Indbetalinger, der er foretaget i indkomståret, skal lægges til forsikringens primodepot. Se PAL § 4, stk. 4.

Forsikringens ultimodepot skal ligeledes korrigeres.

Korrektionen af forsikringens ultimodepot sker ifølge PAL § 4, stk. 3, ved, at ultimodepotet:

1. tillægges udbetalinger i årets løb, herunder betaling af skatter og afgifter.
2. tillægges skattebeløb indeholdt efter PAL § 21, stk. 2, 2. pkt.
3. tillægges betaling af risikopræmie for forsikringsdækningen, forhøjet med det mindste beløb af eventuel negativ risikobonus eller eventuelt negativt risikoresultat.
4. tillægges betaling af omkostningspræmie, forhøjet med det mindste beløb af eventuel negativ omkostningsbonus eller eventuelt negativt omkostningsresultat og gebyrer ved den løbende administration af forsikringen eller genkøb af denne.
5. kan nedsættes med årets positive risiko- og omkostningsbonus, der tilskrives depotet. Nedsættelsen med årets positive omkostningsbonus kan kun foretages i det omfang, årets positive omkostningsbonus er mindre end årets omkostningspræmier på 1. orden fratrukket de faktiske omkostninger for gruppen af forsikringer, eller det kan dokumenteres, at den tilskrevne omkostningsbonus kan henføres til tidligere års opsparede omkostningsoverskud i enten egenkapitalen eller de ufordelte bonusreserver. Nedsættelsen med årets positive risikobonus kan kun foretages i det omfang, årets positive risikobonus er mindre end årets risikopræmier på 1. orden fratrukket de faktiske risikoudgifter for gruppen af forsikringer, eller det kan dokumenteres, at den tilskrevne risikobonus kan henføres til tidligere års opsparede risikooverskud i enten egenkapitalen eller de ufordelte bonusreserver.
6. tillægges bonus, der ikke er tilskrevet forsikringens depot, men på anden måde er knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen. Bonus tillægges, medmindre den kan stamme fra andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det, der er forudsat i det tekniske grundlag (rentebonus).
7. tillægges tilvækst og nedsættes med fald i særlige bonushensættelser, der er knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen. ►Der kan bortses fra ændringer, der kan henføres til omkostnings- og risikobonus, hvis der er truffet et bindende valg herom.◄
8. tillægges udbetalinger i årets løb med tillæg af skattebeløb, der er indeholdt efter PAL § 21, stk. 2, der i henhold til pensionsordningen udbetales fra midler fra livsforsikringsselskabets mv. investeringsafkast direkte til den berettigede.
9. tillægges et beløb, der svarer til nedsættelsen af depotværdien som følge af forsikringens bortfald uden udbetaling.
10. nedsættes med hensættelsesforøgelse og tillægges hensættelsesnedsættelse som følge af indtræden af forsikringsbegivenheden. 
11. nedsættes med betaling for garantier.
12. nedsættes med betaling for kursværn.
13. tillægges beløb, der hidrører fra rabat, provision og lign., som pensionsinstituttet har modtaget fra formueforvaltere mv. (kickback og lign.), og beløb der hidrører fra pensionsinstituttets fortjeneste ved formueforvaltning af de pensionsberettigedes midler (indregnet fortjeneste og lign.), der tilskrives forsikringens depot, der på anden måde er tilknyttet forsikringen eller pensionskasseordningen, eller der udbetales direkte til den berettigede i årets løb med tillæg af skattebeløb indeholdt efter § 21, stk. 2.

Ad nr. 1. Udbetalinger i årets løb

Udbetaling af beløb fra depotet til den skattepligtige skal ikke nedsætte beskatningsgrundlaget. Bruttoudbetalinger skal derfor lægges til ultimodepotet. Det vil sige beløbet før indeholdt indkomstskat eller afgift efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Bestemmelsen omfatter ikke udbetaling ved genkøb, der er omfattet af PAL § 4, stk. 3, nr. 9.

Eksempel

Bruttoudbetaling                                         1.000 kr.

Indeholdt afgift efter PBL                                400 kr.

Udbetaling til pensionsopspareren                   600 kr.

Beskatningsgrundlaget tillægges 1.000 kr.

