Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

►SKM2018.376.HR◄

►Et i Danmark hjemmehørende selskab udstedte udbytte et en nederlandsk fond. Fonden kunne ikke anerkendes om retssubjekt, hvorfor stifteren skulle beskattes af udbyttet. Højesteret tiltrådte, at fonden som medsagsøger havde retlig interesse i at få prøvet, om SKAT kunne opkræve udbytteskat fra selskabet.◄

►SKM2002.231.HR◄

►Landsretten fandt, at det var en sagsbehandlingsfejl, at der ikke blev sendt en agterskrivelse til en sambeskattet ægtefælle, da der blev truffet afgørelse om skatteansættelsen for den anden ægtefælle. Da der var tale om en konsekvensrettelse af ren beregningsmæssig karakter, og da der ikke var fremkommet indsigelser vedrørende det materielle resultat, kunne fejlen ikke medføre, at afgørelsen var ugyldig. Højesteret tiltrådte Landsrettens begrundelse.◄

►SKM2001.344.HR◄

►SKAT foretog ændring af indkomstansættelsen for et datterselskab uden at foretage høring af dette selskabs moderselskab. Landsretten udtalte, at der skal foretages høring af et moderselskab, hvis en ændring af et datterselskabs skatteansættelse har umiddelbar betydning for moderselskabets skatteforhold. Højesteret fandt, at afledte ændringer af sambeskatningsindkomsten var omfattet af høringspligten i dagældende SSL § 3, stk. 3 (nu SFL § 20). Da den manglende høring ikke kunne antages at have betydning for sagens udfald, var det uden betydning om moderselskabet særskilt skulle høres i sagen.◄

TfS 1987, 578 HR

Højesteret gav et konkursbo medhold i, at skattekrav forud for konkursåret først er opstået ved indkomstårets udløb, og at kravet derfor ikke kan anmeldes i konkursboet.

Landsretsdomme  

SKM2021.619.ØLR

Landsretten fastslog, at en modtager af udbytte, som ikke var hjemmehørende i Danmark, ikke var berettiget til at klage til Landsskatteretten over skatteforvaltningens afgørelse om, at det udbetalende selskab hæftede for manglende indeholdelse af udbytteskat efter KSL § 69. Den ikke-hjemmehørende modtager af beløbet hæftede ikke for udbytteskatten, og landsretten fandt, at dette selskab alene havde en afledt interesse i den afgørelse, der var truffet over for det hjemmehørende selskab om indeholdelse af udbytteskat. 

Landsretten udtalte, at Højesteret med dommen SKM2018.376.HR ikke havde anerkendt, at en ikke-hjemmehørende modtager af udbytte havde en retlig interesse i spørgsmålet om det udbyttebetalende selskabs ansvar for manglende indeholdelse af udbytteskat og hæftelsen efter KSL § 69.

Landsretten fandt desuden, at den manglende klageberettigelse ikke udgjorde en restriktion for kapitalens fri bevægelighed i strid med EUF-traktatens artikel 63.

SKM2018.131.VLR.

Landsretten slog i en sag om aktindsigt fast, at sagsøgeren ikke var part i forvaltningslovens forstand, og han kunne derfor ikke få aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven.

Sagsøgeren, der gennem en årrække havde drevet advokatvirksomhed i personlig regi, blev i 2014 taget under konkursbehandling. Konkursboet blev afsluttet i 2015, og i den forbindelse udbetalte SKAT moms til konkursboet, idet konkursboets momstilsvar var negativt.

Sagsøgeren anmodede om aktindsigt i konkursboets korrespondance med SKAT vedrørende momsregistreringen og udbetalingen af det negative momstilsvar.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke var adressat for SKATs afgørelse og heller ikke på anden måde havde en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i SKATs afgørelse, der kunne føre til, at sagsøgeren måtte anses for part i forvaltningslovens forstand.

Retten fandt endvidere ikke, at sagsøgeren havde en så væsentlig afledt og indirekte interesse i sagen, der kunne begrunde partsstatus. Endvidere slog landsretten fast, at sagsøgeren i relation til SFL § 17 anses at være uvedkommende, hvorfor han heller ikke i medfør af offentlighedsloven havde ret til aktindsigt.

