åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "D.C.2.3 Mindst 6 måneder" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Lønindkomsten skal være erhvervet i forbindelse med ophold uden for Danmark, Færøerne og Grønland i mindst 6 måneder. 6 måneders perioden kan påbegyndes på et hvilket som helst tidspunkt inden for et indkomstår. Opholdets varighed skal kunne dokumenteres ved f.eks. arbejdskontrakt, folkeregisteroplysninger eller på anden efter skattemyndighedens skøn betryggende måde. Ophold i flere lande, der kun afbrydes af nødvendigt arbejde, ferie, eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage i Danmark gælder som en samlet opholdsperiode. Afsluttende rapportering i Danmark er uden betydning for opgørelsen af varigheden af udlandsopholdet, jf. SKM2003.405.HR.

Landsskatteretten fandt, at en udstationering, der varede 183 dage (fra den 23. marts til den 21. september) ikke berettigede til lempelse, da udtrykket ophold i mindst 6 måneder skulle forstås som en månedsregel. Det var uden betydning, at udstationeringsperioden, der af arbejdsgiveren var planlagt til ca. 7 måneder, blev afkortet (TfS 1995,137 LSR). Højesteret kom til samme resultat i SKM2003.405.HR, hvor udlandsopholdet blev anset for at vare fra den 13. maj, hvor skatteyderen påbegyndte opholdet i Bosnien, til den 11. november, hvor udlandsopholdet blev anset for afsluttet. , at brudte døgn i forbindelse med udlandsopholdets påbegyndelse og afslutning medregnes ved opgørelsen af de 6 måneder.

Opholdet uden for riget er ikke begrænset til arbejdsophold,

, jf. SKM2007.883.LSR, hvor skatteyderen var udstationeret i udlandet fra den 1. juli til den 22. december, hvorefter han holdt ferie i Danmark til den 3. januar. Et weekendophold i udlandet fra den 3. - 5. januar kunne ikke medregnes til 6-måneders perioden, og udlandsopholdet var derfor afbrudt den 22. december, idet skatteyderen ikke havde opholdt sig i udlandet på 6-måneders dagen for udstationeringens start. Skatteyderen kunne ikke vælge, at udlandsopholdet skulle anses for påbegyndt den 4. juli og afsluttet den 5. januar.

►Hvis skatteyderen fortsætter med at arbejde i udlandet efter 6-måneders dagen, afbryder det ikke i sig selv udlandsopholdet, at han opholder sig her i riget på selve 6-måneders dagen.◄

►En skatteyder kan selv vælge, om lønindkomsten for en given periode skal lempes efter LL § 33 A. Lempelsesperioden starter ved begyndelsen af et udlandsophold og slutter, når betingelserne for reglens anvendelse ikke længere er opfyldt. Skatteyderen kan selv vælge hvilken udrejsedato, der skal anvendes som begyndelsestidspunkt for det lempelsesberettigede udlandsophold. Udlandsopholdet slutter, når det afbrydes i henhold til bestemmelsen, jf. SKM2008.427.SR. Skatterådet fandt, at skatteyderen ikke selv kunne vælge at afslutte et udlandsophold den 9. juli og starte et nyt udlandsophold den 8. august, idet opholdet først blev afbrudt i juleferien, hvor 42-dages-reglen blev overskredet. ◄

Ophører skattepligten efter KSL § 1 inden udløbet af 6 måneders perioden, finder reglerne tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt betingelsen om ophold uden for riget i mindst 6 måneder er opfyldt, jf. LL § 33 A, stk. 1, 4. pkt. Der er herefter adgang til lempelse også i tilfælde, hvor en udstationeret lønmodtagers fulde skattepligt efter udrejsen til udlandet omfatter en kortere periode end 6 måneder, f.eks. hvis familien flytter med til udlandet inden 6 måneder.

Der kan ikke indrømmes nedslag efter LL § 33 A, selv om udlandsopholdets afbrydelse eller definitive ophør skyldes lønmodtageren utilregnelige årsager, jf. LSR. 1981.95 (LL § 33 A blev ikke anset for anvendelig, selv om ophør af ansættelsesforholdet skyldtes arbejdsgiverens konkurs) og LSR. 1983.59 (arbejdsforholdet var ophørt på grund af uoverensstemmelse).

Sømænd, som efter tjeneste om bord på et dansk skib registreret i DIS erhverver lønindkomst i udlandet, kan medregne ophold om bord på skibet ved opgørelsen af 6 måneders perioden, jf. LL § 33 A, stk. 1, 3. pkt.