Det er ved lov nr. 922 af 18. september 2012 præciseret, at de udbetalinger, der skal tillægges ultimodepotet, både er udbetalinger fra depotet til den pensionsberettigede og andre udbetalinger, herunder til Skattestyrelsen i form af betaling af skatter og afgifter. Her tænkes både på skatter og afgifter, der betales til Skattestyrelsen i tilknytning til en udbetaling til den pensionsberettigede fx efter PAL § 28, stk. 2, og de skatter og afgifter, der betales uden en udbetaling til den pensionsberettigede, fx efter PAL § 25, stk. 1, nr. 9, § 30, § 30 B og PAL 21, stk. 2, 3. pkt.

Ad nr. 2. Skattebeløb indeholdt efter PAL § 21, stk. 2, 2 pkt.

For forsikringer uden ret til rentebonus, det vil sige markedsrenteprodukter,  sker tilskrivningen til depotet som en bruttotilskrivning, hvorfor det ikke er nødvendigt at bruttoficere depottilvæksten.

For forsikringer med ret til rentebonus (gennemsnitsrenteprodukter) er tilskrivningen til depotet med videre er en nettotilskrivning, da opkrævningen af pensionsafkastskat i forsikrings- og pensionskasseordninger sker inden afkast eller særlige bonushensættelser tilskrives depotet.

Depotets nettotilvækst må omregnes til en bruttotilvækst for at få det rette beskatningsgrundlag. For forsikringer med ret til rentebonus skal det indeholdte skattebeløb derfor lægges til depotets værdi ved indkomstårets udgang.

Ad nr. 3 og 4. Risikobonus eller risikoresultat og omkostningsbonus eller omkostningsresultat

Et fald i depotværdien som følge af betaling af omkostnings- og risikopræmie skal udlignes, så afholdelsen af disse omkostninger ikke nedsætter beskatningsgrundlaget.

Dette sker ved at depotet tillægges betaling af risikopræmie for forsikringsdækningen forhøjet med det mindste beløb af eventuel risikobonus eller negativt risikoresultat. For så vidt angår omkostninger sker det ved at depotet tillægges betaling af omkostningspræmie forhøjet med det mindste beløb af eventuel negativ omkostningsbonus eller eventuelt negativt omkostningsresultat og gebyrer ved den løbende administration af forsikringen eller genkøb af denne.

►Vedrørende fradrag for kursværn,◄ se nedenfor under nr. 12.

Negativ bonus, der fx. kan opstå på fripolicer uden omkostningsbidrag, skal også udlignes. Negativ bonus nedbringer således ikke beskatningsgrundlaget.

Den negative omkostnings- og risikobonus, der skal lægges til depotet, er forskellen mellem den aftalte præmie (1. orden) og det beløb, der er trukket på depotet (2. orden).

Risikopræmien på 1. orden er det beløb, der i henhold til aftalen med den forsikrede maksimalt kan trækkes på depotet til dækning af risikoudgifter. 1. ordens risiko- og omkostningspræmier skal efter Finanstilsynets regler samlet være fastsat betryggende.

Er det et negativt risikoresultat på 1. orden, skal ultimodepotet tillægges risikopræmien på 1. orden forhøjet med den numeriske værdi af det mindste beløb af enten

• negativ risikobonus eller
• negativt risikoresultat på 1. orden.

Det samme gælder i situationer med negativt omkostningsresultat.

Ad nr. 5. Bonus fra overskud på risiko- og omkostningselementerne

Efter PAL § 4, stk. 3, nr. 5, kan depotet nedsættes med positiv bonus tilskrevet depotet, der kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets m.v. investeringsaktivitet i henhold til det, der er forudsat i det tekniske grundlag (rentebonus).

Bestemmelsen skal forstås således, at ultimodepotet kan nedsættes, hvis det kan dokumenteres, at bonus skyldes overskud på risiko- og omkostningselementerne. Det vil sige, at for hver gruppe af forsikringer kan opsparernes ultimodepoter højst i alt nedsættes med et beløb, der kan henføres til årets overskud på risikoelementerne (risikobonus), svarende til 1. ordens risikopræmier fratrukket de faktiske risikoudgifter. For hver gruppe af forsikringer kan opsparernes ultimodepoter endvidere højst i alt nedsættes med et beløb, der kan henføres til årets overskud på omkostningselementerne (omkostningsbonus), svarende til 1. ordens omkostningspræmier fratrukket de faktiske omkostninger. Hvis det herudover kan dokumenteres, at tilskrevet bonus kan henføres til tidligere års ikke tilskrevne risiko- og omkostningsoverskud, kan ultimodepotet nedsættes hermed.

