Bekendtgørelse nr. 6 af 12. februar 1981 af DBO af 11. november 1980. Bekendtgørelse nr. 7 af 22. januar 1992 af protokol af 1. juli 1991 om ændring af ovennævnte DBO. Protokollen trådte i kraft 19. december 1991 og har for Danmarks vedkommende virkning fra 1. jan. 1992, jf. ToldSkat Nyt 1992.6.166. (TfS 1992, 428).

Bekendtgørelse nr. 93 af 31. juli 1997 af protokol af 15. oktober 1996 til ovennævnte DBO. Protokollen trådte i kraft den 20. juni 1997 og har virkning fra og med 1. januar 1998, jf. TfS 1997, 239, 1997, 410 og 1997, 683.

Selskabsskatteprocenten i Storbritannien er 30 pct., men 32,75 pct. ved indkomster mellem 300.001 og 1.500.000 GBP og 19 pct. for Small Companies på fortjeneste op til 300.000 GBP Der er carryback-regler for underskud, som kan tilbageføres og modregnes i positiv indkomst i 1 år.

Storbritannien er beskrevet som månedens land i SU 1998,43.

Indholdsfortegnelse:

Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis:

Artikel 2 DBO'en omfatter ikke formueskat. Skattedepartementet har udtalt, at den britiske Poll tax (»Community Charge«) ikke er omfattet af DBO'en, jf. Skat 1990.9.680.

Fortjeneste ved virksomhed, som oppebæres af den danske interessent i SAS, beskattes i Danmark.

Artikel 3 DBO'en gælder ikke Jersey, Guernsey, Isle of Man og Gibraltar.

International trafik betyder enhver transport med skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende i en kontraherende stat. Der ses således ikke på, hvor foretagendet har sin virkelige ledelse, men hvor det er hjemmehørende.

Artikel 4 En skatteyder blev, efter udrejse til Storbritannien, anset for hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4, idet han havde en bolig til rådighed i begge lande, og idet Ligningsrådet vurderede, at han havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Danmark, jf. TfS 1999, 929 LR.

Artikel 5 Kildelandet har efter protokollen som hovedregel beskatningsretten til indkomst fra kulbrintevirksomhed og virksomhed, der udføres i tilknytning hertil, fra 1. dag.

Artikel 7 Et selskab, der havde fast driftssted på den danske kontinentalsokkel, jf. art. 28A, kunne i forbindelse med drift af et udenlandsk ejet skib, der foretog seismiske undersøgelser, fradrage omkostninger i den skattepligtige indkomst, som var påløbet i en periode, hvor skibet ikke opererede på dansk kontinantalsokkel, i det omfang, udgifterne kunne anses for direkte knyttet til udførelsen af den danske kontrakt, jf. TfS 1999, 128.

Artikel 8Fortjeneste ved udleje af skibe og fly på bare-boat basis beskattes som skibs- og luftfart.

Artiklen indeholder en container bestemmelse og en SAS bestemmelse.

Artikel 10Kildelandet har beskatningsretten til udbytte med 15 pct.

Danmark har, i medfør af artikel 28, den fulde beskatningsret af udbytte indtil overførsel til Storbritannien er sket, dvs. Danmark er berettiget til efter KSL § 2, stk. 4, at beskatte med 25 pct.

Hvis betingelserne i EU's moder/datterselskabsdirektiv er opfyldt, har den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, ingen beskatningsret til udbytte, der udloddes til moderselskabet, se nærmere om disse betingelser under afsnit S.A.2.6.

Stk. 6 indeholder en antimisbrugsbestemmelse. Såfremt denne anvendes, skal den anden stat underrettes.

Vedrørende tilbagesøgning af dansk udbytteskat, se afsnit D.D.2 artikel 10.

Beskatning af udbytte i Storbritannien bygger på en skattegodtgørelsesordning, hvorefter der til det udloddede udbytte tillægges 1/9, som herefter udgør det skattepligtige udbytte for personer bosiddende i Storbritannien. Ved skatteberegningen får udbyttemodtageren et fradrag på 10 pct. (tax credit). Der foretages ikke indeholdelse af udbytteskat.

Er udbyttemodtageren bosiddende i udlandet vil denne blot modtage det deklarerede udbytte uden yderligere beskatning i Storbritannien.