SKM2008.881.VLR

Da der ikke var en sag om et konkret køretøj, var klager ikke part i relation til spørgsmålet om, hvorvidt dansk afgiftsberigtigelse af brugte køretøjer er i strid med EF-Traktaten.

SKM2008.166.ØLR

Direktøren i et selskab, som var gået konkurs, var ikke part i selskabets sag ved Landsskatteretten, uanset Landsskatterettens afgørelse havde betydning i direktørens egen skattesag.

Tilsvarende: SKM2011.449.LSR.

Byretsdomme

►SKM2025.53.BR◄

►Ejer af et selskab registreret i et andet land var ikke klageberettiget part. Retten fandt det ikke for godtgjort, at afgørelsen overfor selskabet havde automatisk og direkte skattemæssig betydning for ejeren, og at ejerens interesse i sagen som følge af, at der var anlagt sag mod ham om ledelsesansvar, måtte anses som en afledt økonomisk interesse.◄

SKM2017.319.BR

Borgeren gjorde gældende, at borgeren havde partsstatus og dermed var klageberettiget i sin tidligere ægtefælles skatteansættelse. Hertil udtalte byretten, at borgeren blev skilt fra sin daværende ægtefælle den 30. juli 2008, og sambeskatningen ophørte denne dato. Efter denne dato havde den tidligere ægtefælles personlige skatteforhold som udgangspunkt ingen relevans for borgeren, og borgeren havde derfor ikke partsstatus i ægtefællens skattesager. Borgeren havde som følge heraf ingen retlig interesse i sin forhenværende ægtefælles skattesag

SKM2014.856.BR

Et selskab, der havde været administrationsselskab i en sambeskattet koncern, var ikke klageberettiget i en sag om de tidligere datterselskabers skatteansættelse. Heller ikke ved at påklage sambeskatningsindkomsten kunne selskabet få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed i SKATs afgørelser.

SKM2013.404.BR

Byretten fandt, at ejerne af de sagsøgte holdingselskaber ikke, havde en væsentlig, direkte og individuel interesse i udfaldet af Landsskatteretssagen.

SKM2008.293.BR

Aktionærer i et likvidationsbo, som har indtrådt i retten til et eventuelt skattekrav, er part i relation til klagesagen om skattekravet. (Deldom).

Om sagens øvrige spørgsmål, se SKM2012.391.BR, stadfæstet ved SKM2013.538.ØLR.

SKM2007.545.BR

Sagen drejede sig om modregning. Fordringen var overdraget til klageren. Landsskatteretten fandt, at klageren som erhverver af fordringen var part i klagesagen, da han havde den fornødne retlige interesse i sagen.

Landsskatteretskendelser og afgørelse

►Dødsbo, som var afsluttet af skifteretten, var ikke længere klageberettet part. Boet havde været klageberettiget part i afgørelsen, men klagen fra boets repræsentant blev modtaget efterskifterettens afslutning af boet. Der var derfor ikke længere en juridisk person, som kunne optræde som part i sagen. ◄

►En tidligere kapitalejer og direktør var ikke klageberettiget part i afgørelser overfor et selskab under konkurs. Der var ikke sådan sammenhæng mellem selskabets skatte- og momsforhold og den tidligere kapitalejerens egne skattemæssige forhold, at kapitalejeren kunne anses for at have en væsentlig retlig interesse i afgørelserne. Det forhold, at konkursboet måtte være indforstået med, at klageren for egen regning og risiko klagede over afgørelserne, kunne ikke ændre denne vurdering◄.

En forening var ikke part i ejendomsvurderingen for 2010 for en ejendom, som foreningens ejendom var blevet udskilt fra. Foreningens interesse var afledt og ikke tilstrækkelig væsentlig, idet kun en del af denne vurdering, nemlig basisåret, var anvendt i forbindelse med omberegningen af grundværdien for foreningens ejendom.

►Skattestyrelsen træf afgørelse om gaveafgift for et dødsbo efter skifterettens afslutning af boet. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen havde truffet afgørelse overfor en retssubjekt, som ikke eksisterede på afgørelsestidspunktet, hvorfor afgørelsen var en nullitet.◄

►Selskab var gået konkurs, og konkursboet ønskede  ikke at indtræde i klagesagen. En hovedanpartshaver, der ønskede at videreføre sagen for egen regning og risiko, kunne ikke anses for klageberettiget over selskabets afgørelse◄.