Det medfører bl.a., at ultimodepotet ikke kan nedsættes med mere end den omkostnings- og risikobonus, der tilskrives depotet, og som kan indeholdes i årets omkostnings- og risikopræmie på 1. orden. Hvis der fx er opkrævet 100 i omkostningspræmie, og der i årets løb har været omkostninger for 60, kan ultimodepotet således ikke nedsættes med mere end højst 40. Det er en betingelse, at de 40 tilskrives opsparerens depot.

I pensionsinstitutter, der opererer med forlodsbonus, dvs. hvor der udloddes bonus forud for det enkelte regnskabsår, og hvor omkostningerne eller risikoudgifterne er skønnet for lave, kan pensionskunderne have fået for meget omkostnings- og risikobonus tilskrevet depotet i forhold til årets overskud på henholdsvis omkostnings- og risikoelementerne tillagt opsparet overskud fra tidligere år. I den situation medfører bemærkningerne til den nye pensionsafkastbeskatningslov (L 10), der foreslås lovfæstet i den foreslåede bestemmelse, at den for meget tilskrevne omkostnings- og risikobonus ikke kan nedsætte ultimodepotet. Den for meget tilskrevne bonus anses ikke for at være risiko- eller omkostningsbonus, men anses for at være rentebonus, og pensionsopspareren skal derfor beskattes af den for meget tilskrevne bonus.

Da det har givet anledning til tvivl i branchen, er det i loven præciseret, at der i årets risikounderskud også kan ske modregning af tidligere års risikooverskud, der er opsparet i egenkapitalen. Tilsvarende er det præciseret, at der i årets omkostningsunderskud også kan ske modregning af tidligere års omkostningsoverskud, der er opsparet i egenkapitalen.

Det er en betingelse for modregning af tidligere års overskud, hvad enten det er opsparet i egenkapitalen eller i de ufordelte bonusreserver, at pensionsinstituttet kan dokumentere, at det overskud, der anvendes til modregning i årets underskud, rent faktisk er opsparet overskud på henholdsvis omkostningsresultatet eller risikoresultatet, og at det er dette opsparede overskud, der rent faktisk anvendes til at dække underskuddet med. Betingelsen medfører bl.a., at hvis der fx via risikoforrentning til egenkapitalen er opbygget midler i egenkapitalen, der anvendes til at dække et omkostnings- eller risikounderskud, skal pensionsinstituttet dokumentere, at de anvendte egenkapitalmidler hidrører fra tidligere års omkostnings- eller risikooverskud. Det skal herudover understreges, at opsparet overskud, rent faktisk skal være opsparet, dvs. at overskuddet fx ikke kan være udloddet til pensionsopsparerne eller anvendt til modregning i et negativt omkostnings- eller risikoresultat i et mellemliggende år.

Ad nr. 6. Bonus, der ikke tilskrives depotet

Bonus, der ikke tilskrives den pensionsberettigedes depot, men er tilknyttet depotet ved at indgå i forsikringens genkøbsværdi, skal regnes med ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, og skal lægges til ultimodepotværdien. Dette gælder dog ikke, hvis det kan dokumenteres, at bonus skyldes overskud på risiko- og omkostningselementerne.

Bonus, der indgår i den skattepligtiges genkøbsværdi, beskattes, uanset hvordan den anvendes (køb af tillægsforsikring, kontant bonus, bonusopsamling med videre).

Ad nr. 7. Bonushensættelser

►Efter PAL § 4, stk. 3, nr. 7 skal depotet korrigeres for ændringer i særlige bonushensættelser som er knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen. Det betyder, at◄ tilvækst i særlige bonushensættelser, der er knyttet til forsikringen, dvs. indgår i genkøbsværdien, skal lægges til, og fald skal trækkes fra i depotets ultimoværdi. .

Særlige bonushensættelser, der indgår i genkøbsværdien er

• individuelle særlige bonushensættelser og
• fordelte kollektive særlige bonushensættelser.

