Ved lov nr. 151 af 15. marts 2004 blev der indført mulighed for at anvende indskud på etableringskonto til erhvervelse af virksomhed i selskabsform, dvs. til køb aktier eller anparter jf. ETBL § 5, stk. 4. Med erhvervelse sidestilles stiftelse af selskab. Formålet er, at etableringskontoordningen ikke skal gøre forskel mellem køb af et selskab og køb af en virksomhed, der ejes personligt.

Erhvervelse af virksomhed i selskabsform, anses at have fundet sted, når anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne inklusive stiftelsesomkostninger overstiger etableringsgrænsen på 62.300 kr. Beløbet udgør ►110.100 kr.◄ for 2008 og ►113.900◄ kr. for 2009.

Personlig arbejdsindsatsVed etablering af virksomhed i selskabsform kræves, at kontohaveren eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i selskabet i ikke uvæsentligt omfang. Dette krav gælder i det indkomstår, hvor indskud anvendes til stiftelse eller erhvervelse af selskabet og det efterfølgende indkomstår. Erhverves eller stiftes selskabet i en koncernstruktur, stilles der ikke krav om, at arbejdet skal udføres for et bestemt selskab i koncernen. Der stilles blot krav om, at der deltages med personlig arbejdsindsats i et eller flere selskaber i koncernen således, at den samlede arbejdsindsats i de pågældende selskaber opfylder kravet jf. ETBL § 5, stk. 4, 2. pkt.

Vurderingen af, om den personlige arbejdsindsats i selskabet opfylder lovens krav, foretages på samme måde, som arbejdsindsatsen vurderes i forbindelse med etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed jf. E.D.2.5.3.

Bliver den skattepligtige uarbejdsdygtig som følge af alvorlig sygdom eller varigt nedsat funktionsevne, bortfalder kravet om personlig arbejdsindsats. Reglerne svarer til arbejdsindsatsreglerne, som gælder for de selvstændigt erhvervsdrivende.BetingelserDer er en række betingelser som skal være opfyldt for, at indskud kan anvendes til stiftelse eller erhvervelse af en virksomhed i selskabsform jf. ETBL § 7, stk. 2, nr. 1 - 3:

1) Der skal være tale om et kvalificeret aktiekøb, så indehaveren på samme måde som ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed kan anses for at have en væsentlig, aktiv interesse i virksomheden. Der stilles således krav om, at kontohaveren, dennes ægtefælle eller begge ægtefæller tilsammen erhverver aktier eller anparter svarende til mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller svarende til mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved afgørelsen af, om man opfylder kravet til ejerandel eller stemmeandel i selskabet, medregnes alle aktier uanset, hvornår de er anskaffet. Det er derimod alene aktier, der er anskaffet inden for de sidste 3 år, der berettiger til at hæve etableringskontoindskud ►eller iværksætterkontoindskud.◄ De 3 år er valgt ud fra en antagelse om, at aktier anskaffet inden for de sidste 3 år i mange tilfælde ikke er fuldt ud finansieret.

Eksempel 1
En person ejer 24 pct. af aktiekapitalen i et selskab. Aktieposten er anskaffet for 4 år siden. Der erhverves nu yderligere 5 pct. af aktiekapitalen således, at ejerandelen bliver på 29 pct. Såfremt anskaffelsessummen for denne aktiepost overstiger etableringsgrænsen (anskaffelsessummen er eksempelvis 115.000 kr.) kan der ske hævning af indskuddene svarende til anskaffelsessummen, når de øvrige betingelser i øvrigt er opfyldt. Der kan derimod ikke ske hævning af indskuddene vedrørende de aktier, der er anskaffet for 4 år siden.

