Afgørelse
 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2005.399.HR

Artikel 7. Sagsøgeren deltager i et kommanditselskabslignende amerikansk selskab. Det var ubestridt, at der var tale om et selskab, der efter både dansk og amerikansk ret var "transparent", så beskatning skulle ske hos selskabsdeltagerne. Sagsøgeren havde i indkomståret 1994 bopæl i Danmark og var ubestridt hjemmehørende her i landet. Landsretten lagde til grund, at det ikke var i strid med den tidligere gældende dansk-amerikanske DBO at beskatte en person, der driver selvstændig virksomhed, af indtægterne fra transparent selskab i det land, hvor den pågældende er hjemmehørende, uanset om selskabet efter overenskomstens artikel II, stk. 1, litra f, er et "foretagende hjemmehørende i USA". Landsretten lagde endvidere til grund, at det følger af overenskomstens artikel XV, at Danmark som bopælsland var berettiget til at beskatte sagsøgerens indtægt efter globalindkomstprincippet, når bare der blev lempet for beskatning foretaget i USA. Indtægter fra fiskerivirksomhed blev ikke anset for indtægter fra "driften af skibe" efter DBO'en artikel V, ligesom indtægten ikke blev anset for vederlag for "tjenesteydelser, udøvelse af frie erhverv indbefattet" efter artikel XI, stk. 1. Dommen blev stadfæstet af Højesteret af de grunde, der var anført af landsretten.

Tidligere instans SKM2004.117.ØLR

SKM2003.62.HR

Artikel 15. Højesteret fandt i en sag om arbejdsudleje for indkomståret 1990 frem til, at dagældende artikel 11 i 1948-overenskomsten om personligt arbejde i tjenesteforhold - herunder udtrykket "arbejdsgiver" - skulle fortolkes i overensstemmelse med kommentarerne til OECD's senere vedtagne modeloverenskomst, hvorefter der skal lægges vægt på den "reelle arbejdsgiver". Arbejdsudleje er nu omfattet af artikel 15.

Landsretsdomme

SKM2003.484.VLR

Artikel 18. En forsørgertabsydelse fra USA var omfattet af artikel X (1) om pensioner i den dagældende overenskomst, Bekendtgørelse nr. 1 af 11. januar 1948. Med henvisning til artikel XV (b) jf. artikel X (1) i den dagældende overenskomst fandt landsretten, at Danmark kunne medregne ydelsen ved skatteberegningen mod at indrømme lempelse.

Byretsdomme

SKM2023.126.BR

Artikel 15, stk. 3. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder, der var hjemmehørende i Danmark, kunne få fuld lempelse for den lønindkomst vedkommende havde optjent som led i arbejde på olietankskibe, der sejlede i internationale farvande, jf. LL § 33 A, stk. 1. Landsskatteretten havde fundet, at skatteyderen alene var berettiget til halv lempelse, jf. LL § 33 A, stk. 3, idet den dansk-amerikanske DBO tillagde Danmark beskatningsretten. Retten var enig med Landsskatteretten i, at sagen skulle bedømmes efter den dansk-amerikanske DBO og ikke DBO'en med Y3-land, som skatteyderen gjorde gældende. Retten fandt, at Danmark efter artikel 15, stk. 3, i den dansk-amerikanske DBO var tillagt beskatningsretten til indkomsten, og skatteyderen kunne efter LL § 33 A, stk. 3, derfor kun opnå halv skattelempelse. Retten afviste skatteyderens synspunkt om, at et sådant resultat skulle være i strid med en fast administrativ praksis, jf. herom beskrivelsen i Den juridiske vejledning, som skatteyderen havde påberåbt sig.

Dommen er anket til landsretten.

Landsskatteretten

Artikel 19 og 21. Landsskatteretten fandt, at der for en klager, der var fuld skattepligtig til USA, ikke skulle foretages skattetræk af udbetaling af beløb til klageren fra Det Frie Forskningsråd. Landsskatteretten fandt således, at beløbet ikke var vederlag for udførelse af hverv for den danske stat omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 19, men anden indkomst omfattet af artikel 21, og at USA som bopælsstat havde beskatningsretten til indkomsten.

SKM2003.29.LSR

Artikel 4. I sagen var det spørgsmålet, om et amerikansk selskab, A Corp., kan modtage udbytter skattefrit fra et dansk holdingselskab, B Holding A/S. Mellem A Corp. og B Holding A/S var indskudt et hollandsk kommanditselskab, H CV. A Corp. ejedes som kommanditist 95 pct. af kommanditselskabet, der ejede B Holding A/S 100 pct. Det hollandske kommanditselskab ansås for transparent efter interne danske skatteregler, men som et selvstændigt skattesubjekt efter amerikanske regler. B Holding A/S var et selvstændigt skattesubjekt i Danmark og USA. Ligningsrådet besvarede spørgsmålet benægtende. Rådet henså herved til den ved lov nr. 282 af 25. april 2001 foretagne ændring af SEL § 2, stk. 1, litra c), samt til bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra d), i DBO'en mellem Danmark og USA.