Den tidligere dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholdt regler om skattegodtgørelse, som i Danmark medførte, at det deklarerede udbytte samt skattegodtgørelse skulle medregnes i den skattepligtige indkomst, hvorefter der blev indrømmet credit for de 10 pct. Ved protokol af 15. oktober 1996 ændredes bl.a. artikel 10, jf. lov nr. 438 af 10. juni 1997. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at efter at Danmark har ophævet ordningen med skattegodtgørelse, er overenskomstens regler om skattegodtgørelse blevet til ensidig fordel for danske aktionærer i selskaber i UK. Overenskomstens regler om skattegodtgørelse ophæves derfor.

Danske aktionærer i selskaber i UK beskattes herefter af det udbetalte (netto)udbytte, uden adgang til tax credit.

Artikel 11+12 Bopælslandet har beskatningsretten til renter og royalties.   

Danmark og Storbritannien har ved gensidig forhandling aftalt beskatningsret til beløb, der i Danmark blev anset for renter og i Storbritannien som udbytte. TfS 1994, 536.

I begge artikler indsætter den seneste protokol en ny antimisbrugsbestemmelse

Artikel 14 Kildelandet kan beskatte indkomst fra frit erhverv - uanset om der foreligger et fast sted - hvis udøveren opholder sig i kildestaten i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i nogen 12 måneders periode.

Artikel 15 Protokollens stk. 3 omhandler arbejdsudleje, hvor kildestaten har beskatningsretten fra 1. dag. Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS' luftfartøjer i international trafik.

Indtægt fra skibs- og luftfart i international trafik, kan kun beskattes i den stat, hvor foretagendet der driver skibet eller luftfartøjet, er hjemmehørende under forudsætning af, at indtægten er skattepligtig der.

DIS-indkomst anses for skattepligtigt i Danmark med virkning fra 1. januar 1989.

Danmark havde efter aftale med Storbritannien beskatningsretten til løn for arbejde udført om bord på 2 borerigge. Boreriggen blev anset for at have fast driftssted, jf. artikel 5, stk. 3 (bygge- og anlægsarbejde i 12 måneder). TfS 1994, 655.

I SKM2002.610.ØLR drejede sagen sig om, hvorvidt en dansker, der var bosiddende i Storbritannien, var skattepligtig til Danmark af indkomst udbetalt af et engelsk selskab i forbindelse med, at han havde udført arbejde for et dansk søsterselskab. Den pågældende gjorde gældende, at det engelske selskab var hans arbejdsgiver, og at indkomsten var beskattet i Storbritannien. Landsretten lagde til grund, at han var ansat i det danske selskab som koncernchef, og fandt, at det danske selskab var hans reelle arbejdsgiver. Han blev herefter anset for begrænset skattepligtig af lønindkomsten, og beskatningsretten efter overenskomsten tilkom Danmark. Afgørelsen er appelleret.

Artikel 18Den seneste protokol indsætter en ny artikel 18, hvorefter kildestaten har beskatningsretten til alle pensioner, livrenter og andre lignende vederlag.

Danmark nedsætter den personlige og den skattepligtige indkomst med op til 200.000 kr., såfremt personen modtog indkomst omfattet af stk. 2, og var hjemmehørende i Storbritannien og Nordirland senest den 12. marts 1997, jf. § 2 i lov nr. 438 af 10. juni 1997 om indgåelse af protokol til DBO'en.

Danmark kan som kildeland beskatte folkepension, idet denne anses for en social pension, TfS 1998, 635.

Artikel 19 Personer, der ikke er danske statsborgere, er fritaget for dansk beskatning af vederlag, som oppebæres for udførelsen af hverv for den engelske ambassade eller for the British Council i København. Fritagelsen gives som »fuld exemption«. (Skd.medd. nr. 63, side 251).

Artikel 20 Forskere er ikke omfattet af artiklen (Skd.medd. nr. 72, side 62).