Et selskab havde klaget over SKATs afgørelse om, at administrationsydelser, som var blevet udført af selskabets samarbejdspartner, var momspligtige. Selskabet havde påtaget sig at friholde samarbejdspartneren for momskravet. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke var klageberettiget, da afgørelse ikke havde umiddelbar betydning for selskabet. Selskabet kunne ikke anses for at have en retlig interesse, der kunne anses for tilstrækkelig væsentlig, direkte og individuel.

En forening, der havde købt en del af en ejendom, og der i henhold til aftale med sælgeren skulle foretage delvis refusion af udgifterne til skatter og afgifter vedrørende ejendommen, kunne alene anses at have en indirekte og økonomisk interesse i ejendomsvurderingen. Foreningen var derfor ikke klageberettiget og kunne ikke genoptage om genoptagelse af vurderingen. Landsskatteretten bemærkede, at der kun var købt en del af ejendommen, og at myndighederne ikke havde opkrævet skatte og afgifter mv. hos foreningen opgjort på grundlag af vurderinger for ejendommen.

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at selskabet havde en væsentlig, direkte, retlig interesse i resultatet af de vurderinger, som SKATs afgørelse handlede om. Den omstændighed, at selskabet ejede kapitalandele i et selskab, der var lejer i ejendommen, kunne alene anses for at kunne medføre en indirekte og økonomisk interesse. Klagen blev derfor afvist, jf. SFL § 35 a, stk. 2, modsætningsvist.

Landsskatteretten fandt, at en kreditor i et konkursbo, som ønskede at videreføre en sag i Landsskatteretten, som konkursboet havde opgivet, ikke kunne anses for part i sagen.

Klagen over en afgørelse vedrørende fastsættelse af fradrag for forbedringer blev afvist, idet klageren, der var lejer af ejendommen, ikke ansås for at være klageberettiget. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke kan anses for at have en væsentlig, direkte, retlig interesse i den afgørelse, der klages over. Den omstændighed, at selskabet er lejer af en del af ejendommen, og at lejeaftalen mellem selskabet og udlejeren indeholder en bestemmelse om, at såfremt der efter den 1. januar 1997 indtræder stigninger i afgifter til det offentlige (ejendomsskatter, dækningsafgift m.v.) er lejer pligtig til at betale sådanne forhøjelser, kan ikke ændre ved, at selskabets interesse i den afgørelse, der klages over, uanset om selskabet måtte være den eneste lejer i ejendommen, alene kan anses for en indirekte og økonomisk interesse.

Se også SKM2011.160.LSR.

SKM2009.150.LSR

Interessent ikke part i relation til tidligere medinteressents skatte oplysninger til brug for en retssag, da interessen i skatteoplysningerne var indirekte og uvæsentlig.

SKM2009.84.LSR

Klager lod en forhandler indregistrere sin bil i forbindelse med tilflytning til Danmark. Klager var ikke part i sagen vedrørende registreringsafgiften, da alene forhandleren hæftede for registreringsafgiften overfor SKAT, og klagers interesse derfor var indirekte. Da klagers interesse i sagen udelukkende var til brug for et eventuelt erstatningskrav mod forhandleren, var klagers interesse i afgiftssagen ikke væsentlig.

SKM2008.135.LSR

En rådgiver var ikke part i klientens skattesag, uanset et eventuelt erstatningskrav mod rådgiver. Rådgivers interesse var uvæsentlig og indirekte.

Se FOB2008.312

SKM2008.87.LSR

Medarbejderne i et selskab havde fået udbetalt skattefrie godtgørelser, der efterfølgende blev anset for skattepligtige. Selskabet var ikke part og klageberettiget i en medarbejders skattesag, da selskabets interesse var afledet og indirekte.

SKM2007.289.LSR

En hovedaktionær var ikke part i et konkursramt selskabs momssag, da hovedaktionærens interesse var afledet og indirekte.