LSR 1976, 94

Artikel 18. Pensionsydelser fra "United States of America Railroad Retirement Board" er en offentlig pension.

Skatterådet

►SKM2024.200.SR◄

►Artikel  10 og 22. Sagen omhandlede, at det amerikanske selskab M1 besluttede, at selskabets forretningsområde (navn udeladt) skulle spaltes ud af den eksisterende koncern som et selvstændigt børsnoteret selskab. Beslutningen blev offentliggjort i en fondsbørsmeddelelse i (dato udeladt).

For at gennemføre spaltningen blev alle aktierne i det svenske selskab (navn udeladt) udloddet op gennem M1 struktur, hvilket involverede, at der skete en udlodning fra det danske selskab D1 til det svenske moderselskab Spørger AB.

Spørgsmål 1 angik, om Spørger AB kunne modtage udbytter skattefrit fra D1. Endvidere var spørgsmålet om M1, ansås som retmæssige ejer af de aktier der blev udloddet fra D1, og om M1 tilsvarende kunne modtage udbytter skattefrit fra D1.

Skatterådet kom frem til, at Spørger AB ansås for rette indkomstmodtager af udbyttet, og kunne påberåbe sig, at M1 vil være retmæssig ejer og derfor var beskyttet efter den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt M1 ejede aktierne i D1 direkte i stedet for indirekte.

Skatterådet bekræftede derfor under spørgsmål 1, at der ikke skete udbyttebeskatning, når aktierne i det danske selskab D1 blev udloddet til det svenske selskab Spørger AB, fordi M1 var retmæssig ejer af udbyttet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk.1, litra c, og artikel 10, stk. 3, litra a, samt og artikel 22, stk. 2, litra c), i) i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Spørgsmål 2 angik, om den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3 fandt anvendelse på den påtænkte udlodning.

Da det under spørgsmål 1 blev det vurderet, at udbytteudlodningen til Spørger AB ikke blev skattepligtige til Danmark, fordi M1 ansås for være retmæssige ejer af udbyttet, fandt Skatterådet, at den pågældende struktur ikke havde som hovedformål at opnå en skattefordel, som virkede mod formålet og hensigten med skatteretten.

Skatterådet bekræftede dermed, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse.◄

SKM2023.277.SR

Artikel 4, 5 og 7. Spørger var dansk statsborger og flyttede i 1991 fra Danmark til USA. Spørger var eneste ejer og ansatte i det amerikanske selskab, G1 Inc. Spørger var ansat som selskabets administrerende direktør [President]. Spørger påtænkte at etablere bopæl i Danmark (helårsbolig), hvorfra han også ville arbejde i de næste 5-10 år. Spørger forventede at have mellem 120-150 årlige opholdsdage i Danmark fordelt på 4-5 årlige ophold af hver 3-6 ugers varighed, og en forventet arbejdsindsats på mellem 15-20 timer om ugen. Opholdene i Danmark skyldtes familiemæssige årsager.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1, at G1 Inc. skulle betragtes som et selvstændigt skattesubjekt, idet enheden kunne sidestilles med et selskab, som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 2, at Spørger ville blive betragtet som dobbeltdomicileret med skattemæssigt hjemsted i USA. På baggrund af en helhedsvurdering af Spørgers personlige og økonomiske interesser fandt Skatterådet, at det ikke var muligt at fastslå med fornøden sikkerhed, med hvilken af de to stater Spørger havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser. Det var således ikke muligt at finde spørgers midtpunkt for livsinteresser, jf. den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2, litra a. Efter det oplyste ville Spørger opholde sig hyppigere i USA end i Danmark. Skatterådet fandt på den baggrund, at Spørger efter reglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2, litra b, måtte anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i USA, da det var i den stat, hvor han sædvanligvis, dvs. i overvejende grad, havde ophold.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 3, at G1 Inc. ikke var hjemmehørende i Danmark grundet ledelsens sæde, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Der blev lagt vægt på, at Spørger efter flytningen til Danmark fortsat ville udøve hovedparten af den daglige ledelse fra selskabets kontor i USA.