I SKM2002.243.LSR var klageren og hendes ægtefælle rejst til England den 1/3 1998, hvor ægtefællen fik arbejde i 3 år. Ægtefællernes faste ejendom i Danmark blev udlejet for 2-2½ år. I perioden frem til den 1/6 1998 søgte klageren arbejde i England, men besluttede så at påbegynde en udannelse i England. På grund af dagpengereglerne flyttede klagere den 1/6 1998 til sine forældre i Danmark, hvor hun modtog understøttelse som arbejdssøgende og stod til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark. Den 26/9 1998 flyttede klageren igen til England og påbegyndte en 3-årig uddannelse, hvortil hun søgte om uddannelsesstøtte hos Statens Uddannelsesstøtte den 5/10 1998. Landsskatteretten fandt, at efter de foreliggende oplysninger, herunder at opholdet i England efter det oplyste skyldes, at ægtefællen fik arbejde der i 3 år, at klageren, i den periode hvor hun modtog stipendier, i overenskomstmæssig henseende ikke kunne anses udelukkende at have opholdt sig i England i studie- eller uddannelsesøjemed. Allerede derfor fandtes art. 20 ikke at fordele beskatningsretten til indkomsten. Indkomsten skulle i stedet beskattes efter art. 21 om anden indkomst. Landsskatteretten fandt, at klageren, i hvert fald efter den 26/9 1998, var hjemmehørende i England, jf. art 4, stk. 2, litra a, hvorfor England fandtes, at have beskatningsretten til de modtagne stipendier. 

Artikel 21 Kildelandet har beskatningsret til indkomst udbetalt af båndlagte midler eller fra dødsboer, som er under behandling.

Artikel 22 Som hovedregel ophæves dobbeltbeskatning ved anvendelse af creditmetoden.    

Når det drejer sig om indkomst, som kun kan beskattes i Storbritannien, anvendes dog exemption (ny metode). Den seneste protokol indsætter bestemmelser om lempelse af udbytte til et dansk moderselskab fra et UK datterselskab.    

Vedrørende betalt ydelse til engelsk sygeforsikring (National Health Insurance) har Skattedepartementet udtalt, at ydelsen ikke kan betragtes som betalt skat, og den kan derfor hverken medtages ved beregningen af nedslag efter DBO'ens regler eller ved nedslag i henhold til LL § 33.

Artikel 28 Artiklens stk. 1 indeholder en regel om subsidiær beskatningsret til Danmark som kildeland for fysiske personer, der er hjemmehørende i Storbritannien.

Reglen er i den seneste protokol ændret således, at Danmark som kildeland beskatter den del af indkomsten, der ikke er beskattet i UK.

I SKM2002.243.LSR (se ovenfor) bemærkede Landsskatteretten "at det relevante, for Danmarks subsidiære beskatningsret, således ikke længere er, om indkomsten er overført til Det Forenede Kongerige, men om indkomsten er beskattet i Det Forenede Kongerige". Da det efter de foreliggende oplysninger måtte lægges til grund, at den manglende beskatning alene skyldes, at beløbet ikke oversteg den skattefri bundgrænse, fandt Landsskatteretten ikke, at Danmark i et tilfælde som det foreliggende havde en subsidiær beskatningsret til indkomsten.

Om beskatning af ikke overførte renter og livrenter, se ToldSkat Nyt 1993.7.333f. (TfS 1993, 180 og 181).

Personer, der er blevet hjemmehørende i Danmark, som har den samme arbejdsgiver, eller forbundet arbejdsgiver, som inden Danmark blev bopælsstat, og som umiddelbart før han blev hjemmehørende i Danmark var medlem af en anerkendt pensionsordning i UK, kan fradrage sine egne indbetalinger eller bortse fra arbejdsgiverindbetalinger ved indkomstopgørelsen. Det er en forudsætning, at pensionsordningen ville kunne anerkendes som en fradragsberettiget ordning i Danmark.

Anmodning om godkendelse af engelske pensionsordninger indgives til Told- og Skattestyrelsen.

En engelsk pensionsordning kunne ikke skattemæssigt anerkendes i Danmark, fordi der ikke var oplyst særlige forhold, der kunne begrunde den valgte pensionsalder på 50 år, TfS 1998, 221 LSR.

Artikel 28A Der foreligger fast driftssted/fast sted fra den første dag, når virksomhed uden for kysten drives i forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af olie eller gas i havbunden eller undergrunden. Fortjenester ved skibs- eller flytransport af forsyninger eller personel til virksomhed uden for kysten samt virksomhed med bugserbåde eller ankerhåndteringsfartøjer beskattes i den stat, hvor virksomhedens virkelige ledelse har sit sæde.

Løn i forbindelse med ovennævnte aktiviteter kan kun beskattes der hvor arbejdet udføres. Løn i forbindelse med supply-virksomhed kan kun beskattes i den stat, hvor supply-virksomhedens ledelse har sit virkelige sæde.

Artiklen indeholder en bestemmelse om subsidiær beskatningsret til løn.