Ufordelte kollektive særlige bonushensættelser indgår ikke i beskatningsgrundlaget efter PAL § 4, ►men beskattes kollektivt efter PAL § 8, stk. 2. Se afsnit C.G.2.5.3

Der kan bortses fra ændringer der kan henføres til omkostnings- og risikobonus. Hvis instituttet vælger, at se bort fra ændringer der kan henføres til omkostnings- og risikobonus, er valget bindende, og skal foretages i forbindelse med overgang til beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven.◄

►Det fremgår af forarbejderne til pensionsafkastbeskatningsloven i L10 af 28. november 2007, at◄ "Danske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser har fra den 1. januar 2002 kunnet vælge at opbygge særlige bonushensættelser af det realiserede resultat. Forud herfor kunne bonusmidlerne alene tilskrives depotet eller tilføres kollektivt bonuspotentiale. De særlige bonushensættelser kan medregnes til basiskapitalen og gør det lettere for livsforsikringsselskaberne/pensionskasserne at opfylde solvenskravene. Særlige bonushensættelser er behæftet med en større risiko end de øvrige forsikringsmæssige hensættelser, idet de står som sikkerhed på linje med egenkapitalen og kan medgå til at dække alle former for tab på hele virksomheden."

►Efter vedtagelsen af L10 er der som følge af Solvens II-direktivet sket en opdeling af forsikringsselskaber mv. i gruppe 1-forsikringsselskaber og gruppe 2-forsikringsselskaber. Definitionerne af de to grupper af forsikringsselskaber fremgår af lov om forsikringsvirksomhed § 9, stk. 1, nr. 17 og 18. Opgørelsen af kapitalgrundlaget for de to grupper af forsikringsselskaber reguleres af bekendtgørelse nr. 1358 af 22. november 2016 om opgørelse af basiskapital for gruppe 2-forsikringsselskaber og om opgørelse af kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber, og af bekendtgørelse nr. 1577 af 5. december 2024 om opgørelse af kapitalgrundlag for gruppe 1-forsikringsselskaber.

Særlige bonushensættelser er reguleret i § 34 og § 40 i bekendtgørelse nr. 1358 af 22. november 2016 og i § 2 og § 7 i bekendtgørelse nr. 1577 af 5. december 2024.

Det fremgår af de nævnte regler, at◄ særlige bonushensættelser er opbygget ►enten◄ af det realiserede resultat ►eller af uigenkaldelige overførsler fra egenkapitalen til fordel for de forsikrede.◄

►For så vidt angår særlige bonushensættelser opbygget af det realiserede resultat skal midlerne være knyttet◄ til forsikringerne individuelt eller kollektivt på en måde, så den enkelte forsikrings andel med tilhørende afkast til enhver tid kan beregnes. Vilkårene for særlige bonushensættelser fastsætter herudover, at den til den enkelte forsikring tilknyttede andel af de særlige bonushensættelser senest samtidig med udbetaling af ydelser skal overføres til forsikringen.

Særlige bonushensættelser ►opbygget af det realiserede resultat◄ indgår i genkøbsværdien, og medregnes derfor til beskatningsgrundlaget.

Særlige bonushensættelser ►som er opbygget ved overførsler fra egenkapitalen i form af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser skal over tid bringes til at opfylde betingelserne om, at være knyttet individuelt eller kollektivt til forsikringerne, at der skal ske overførsel til de enkelte forsikringer senest samtidig med udbetalingen af ydelser herfra samt, at de fuldt ud skal indgå ved beregning og udbetaling af tilbagekøbsværdier. De øvrige betingelser i de ovenfor nævnte regler skal være opfyldt.◄  

De ufordelte kollektive særlige bonushensættelser, der er opbygget ved ►overførsler◄ fra egenkapitalen, kan dermed være ufordelte, ►fordi fordelingen af de kollektive midler til forsikringstagerne sker◄ løbende over en nærmere fastsat årrække. Ufordelte kollektive særlige bonushensættelser indgår ikke i beskatningsgrundlaget efter § 4, ►medmindre forsikringsselskabet mv. har valgt, at lade de ufordelte kollektive særlige bonushensættelser indgå ved beregning af genkøbsværdier, jf. afsnit C.G.2.3.2.2 om PAL § 4, stk. 5.◄ Det er først efterhånden som de ufordelte kollektive særlige bonushensættelser bliver fordelt til forsikringstagerne via en overførsel til ►de fordelte kollektive særlige bonushensættelser eller de individuelle særlige bonushensættelser, at midlerne◄ skal medgå ved beregningen af genkøbsværdien og dermed indgår i beskatningsgrundlaget.