Skatterådet fandt i spørgsmål 4, at Spørgers arbejde fra bopælen i Danmark ville statuere fast driftssted for G1 Inc., jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Der blev lagt vægt på, at Spørger i de perioder hvor han var i Danmark, ville udføre arbejde forbundet med den daglige ledelse af selskabet i en nærmere ubestemt fremtid. Arbejdet opstod herved ikke alene tilfældigt og sporadisk. Svaret var ikke i overensstemmelse med Spørges ønske.

Skatterådet kunne ikke bekræfte i spørgsmål 5, at konsekvensen af det faste driftssted ville betyde, at det udelukkende var Spørgers lønindkomst, som ville blive beskattet i Danmark. Der blev lagt vægt på, at der til det faste driftssted i Danmark skulle henføres en fortjeneste svarende til de funktioner, som Spørger ville varetage, hvilket blandt andet udgjorde daglig ledelse og udøvelse af selskabets virksomhed i øvrigt.

SKM2023.171.SR

Artikel 18 og 23. Skatterådet tog stilling til en række spørgsmål vedrørende fire amerikanske pensionsordninger, som Spørger havde arvet efter sin forælder. Tre af ordningerne var oprettet før den 18. februar 1992.

Besvarelsen af spørgsmål 1-3 og 6-9 fulgte Skatterådets praksis i bl.a. SKM2018.592.SR og SKM2022.313.SR.

Under spørgsmål 4 og 5 tog Skatterådet stilling til pensionsordninger af typen Inherited Variable Annuity og Inherited Fixed Annuity, som var forsikringsordninger i form af livrenter.

Skatterådet fandt, at begge pensionsordninger var omfattet af PBL § 53 A. Da der ikke havde været fradrag eller bortseelsesret for indbetalingerne til pensionsordningerne, var udbetalingerne herfra ikke skattepligtige, jf. PBL § 53 A, stk. 5.

SKM2023.150.SR

Artikel 18. Spørgeren ønskede bekræftet, at en udlodning fra en trust til en IRA-pensionsordning ejet af spørgeren ville være omfattet af artikel 8 i DBO'en mellem Danmark og USA for så vidt angår arv og gave, således at udlodningen ikke medførte dansk gaveafgift.

Skatterådet fandt, at en udlodning fra trusten til en IRA-pensionsordning ejet af spørgeren efter DBO'en kun kunne beskattes i USA, og Skatterådet bekræftede derfor, at udlodningen ikke var gaveafgiftspligtig til Danmark.

Spørgerens repræsentant ønskede endvidere bekræftet, at USA havde beskatningsretten, hvis der blev udbetalt midler til spørgeren fra IRA-pensionsordningen, jf. artikel 18 i DBO'en mellem Danmark og USA, og at der ikke skulle betales dansk indkomstskat.

Skatterådet bekræftede, at USA havde beskatningsretten til udbetalingerne fra spørgerens IRA-pensionsordning. Da spørger var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, beskattede Danmark spørgerens indkomster uanset, hvor de kom fra. Efter spørgerens oplysninger var pensionsordningen omfattet af PBL § 53 B, og udbetalinger fra pensionsordningen skulle derfor medregnes til den skattepligtige indkomst. Efter dobbeltbeskatningsindkomsten skete der lempelse i den danske skat, da spørgeren var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Lempelse skete efter DBO'ens artikel 23 ved, at der i den danske indkomstskat blev givet et nedslag svarende til den del af den danske indkomstskat, der kunne henføres til den indkomst, der hidrørte fra USA. Den skattepligtige del af udbetalingerne fra pensionsordningen havde således betydning for spørgers samlede skattebetaling i Danmark, dvs. progressionsvirkning.

SKM2023.151.SR

SKM2023.86.SR

Artikel 4. Spørger og hendes familie ville leje en Airbnb-lejlighed i Danmark fra medio januar 2023 til medio juni 2023. Hun blev fuldt skattepligtig til Danmark.

Det var oplyst, at opholdet i Danmark var midlertidigt og forventedes at vare mindre end 6 måneder. Efter det tidsbegrænsede ophold i Danmark ville hele familien vende tilbage til USA til deres sædvanlige bolig, som stod klar til dem. Endvidere ville børnene vende tilbage til deres skole i USA, hvor de fortsat var indskrevet.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørgers ophold i Danmark ikke var udtryk for et længerevarende tilknytningsforhold her til landet. Skatterådet forudsatte, at det midlertidige ophold her i landet ikke varede mere end 6 måneder.

Skatterådet fandt herefter, at spørger havde skattemæssigt hjemsted i USA, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, a).

Bindingsperioden for det bindende svar blev fastsat til 6 måneder.

