabet ikke udnyttes i salgsåret, kan det fremføres til senere år, jf. ABL § 9 stk. 4. Ved skifte til lagerprincippet kan fremførte tab fradrages i nettogevinster på porteføljeaktier, jf. ABL § 9 stk. 4.◄

►◄►Der er endvidere fastsat diverse overgangsregler, der beskrives i LV 2010-1.◄

►◄►Selskaber skal fremover som udgangspunkt anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst eller tab på porteføljeaktier, jf. ABL § 23 stk. 5.◄

►◄►Selskaber kan dog anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet, jf. ABL § 23 stk. 6. Det er en betingelse, at selskabet anvender realisationsprincippet på alle porteføljeaktier, at selskabet ikke tidligere har anvendt lagerprincippet for sådanne aktier, og at selskabet ikke er et livsforsikringsselskab. ◄

►◄►Regulerede markeder omfatter de markeder, der tidligere blev defineret som fondsbørser henholdsvis autoriserede markedspladser. De nærmere regler om såvel regulerede markeder som multilaterale handelsfaciliteter findes i lov om værdipapirhandel m.v.◄

►◄►Der er endvidere fastsat diverse overgangsregler, herunder regler i forbindelse med overgang fra realisationsprincippet til lagerprincippet eller omvendt. Disse regler beskrives i LV 2010-1.◄

►◄►Der gælder særlige regler for visse tegningsretter til aktier, konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer.◄

►◄►Der gælder særlige regler for fondes gevinster og tab på porteføljeaktier.   ◄

►◄►De nye regler har virkning fra og med indkomståret 2010, jf. § 22 stk. 2 i lov nr. 525 af 12. juni 2009. ◄

►◄►For selskaber med forskudt regnskabsår, hvor indkomståret 2010 er påbegyndt før den 22. april 2009, gælder visse af de nye regler dog først fra og med den 22. april 2009. ◄

►◄►Der er endvidere fastsat forskellige overgangsregler, der beskrives i LV 2010-1.◄

►◄►Som udgangspunkt kan uudnyttede fradragsberettigede tab fra indkomstårene 2002-2009 fremføres til modregning i nettogevinster på porteføljeaktier i indkomståret 2010 eller senere.◄

►◄►Det gælder dog ikke tab på egne aktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, der realiseres den 22. april 2009 eller senere. Det gælder heller ikke tab på koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter hertil, hvis tabet realiseres den 22. april 2009 eller senere.◄

►◄►Hvis selskabet anvender realisationsprincippet på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan tab, der realiseres den 22. april 2009 eller senere, alene fradrages i nettogevinster på realisationsbeskattede aktier.◄

►◄►Selskaber skal fremover beskattes af gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser i såvel akkumulerende som udloddende investeringsforeninger efter stort set samme regler som aktier. Det gælder, uanset om investeringsforeningen er aktiebaseret eller ej. ◄

►Selskaber skal dog fremover altid medregne gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser efter lagerprincippet.◄

►◄►Reglerne om skattefrihed for datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier gælder ikke for investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger. ◄ 

►Der gælder særlige regler for fradrag for tab på investeringsforeningsbeviser i visse investeringsforeninger med mindre end 8 medlemmer.◄

►◄►Der er endvidere fastsat diverse overgangsregler.◄

►◄►De nye regler beskrives nærmere i LV 2010-1.◄