Beregningsmekanismen, der fordeler de ufordelte kollektive særlige bonushensættelser til forsikringstagerne enten straks eller løbende over en nærmere fastsat årrække skal anmeldes til Finanstilsynet som en del af det tekniske grundlag, jf. ►§ 34, stk. 3 og § 40, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1358 af 22. november 2016 og § 7 i bekendtgørelse nr. 1577 af 5. december 2024. ◄

►Ønsker instituttet◄ at se bort fra ændringer vedrørende omkostnings- og risikobonus ►skal der foretages et bindende valg herom◄ i forbindelse med overgang til beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven.  

Valget forudsætter, at instituttet kan dokumentere sammensætningen af de særlige bonushensættelser fordelt på rente-, risiko- og omkostningsbonus.

Har instituttet valgt, at bortse fra ændringer, der kan henføres til risiko- og omkostningsbonus, vil kunderne i tilvækstsituationen kun blive beskattet af den del af tilvæksten, der skyldes rentebonus. Ved fald i særlige bonushensættelser vil kunderne kun få fradrag for den del af faldet, der kan henføres til rentebonus, dvs. at der kun gives fradrag i de situationer, hvor instituttet har brugt særlige bonushensættelser, der er opbygget af rentebonus, til at dække tab, mens kunderne ikke vil kunne få fradrag for et beløb svarende til den del, der kan henføres til årets og tidligere års overførte omkostnings- og risikobonus. ►Se bemærkningerne til PAL § 4, stk. 3, nr. 7 i L10 af 28. november 2007.◄

Ad nr. 8. Udbetalinger direkte fra investeringsafkast

Bestemmelsen vedrører blandt andet de såkaldte pensionisttillæg. Pensionisttillæg udbetales typisk med det samme direkte fra årets investeringsoverskud eller fra tidligere års investeringsoverskud, der fx har været henlagt i pensionsinstituttets egenkapital i en kortere eller længere årrække. Midlerne tilskrives derfor ikke nødvendigvis depotet. Efter bestemmelsen indgår pensionisttillægget i beskatningsgrundlaget. Der er en formodningsregel om, at direkte udbetalinger til pensionsopsparerne hidrører fra investeringsafkastet. Pensionsinstituttet skal således kunne dokumentere at udbetalinger ikke hidrører fra investeringsoverskuddet, hvis der ikke skal ske beskatning efter bestemmelsen.

Ad nr. 9. Forsikringens bortfald uden udbetaling

Genkøbes forsikringen eller falder den bort uden udbetaling, falder depotværdien til nul. Nedsættelse af depotet neutraliseres, når beskatningsgrundlaget gøres op, så eventuelt afkast på depotet i den del af indkomståret, hvor forsikringen består, fortsat beskattes.

Ad nr. 10. Hensættelsesforøgelser og -nedsættelser

Depotet korrigeres for en stigning i depotværdien, der svarer til risikosummen som følge af forsikringsbegivenhedens indtræden (reservespring). Dette forhindrer bl.a., at der for livrenter sker beskatning af dødelighedsarven, der stammer fra allerede beskattede midler.

En aktualisering af en rente- eller ydelsesgaranti anses ikke for indtræden af forsikringsbegivenheden.

Der skal også korrigeres for et fald i depotværdien som følge af nedsættelse af hensættelserne fx ved bortfald af alderspension ved dødsfald.

Der skal dog ikke korrigeres for en stigning i depotværdien, hvis en forsikring, der indeholder ydelser med ret til løbende invalidepension og/eller præmiefritagelse, vælges omfattet af PAL § 4, stk. 6. Se afsnit C.G.2.3.2.3, Særlige forhold for forsikringer med ret til løbende invalidepension eller præmiefritagelse.

Ad nr. 11. Garantier for forsikringer (PAL § 4, stk. 3, nr. 11)

Til en række pensionsopsparingsordninger, herunder Unit-linked ordninger, kan pensionsopspareren mod betaling af en præmie opnå en garanti vedrørende afkastet på ordningen. Garantierne reducerer ofte den risiko for tab, som er forbundet med at investere i de aktiver, hvis afkast tilskrives ordningen.

Hvis opspareren i stedet for at betale for en garanti reducerer sin tabsrisiko ved at investere i mindre risikofyldte aktiver, vil det forventede afkast typisk blive lavere. Dette medfører, at det forventede beskatningsgrundlag også bliver mindre.

De præmier, der er betalt for sådanne garantier, fradrages ultimodepotet og nedsætter dermed beskatningsgrundlaget. Der er således ikke skattemæssigt forskel på de to måder at reducere tabsrisikoen på.