SKM2023.85.SR

Artikel 4. Spørger og hans familie ville leje en Airbnb-lejlighed i Danmark fra medio januar 2023 til medio juni 2023. Der var således tale om en helårsbolig, som af ejeren udlejedes via Airbnb til spørger og hans familie. Spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark.

Skatterådet havde lagt vægt på, at det var oplyst, at opholdet i Danmark var midlertidigt og forventedes at vare mindre end 6 måneder. Efter det tidsbegrænsede ophold i Danmark ville hele familien vende tilbage til USA til deres sædvanlige bolig, som stod klar til dem. Endvidere ville børnene vende tilbage til deres skole i USA, hvor de fortsat var indskrevet.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørgers ophold i Danmark ikke var udtryk for et længerevarende tilknytningsforhold her til landet. Skatterådet forudsatte, at det midlertidige ophold her i landet ikke varede mere end 6 måneder.

Skatterådet fandt herefter, at spørger havde skattemæssigt hjemsted i USA, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, a).

Bindingsperioden for det bindende svar blev fastsat til 6 måneder.

SKM2022.313.SR

Artikel 18, 21 og 23. Skatterådet bekræftede, at spørger i udgangspunktet var skattepligtig til Danmark af udbetalinger fra hans amerikanske Traditional IRA og Traditional 403(b) efter PBL § 53 B, stk. 6. Hvis spørger tilflyttede Danmark og blev fuldt skattepligtig her, blev han efter artikel 4 i DBO'en mellem Danmark og USA skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Efter artikel 18, stk. 1, litra a i DBO'en blev udbetalinger fra pensionsordninger, der var skattemæssigt godkendt i det land ordningen var oprettet i kun beskattet i kildelandet. Efter punkt 4, litra b i protokollen til DBO'en var individuelle pensionsordninger, Roth IRA’s og 403(b)-pensionsordninger skattemæssigt godkendt i USA. Da både USA og Danmark beskattede pensionsudbetalingerne, skulle Danmark derfor lempe.

Lempelsen skete ifølge DBO'ens artikel 23, stk. 3, litra c efter metoden exemption med progressionsforbehold. Pensionsudbetalingerne indregnedes dermed i beskatningsgrundlaget i Danmark, men der skulle tillades et fradrag, der svarede til den del af indkomsten, der kunne henføres til indkomsten fra USA. Pensionsudbetalingerne fik dermed progressionsvirkning på den danske skat af spørgers øvrige indkomst.

Skatterådet bekræftede dog ikke spørgers begrundelse for dette resultat, idet spørger henviste til artikel 1, stk. 4 i DBO'en mellem Danmark og USA, som statuerede, at USA kunne beskatte globalindkomsten, uanset indholdet af DBO'en, men ikke tillagde USA beskatningsretten i dobbeltbeskatningssituationer. Beskatningsretten i dobbeltbeskatningssituationer fastlagdes af de øvrige bestemmelser i DBO'en.

I forbindelse med ovenstående vurderede Skatterådet, at de to pensionsordninger (Traditional 403(b) og Roth 403(b)) som spørger havde arvet efter sin ægtefælle, ved den skattemæssige kvalifikation i Danmark fuldt ud skulle behandles, som om de var etableret og indbetalt af spørger. Herudover vurderede Skatterådet, på baggrund af princippet i SKM2021.668.SR, at spørgers tilbageværende Traditional IRA, Roth IRA, Traditional 403(b) og Roth 403(b) skulle behandles som selvstændige og adskilte pensionsordninger.

Skatterådet bekræftede videre, at spørger ikke skulle medregne afkast på Traditional IRA og Traditional 403(b) efter PBL § 53 B, stk. 5.

Henset til, at indbetalinger til spørgers Roth IRA og Roth 403(b) var sket af beskattede midler, anså Skatterådet disse pensionsordninger for omfattet af PBL § 53 A, og bekræftede, at udbetalingerne herfra var skattefrie efter PBL § 53 A, stk. 5.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at afkastet af spørgers Roth IRA og Roth 403(b) var skattefrit, idet afkast af pensionsordninger omfattet af PBL § 53 A var skattepligtigt efter lovens § 53 A, stk. 3. Afkast af pensionsordninger var omfattet af artikel 21 i DBO'en mellem Danmark og USA, og denne bestemmelse tillagde beskatningsretten til det land, hvori modtageren af indkomsten var hjemmehørende. Spørger var hjemmehørende i Danmark efter DBO'ens artikel 4. Danmark havde dermed beskatningsretten til afkastet. Det løbende afkast af de nævnte pensionsordninger var dermed skattepligtigt i Danmark efter PBL § 53 A, stk. 3. Skatterådet var ikke enig med spørger i, at afkastet var skattefrit efter PBL § 53 A, stk. 5, idet denne bestemmelse angik udbetalinger fra pensionen. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at der skulle ske lempelse efter exemption-metoden for den danske skat af afkastet, idet der ikke skulle ske lempelse i den danske skat, når DBO'en tillagde Danmark beskatningsretten.