Eksempel 2
En person ejer 76 pct. af aktiekapitalen i et selskab. Aktieposten er anskaffet for 4 år siden. Uanset at ejerandelen er mindst 25 pct., kan der ikke ske hævning af indskud, idet anskaffelsessummen for disse aktier ikke tæller med ved opgørelsen af, om etableringsgrænsen er opfyldt. Der erhverves nu yderligere 5 pct. af aktiekapitalen. Såfremt anskaffelsessummen for denne aktiepost overstiger etableringsgrænsen (anskaffelsessummen er eksempelvis 115.000 kr.), kan der ske hævning af indskuddene svarende til anskaffelsessummen.

2) Der skal være tale om et aktivt driftsselskab, hvilket indebærer, at der ikke må være tale om virksomheder med mange finansielle aktiver. Aktierne eller anparterne skal således være i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Afgrænsningen svarer til den afgrænsning af virksomheder med mange finansielle aktiver, der findes i eksempelvis DBSL § 29, stk. 3. Folketinget har den 20. december 2006 vedtaget lov nr. 1580, som ændrer afgrænsningen. Tidligere ansås et selskab i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter i et indkomstår stammer fra sådan virksomhed eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende udgjorde mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo indkomståret. Ved lovændringen blev begge procentsatser ændret til 75 pct., og ændringen trådte i kraft den 1. januar 2007, jf. lov nr. 1580 af 20. december 2006.

3) Erhvervelsen af selskabet skal have krævet fremskaffelse af kapital. Aktierne eller anparterne må således ikke være erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som led i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven, som led i en skattefri fusion efter fusionsskatteloven, som arv, arveforskud eller som gave. Det skyldes, at aktierne m.v. i disse tilfælde ikke vil være erhvervet på en måde, der har krævet fremskaffelse af kapital.

Betingelserne skal være overholdt i 2 år, jf. ETBL § 7, stk. 11, 7. pkt. Når den 2-årige periode er udløbet, er der ikke længere krav om, at kontohaveren eller ægtefællen eller begge i forening ejer mindst 25 pct. af aktie- og anpartskapitalen eller har mere end 50 pct. af stemmerne. Endvidere vil der heller ikke længere gælde et krav om, at selskabet ikke i overvejende grad må bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Uanset de pågældende betingelser bortfalder allerede ved udløbet af den 2-årige periode, skal genbeskatningen dog ske over 10 år. Formålet med en længere periode for genbeskatning af fradragene end den periode, hvor de anførte betingelser skal være opfyldt, er at tage højde for de likviditetsmæssige problemer, som en genbeskatningsperiode på kun 2 år i nogle tilfælde ville kunne medføre.

Betingelserne skal også overholdes ved efterfølgende hævning af etableringskontoindskud til brug for køb af yderligere aktier fra tredjemand eller ved kapitalforhøjelse m.v. i selskabet. For så vidt angår kravet om, at der skal ejes mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen bemærkes, at der ikke stilles krav om, at der eksempelvis erhverves yderligere mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen fra tredjemand, blot den samlede ejerandel er på mindst 25 pct. (eller mere end 50 pct. af stemmeværdien indehaves).

Genbeskatning ETBL § 7, stk. 11 Har en person opnået fradrag ved at indskyde et beløb på en etableringskonto ►eller iværksætterkonto◄, og ønsker den pågældende senere at etablere sin virksomhed i selskabsform - eller at købe sig ind i et eksisterende selskab - skal der ske en skattemæssig udligning af det fradrag, som personen tidligere har foretaget.

Den skattemæssige udligning skal ske i form af genbeskatning af de tidligere foretagne fradrag. Genbeskatningen sker over en 10-årig periode med lige store årlige beløb fra og med det indkomstår, hvor beløbet hæves. Genbeskatningen sker ved en forhøjelse af den personlige indkomst. Alle de skattemæssige virkninger holdes hos den person, der har foretaget indskud på etableringskonto.  Selskabets afskrivningsgrundlag bliver således ikke berørt af, at aktierne eller anparterne er købt for etablerings - ►eller ◄►iværksætterkontomidler◄.