Det bemærkes, at det er pensionsopspareren, der betaler for garantien, og det derfor også er opspareren, der får fradraget. Pensionsinstitutterne har således ikke fradrag for garantibetalingen.

Det bemærkes herudover, at garantiens aktualisering anses som tilskrivning af rente i henhold til aftalen, der forhøjer ultimodepotet og beskattes efter § 4.

Se afsnit C.G.2.3.1 for en nærmere beskrivelse af pensionsordninger i danske forsikringsselskaber og pensionskasser.

Ad nr. 12. Betaling for kursværn

►Et pensionsinstitut kan indføre et kursværn, hvis værdien af virksomhedens aktiver er mindre end værdien af de pensioner, de har lovet pensionsopsparerne, fx hvis pensionsinstituttet har haft dårlige afkast af sine investeringer. Pensionsopsparere der vælger at ophæve eller flytte deres ordning, skal betale et kursværn, for at de tilbageblevne kunder ikke skal betale disse kunders andel af det tab, som instituttet har lidt på kundens opsparing. Kursværnet gælder kun for pensionsopsparinger i traditionelle gennemsnitsrenteprodukter. Et kursværn er en procentsats som pensionsinstitutterne i en midlertidig periode kan trække fra pensionsopsparernes depot, hvis de fx flytter deres pensionsordning til et andet institut.◄

►Betales et kursværn i forbindelse med flytning af pensionsordninger fra ét pensionsinstitut til et andet, fradrages beløbet ved opgørelsen af ultimodepotet, jf. PAL § 4, stk. 3, nr. 12.◄

Kursværnet anses for at være en form for kurstab for kunden, og da investeringsafkastet over en årrække kan anses for at have en form for sammenhæng med størrelsen af den tilskrevne kontorente, der beskattes efter PAL §§ 4 og 4 a, anses det for rimeligt, at kunden får fradrag for betalingen af kursværnet.

En person med et depot på 100.000 kr., som flytter sin ordning og i den forbindelse fx skal betale kursværn på 5 pct., kan således kun overføre 95.000 kr. til det nye institut. Bestemmelsen medfører, at personen får et fradrag i det skattepligtige afkast på 5.000 kr.

Det bemærkes, at kursværnet er en del af genkøbsfradraget, der foruden et kursværn fx kan bestå af erhvervelsesomkostninger, transaktionsomkostninger og et risikoværn. Der er ikke fradrag for betaling af de andre dele af genkøbsfradraget.

Ad nr. 13. Kickback, indregnet fortjeneste og lignende

Reglen i PAL § 4, stk. 3, nr. 13, tydeliggør, at depotet skal tillægges beløb der hidrører fra rabat, provision, og lign. som pensionsinstituttet har modtaget fra eksterne formueforvaltere mv. (kickback og lignende). Depotet tillægges også beløb der hidrører fra pensionsinstituttets fortjeneste ved formueforvaltning af de pensionsberettigedes midler (indregnet fortjeneste og lignende). Reglen omfatter samtlige ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde, der beskattes efter PAL § 4, uanset om det er en gennemsnitsrente- eller en markedsrenteordning.

Beløbet skal tillægges, til markeds- eller gennemsnitsrenteproduktets depot, hvis de nævnte midler

• tilskrives forsikringens depot,
• hvis midlerne på anden måde er tilknyttet forsikringen eller pensionskasseordningen, eller
• hvis midlerne udbetales direkte til den berettigede i årets løb.

Skattebeløb, der er indeholdt af de nævnte beløb i løbet af året efter PAL § 21, stk. 2, skal tillægges.

Beskatningen af indregnet fortjeneste og lignende skal ske i det år, hvor kunden får fradraget for betalingen af formueforvaltningsomkostningerne. Kickback og lignende beskattes i det år, hvor beløbet modtages fra pensionsinstituttet.

Reglen hænger sammen med den tilpasning, der er sket af reglen om fradrag for formueforvaltningsomkostninger efter PAL § 9, stk. 2. Se afsnit C.G.2.6.3. for en samlet beskrivelse af den skattemæssige behandling af kickback, indregnet fortjeneste og lignende.

Bestemmelsen i PAL § 4, stk. 3, nr. 13, er indsat med virkning fra den 1. januar 2022. Se § 6, stk. 1, i lov nr. 2610 af den 28. december 2021.