Endelig bekræftede Skatterådet, at udbetalinger af sociale pensioner fra de amerikanske myndigheder, som skete efter den stedlige sociallovgivning, kun kunne beskattes i USA efter DBO'ens artikel 18, stk. 2. Danmark skulle derfor lempe ved den danske beskatning af disse udbetalinger og lempelsen skete efter DBO'ens artikel 23, stk. 3, litra c efter metoden exemption med progressionsforbehold.

SKM2022.292.SR

Artikel 4. Spørger flyttede i 2014 til USA sammen med sin familie.

Spørger havde siden sin flytning til USA i 2014 været permanent etableret i USA, og han og resten af familien var blevet green card holders i USA.

I forbindelse med bestyrelsesarbejde i Danmark ønskede spørger at få bekræftet, hvorvidt der ville genindtræde fuld skattepligt til Danmark, og ligeledes om han fortsat ville være skattemæssigt hjemmehørende i USA. Dernæst ønskede spørger at få bekræftet om den fulde skattepligt til Danmark ville ophøre ved salg af den danske bolig.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger ville blive fuldt skattepligtig til Danmark, såfremt han havde 15 arbejdsdage her i landet. Spørgers arbejde her i landet omfattede bl.a. deltagelse i 9 bestyrelsesmøder.

Videre kunne Skatterådet bekræfte, at spørger havde skattemæssigt hjemsted i USA, da spørger havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser (midtpunkt for livsinteresser) i USA.

Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at spørgers fulde skattepligtig til Danmark ville ophøre, såfremt han sælger sin bolig i Danmark.

SKM2022.248.SR

Artikel 18, 21 og 23. Skatterådet bekræftede, at Spørgers amerikanske IRA-pensionsordning kunne anses for omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B, idet den var oprettet, mens han ikke var fuldt skattepligtig til Danmark, og Spørger ikke havde betalt amerikansk skat af hans indbetalinger til pensionsordningen. Skatterådet bekræftede videre, at udbetalinger fra Spørgers IRA-pensionsordning som udgangspunkt var skattepligtige efter pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6, men at pensionsudbetalingerne efter artikel 18 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA kun kunne beskattes i USA. Der skulle derfor ske lempelse i Danmark efter metoden exemption med progressionsforbehold, jf. art. 23, stk. 3, litra c i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA. Pensionsudbetalingerne ville derfor alene have progressionsvirkning på den danske skat af spørgers øvrige indkomst. Herudover bekræftede Skatterådet, at afkastet af spørgers IRA-pensionsordning var skattefrit efter pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 5.

Skatterådet bekræftede, at den Roth-IRA-pensionsordning som spørger påtænkte at etablere, ville være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Indbetalingerne til Roth-IRA-pensionsordningen skete af beskattede midler, og der var ikke adgang til fradrag i amerikansk indkomst for indbetalinger til en sådan pensionsordning. Udbetalinger fra § 53 A-pensionsordninger var kun skattepligtige, hvis der havde været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne, hvorfor Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke var skattepligtig af udbetalinger fra Roth-IRA-pensionsordningen. Skatterådet bekræftede endvidere, at Spørger ville være skattepligtig af afkastet på Roth-IRA-ordningen, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, idet artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA tillagde beskatningsretten til det land, hvor modtageren af indkomsten var hjemmehørende. Ifølge artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten var Spørger hjemmehørende i Danmark.

SKM2021.668.SR

Spørger havde en amerikansk pensionsordning, som bestod af en Traditional 401(k), hvor der havde været bortseelse i amerikansk indkomst for arbejdsgivers indbetalinger og fradrag for spørgers egne indbetalinger, og en Roth 401(k), der udelukkende bestod af spørgers egne indbetalinger, og hvor der ikke havde været fradrag for indbetalingerne. Roth 401(k) var i juli 2021 omlagt til en Roth IRA.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers ordning i sin helhed kunne omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53 B, da samtlige indbetalinger til ordningen ikke var sket med fradrag eller bortseelse i positiv amerikansk indkomst, jf. § 53 B, stk. 3.