SKM2006.461.LSR

En lejer, som direkte afholdt alle skatter og afgifter på ejendommen, var part i relation til klage over ejendomsvurderingen.

Udtalelse fra Ombudsmanden

Udtalelsen i stikord

Yderligere kommentarer

►Udtalelse af 2. oktober 2024 i sag nr. 23/00789◄

►FOB2022.17◄

►Ombudsmanden fandt, at modtagere af underholdsbidrag, som er under inddrivelse i Gældstyrelsen, ikke er parter i sager, hvor der træffes afgørelser om konkrete inddrivelsesskridt mod yderen af underholdsbidrag, f.eks. afgørelser om lønindeholdelse eller modregning. Derimod fandt ombudsmanden, at bidragsmodtageren har partsstatus i afgørelsessager om eksistensen og størrelsen af den skyldige underholdsbidrag, f.eks. en sag om forældelse.◄

FOB2015.61

Ombudsmanden udtalte, at det afgørende for om en rådgiver har partsstatus i sin klients omkostningsgodtgørelsessag er om kravet på omkostningsgodtgørelse er overdraget til rådgiveren. I den konkrete sag var klienten gået konkurs, og konkursboets kurator underskrev overdragelsen på omkostningsgodtgørelse til rådgiveren. Kravet på omkostningsgodtgørelse indgik dog ikke i konkursboet og det var derfor alene klienten, og ikke konkursboet, der gyldigt kunne overdrage kravet på omkostningsgodtgørelse. Kravet var derfor ikke gyldigt overdraget til rådgiveren, der ikke var part i omkostningsgodtgørelsessagen.

FOB2008.312

En repræsentant i en skattesag var ikke part, uanset en eventuel erstatningssag. Ombudsmanden fandt, at repræsentantens afledede interesse ikke var af en sådan karakter, at repræsentanten var part i skattesagen.

Se SKM2008.135.LSR.

EDP2005.621

Et tidligere bestyrelsesmedlem og aktionær søgte om aktindsigt i to skattesager vedrørende et selskab i likvidation. Ansøgeren ejede desuden 50 % af aktionerne i et andet selskab, der havde bestemmende indflydelse på i selskabets likvidation.

Ombudsmanden kritiserede ikke, at ansøgeren ikke ansås som part i sagerne. En aktionær berøres ikke individuelt eller direkte af udfaldet af sager vedrørende selskabet og kan derfor ikke anses for part, og det samme gælder for medlemmer af selskabets ledelse.

FOB2003.345

En arving var ikke part i dødsboets skattesag, da arvingens interesse var indirekte, afledet og ikke væsentlig.

FOB1992.238

De danske og de tyske skattemyndigheder havde indledt forhandlinger for at undgå dobbeltbeskatning af klageren. Ombudsmanden udtalte, at klageren måtte anses som part i relation til spørgsmålet om, hvorvidt der skulle ske lempelse af dobbeltbeskatningen og på hvilken måde lempelsen skulle ske.

►FOB1989.241◄

►Ombudsmanden undersøgte af egen drift et antal sager fra Skattedepartementet vedrørende aktindsigt. I mindst otte sager gav afgrænsningen af partsbegrebet anledning til tvivl.

I en sag (nr. 10), fandt ombudsmanden, at en tidligere ægtefælle (A) var part i afgørelse om rentefradrag for den anden ægtefælle (B). Hvis B fik godkendt fradrag for halvdelen af prioritetsrenter for fælles ejendom, så fulgte det af skatteretlige regler, at A ikke kunne få fradrag for samtlige renter. A havde derfor utvivlsomt en væsentlig og direkte interesse i afgørelsen overfor B.

I en anden sag (nr. 18) anså ombudsmanden ikke en tidligere ægtefælle for part i afgørelser om den anden ægtefælles skatteansættelse for indkomstår efter ophøret af ægtefællernes sambeskatning. Disse afgørelser havde ikke betydning for den tidligere ægtefælles skatteforhold for de pågældende år. 

I en tredje sag (nr. 38) anså ombudsmanden ikke en søn for part sin afdøde moders skatteansættelsessager. Der ville kun være partsstatus i det sjældne tilfælde, at afgørelsen overfor moderens bo måtte have direkte betydning for sønnens skatteansættelse.◄