Tillæg til personlig indkomst som procent af de anvendte etableringskontomidler ved genbeskatning fremgår af skemaet:

Størrelsen af genbeskatning afhænger af, hvornår etableringskontoindskuddene er sket. Dette hænger sammen med, at fradragsværdien af indskud på etableringskonto gradvist er reduceret gennem de seneste år. Tillægget til den personlige indkomst ved etablering i selskabsform er på størrelse med nutidsværdien af forøgelsen af virksomhedens indkomst ved anvendelse af etableringskontoindskuddene efter gældende regler. Desuden er der reguleret for, at tillægget ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtigt eller SP-bidragspligtigt.

Genbeskatningen sker således med 80, 55 eller 50 pct., men fordeles med lige store beløb over 10 år. Derved tages der hensyn til, at kontohaveren i årene umiddelbart efter etablering kan have likviditetsmæssige problemer, og at vedkommende eventuelt ikke kan optage lån på normale vilkår.

Genbeskatningen skal ske hos kontohaveren også i det tilfælde, hvor det er ægtefællen, der helt eller delvist anskaffer aktier eller anparter i det pågældende selskab, jf. ETBL § 5, stk. 7, 2. pkt.  Indskud kan hæves ved og efter anskaffelsen af aktier, som ejes eller skal ejes af kontohaverens ægtefælle helt eller delvist. Genbeskatningen skal i dette tilfælde ske hos kontohaveren, idet det er kontohaveren, der ved den tidligere indkomstopgørelse har foretaget fradrag for etableringskontoindskuddene.

Genbeskatningen sker som nævnt ved en forhøjelse af den personlige indkomst. Forhøjelsen er som nævnt dog ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig eller SP-bidragspligtig, hvilket skal sammenholdes med, at der er beregnet arbejdsmarkedsbidrag eller SP-bidrag i forbindelse med de tidligere indskud på etableringskontoen.

►Ved hævning af beløb fra iværksætterkonto tillægges det hævede indskud med 10 pct. i hvert af de 10 år, ETBL § 7, stk.11, 6.pkt.◄

Ophører kontohaverens skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død, eller går kontohaver konkurs eller dør, medregnes resterende procenttillæg til den personlige indkomst i det indkomstår, hvori skattepligten ophører, eller kontohaveren går konkurs eller dør.

Ved ophør af skattepligt bliver ikke-benyttede indskud i øvrigt efter gældende ret beskattet. Ubenyttede indskud skal således medregnes til den skattepligtige indkomst, når kontohaverens skattepligt efter KSL § 1 ophører, jf. ETBL § 11, stk. 2. Efter disse regler skal ikke-hævede indskud tillægges 3 pct. (til og med indkomståret 2001 dog 5 pct.) for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvor skattepligten ophører. ►Ved ophør af kontohaverens skattepligt efter KSL § 1 skal der betales 60 pct. afgift af indskudsbeløbet på iværksætterkonto med tillæg af 3 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget og indtil udløbet af det indkomstår, hvori skattepligten ophører, ETBL § 11, stk.2.◄

Det samme gælder, hvis kontohaveren og/eller dennes ægtefælles ejerandel falder, så kravet til ejerandel efter ETBL § 7, stk. 2, nr. 1, ikke længere er opfyldt, eller hvis kapitalanbringelsen antager karakter af at være i et selskab med mange finansielle aktiver, jf. ETBL § 7, stk. 2, nr. 2.

Det bemærkes, at indskud, der er hævet i det indkomstår, hvori kravet til ejerandel ikke opfylder ETBL § 7, stk. 2, nr. 1, eller hvor ETBL § 7, stk. 2, nr. 2, ikke længere anses for opfyldt (virksomhed med mange finansielle aktier), behandles efter ETBL § 11, stk. 3. Det vil sige, at der i dette tilfælde sker beskatning efter reglen i ETBL § 9, stk. 3.

Reglerne i ETBL § 7, stk. 5, 1. og 2. pkt. om hævning fra etableringskonto og ►iværksætterkonto◄ til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse, når der hæves fra etableringskonto ved anskaffelse af aktier eller anparter jf. ETBL § 7, stk. 11, 1. pkt.