Skatterådet bekræftede, at spørgers ordning ved den skattemæssige kvalifikation i Danmark, kunne anses for to separate ordninger, bestående af en Traditional 401(k) og en Roth IRA (tidl. Roth 401(k)). Traditional 401(k)-ordningen var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B. Derfor blev spørger beskattet af udbetalinger fra ordningen, jf. § 53 B, stk. 6, men ikke af det løbende afkast, jf. § 53 B, stk. 5. Da Skatterådet anså en Traditional 401(k) for omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, havde USA dog beskatningsretten til udbetalingerne. Danmark skulle derfor lempe i den danske skat efter metoden exemption med progression, jf. overenskomstens art. 23, stk. 3, litra c. Det betød, pensionsudbetalingerne alene påvirkede den danske skat ved progressionsvirkningen af udbetalingerne.

Roth IRA (tidligere Roth 401(k)) var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, og blev derfor beskattet af det løbende afkast på ordningen, jf. § 53 A, stk. 3. Der skete ikke beskatning af udbetalinger fra ordningen, idet der ikke havde været fradrags- eller bortseelsesret i USA eller i Danmark, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.

Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at spørger skulle have lempelse i dansk skat for den skat, der blev betalt til USA i forbindelse med omlægningen af Roth 401(k) til en Roth IRA, idet den udløste amerikanske skat var en skat af afkastet. Efter SKM 2019.113.SR var afkast af pensionsordninger omfattet af artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, hvorefter det kun var det land, hvor modtageren af indkomsten var hjemmehørende, der kunne beskatte indkomsten. Efter art. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten var spørger hjemmehørende i Danmark.

SKM2021.351.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger blev anset som fuld skattepligtig i Danmark ved erhvervelse af fast ejendom og ophold i Danmark.  Skatterådet bekræftede også, at spørger under sit ophold i Danmark af 1-2 års varighed blev anset for skattemæssigt hjemmehørende i USA efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2.

Spørgers pensioner i USA kunne efter artikel 18, stk. 1, litra a, kun beskattes i USA. Spørgers investeringer, opsparing i USA kunne efter artikel 18, stk. 1, kun beskattes i USA. Spørgers renter på indestående konti i USA kunne efter artikel 11, stk. 1, kun beskattes i USA.

Skatterådet bekræftede tillige, at selskabet H1 Inc. ville skulle sidestilles med et dansk aktie-/anpartsselskab. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabet ikke var skattepligtigt i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6, om selskabets ledelse. Spørgsmålet om selskabet fik fast driftssted her i landet bortfaldt. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Danmark ville give creditlempelse for de amerikanske skatter, der var indeholdt i USA af den forholdsmæssige del af S-corp-indkomsten, der efter danske regler ansås som udbytter modtaget i selskabet H1 Inc. Der kunne ikke i danske indkomster af løn og bestyrelsesarbejde fortages creditlempelse for de amerikanske skatter, der var indeholdt i USA af den forholdsmæssige del af S-corp-indkomsten. Hvis kun USA kunne beskatte en indkomst, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Danmark skulle lempe efter artikel 23, stk. 3, litra c. Det fremgik af svaret, at Danmark ikke kunne beskatte indkomsten i den situation.

SKM2021.350.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger blev anset som fuld skattepligtig i Danmark ved erhvervelse af fast ejendom og ophold i Danmark.  Skatterådet bekræftede også, at spørger under sit ophold i Danmark af 1-2 års varighed blev anset for skattemæssigt hjemmehørende i USA efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2.

Spørgers pensioner i USA kunne efter artikel 18, stk. 1, litra a, kun beskattes i USA. Spørgers investeringer, opsparing i USA kunne efter artikel 18, stk. 1, kun beskattes i USA. Spørgers renter på indestående konti i USA kunne efter artikel 11, stk. 1, kun beskattes i USA.

Skatterådet bekræftede tillige, at selskabet H1 Inc. ville skulle sidestilles med et dansk aktie-/anpartsselskab. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabet ikke var skattepligtigt i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6, om selskabets ledelse. Spørgsmålet om selskabet fik fast driftssted her i landet bortfaldt. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Danmark ville give creditlempelse for de amerikanske skatter, der var indeholdt i USA af den forholdsmæssige del af S-corp-indkomsten, der efter danske regler ansås som udbytter modtaget i selskabet H1 Inc. Der kunne ikke i danske indkomster af løn og bestyrelsesarbejde fortages creditlempelse for de amerikanske skatter, der var indeholdt i USA af den forholdsmæssige del af S-corp-indkomsten. Hvis kun USA kunne beskatte en indkomst, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Danmark skulle lempe efter artikel 23, stk. 3, litra c. Det fremgik af svaret, at Danmark ikke kunne beskatte indkomsten i den situation.

SKM2021.294.SR

Spørger boede i USA med sin hustru og deres børn, men påtænkte at anskaffe sig en bolig i Danmark. Spørger arbejdede som Senior Vice President i et amerikansk selskab. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ikke ville indtræde fuld skattepligt til Danmark for Spørger ved anskaffelse af bolig i Danmark henset til, at Spørgers arbejde i Danmark ikke kunne karakteriseres som sporadisk. Skatterådet tiltrådte Spørgers opfattelse af, at Spørgers skattemæssige hjemsted ville være USA i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2, litra a. Skatterådet havde ved vurderingen lagt vægt på, at Spørger havde de væsentligste økonomiske og personlige interesser i USA.

SKM2021.96.SR

SKM2021.6.SR

Artikel 4. Spørger og spørgers ægtefælle påtænker at flytte til USA ultimo 2020.Spørger skal som led i sin stilling som administrerende direktør i det danske selskab H1 ApS og direktør i et datterselskab i USA arbejde på at udvide koncernens erhvervsmæssige aktiviteter i USA.

Skatterådet bekræfter, at spørgers fulde danske skattepligt ikke ophører. Derudover bekræfter Skatterådet, at spørger efter sin fraflytning har skattemæssigt hjemsted i USA. Skatterådet bekræfter derudover, at spørger ikke skal fraflytterbeskattes af optioner, som ikke er retserhvervet på tidspunktet for fraflytningen. Endelig svarer Skatterådet, at der baseret på dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA skal ske fordeling af optionerne mellem Danmark og USA i forhold til, hvor arbejdet er udført, når optionerne er tildelt spørger på grundlag af ansættelsen i H1 ApS. Der skal dog ikke ske fordeling, når optionerne er tildelt spørger, som medlem af bestyrelsen i det danske selskab G1 ApS.

SKM2020.429.SR

Artikel 7 og 23. A er skattepligtig til USA og medejer af et amerikansk indregistreret selskab (H1). Selskabet påtænker at etablere et dansk datterselskab og A overvejer at flytte til Danmark for at tiltræde stillingen som administrerende direktør for datterselskabet.

Skatterådet bekræftede, at H1 skal behandles som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret og at udlodninger fra selskabet vil kvalificere som aktieindkomst for A.

Skatterådet bekræftede desuden, at A i den danske skat af udlodninger fra H1 kan opnå lempelse for amerikansk skat af indkomsten fra H1. Skatterådet bemærkede dog, at i det omfang beskatningen i Danmark (som aktieindkomst) er lempeligere end beskatningen i USA, kan der ikke opnås lempelse i Danmark for et eventuelt overskydende skattebeløb.

Endelig bekræftede Skatterådet, at A kan opnå lempelse i den danske skat for amerikansk skat uanset, at indkomst og skat ikke henføres til samme år i de to lande. Skatterådet bemærkede dog, at allokering af den endelige amerikanske skat skal ske således, at lempelsen i Danmark alene gives for amerikanske skatter, der vedrører den indkomst, som beskattes i Danmark.

SKM2019.477.SR

Artikel 15, 19 og 23. Spørger var i gang med et 3-årigt ph.d.-studium, som var bygget op gennem en 50%-stilling som ph.d-studerende ved den norske offentlige forskningsinstitution G1 og en 50%-stilling som ph.d.-studerende ved det danske universitet G2. Spørger flyttede med sin familie til Norge, inden han flyttede videre til USA på studieophold. Spørger ønskede en afklaring af beskatningen af hans løn fra henholdsvis G1 og G2. Skatterådet fandt, at spørger fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark efter fraflytningen pr. 1. juli 2019, idet han som følge af ansættelsen på G2 blev anset for udsendt af den danske stat. Under opholdet i Norge havde Norge dog beskatningsretten til lønnen fra G2. Under opholdet i USA kunne USA beskatte den del af lønnen fra G2, som kunne henføres til arbejde udført i USA, jf. artikel 15, stk. 1, i den dansk/amerikanske DBO. Lønnen fra G1 kunne efter fraflytningen kun beskattes i Norge, idet spørgeren herefter var hjemmehørende i Norge efter den nordiske DBO. Skatterådet bekræftede også, at honorarer udbetalt af ikke-offentlige organisationer for arbejde udført i USA ikke blev beskattet i Danmark. Endvidere var spørger ikke omfattet af reglerne om fraflytterskat på aktier og anparter.

SKM2019.113.SR

Artikel 4, 18, 21 og 23 samt protokol. Sagen vedrører beskatning af nogle konkrete amerikanske IRA-pensionsordninger i forbindelse med en påtænkt flytning af hjemsted fra USA til Danmark. Skatterådet svarede, at udbetalinger fra en af spørgerens amerikanske IRA-pensionsordninger indgår i den danske beskatning. Det fremgår dog af svaret, at udbetalingen alene indgår i den danske beskatning med progressionsvirkning. Skatterådet svarede også, at det årlige afkast beskattes i Danmark, når det gælder spørgerens øvrige IRA-pensionsordninger. Skatterådet svarede derudover at opgørelsen af indkomster og beregning af lempelse sker efter danske regler. Endelig bekræftede Skatterådet, at der kan ske udbetaling og indbetaling uden skattemæssige konsekvenser, når det gælder den del af IRA-pensionsordningerne, hvor spørgeren ikke har opnået fradrag eller bortseelsesret for indbetalingerne til ordningerne.

SKM2016.557.SR

Artikel 4. En person boede i USA sammen med sin hustru og børn. Personen skulle starte et ansættelsesforhold i et dansk selskab, og fik i den forbindelse stillet en bolig til rådighed i Danmark af sin danske arbejdsgiver. Personens familie forblev boende i USA. Den fulde skattepligt indtrådte ved begyndelsen af ophold i Danmark og ansættelse i det danske selskab. Personen var fortsat skattemæssigt hjemmehørende i USA i henhold til artikel 4 i DBO'en mellem Danmark og USA. Der blev henset til, at personen bibeholdt sin bolig i USA, hvor hustruen og børnene fortsat ville bo. Herudover blev der lagt vægt på, at spørger har den væsentligste del af sine økonomiske interesser, samt erhvervsmæssige investeringer og pensionsopsparinger mv. i USA

SKM2016.382.SR

Artikel 4. En person havde siden 1976 boet og været skattepligtig i USA, hvor han var medindehaver og arbejdede i en virksomhed med hovedkontor i USA. Den pågældende blev ikke skattepligtig ved anskaffelse af en lejlighed i Danmark, hvis har ikke tillige arbejdede under sine ophold her i landet. Der var tale om erhvervsmæssig beskæftigelse, der medførte fuld skattepligt, hvis personen under sine ophold her i landet, dagligt besvarer telefonopkald, mails og SMS, idet der ikke var tale om sporadisk arbejde, når dette var fast og påregneligt. Herudover ville personen deltage i 4-6 årlige planlagte besøg i danske virksomheder og 2 besøg i Brancheorganisationer. Personens skattemæssige hjemsted var i USA efter artikel 4 i DBO'en mellem Danmark og USA.

SKM2015.121.SR

Artikel 4, 5, 6 og 25. Spørgerne blev anset for hjemmehørende i USA efter artikel 4. Skatterådet lagde vægt på, at spørgerne arbejdede og havde base i spørgernes erhvervs-/boligejendom i USA og opholdt sig der i 5 måneder om året. Endvidere knyttede spørgernes forretningsaktiviteter sig ikke længere til Danmark. Spørgerne ejede en ejendom med et kontorfællesskab i Danmark, A Selskab, med 50 % hver. A Selskab havde kun én kontorplads samt et mindre arkiv i kontorfællesskabet. Selskab A havde en medarbejder ansat. Lejemålene i kontorfællesskabet blev indgået efter fremvisning og godkendelse af eksisterende lejere. Den ansatte havde derfor ikke bemyndigelse til selvstændigt at indgå lejemål på spørgernes vegne. Skatterådet fandt, at arkivet ikke udgjorde et fast driftssted, da det var omfattet af artikel 5, stk. 4, litra f i DBO'en med USA. Det forhold, at Selskab A havde en medarbejder ansat, kunne heller ikke begrunde, at der forelå et fast driftssted, jf. artikel 5. Der forelå derfor ikke fast driftssted i Danmark. Danmark havde imidlertid beskatningsretten til ejendommen i Danmark efter artikel 6.

SKM2014.741.SR

Artikel 10. Skatterådet bekræfter, at et amerikansk selskab og et italiensk selskab ikke er begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af likvidationsprovenu fra et dansk selskab, som udloddes samme år, som selskabet ophører, idet likvidationsprovenuet ikke er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Uanset om likvidationsudlodningen videreudloddes af det amerikanske selskab og det italienske selskab, ændres besvarelsen ikke herved, idet de bagvedliggende ejere er fysiske personer bosiddende i EU/EØS, der ikke er begrænset skattepligtige af aktieavancerne.

SKM2014.735.SR

Artikel 5. Et selskab, der var hjemmehørende i USA, skulle være underentreprenør på et bygge- og anlægsprojekt i DK. Selskabet skulle udføre arbejde ad to omgange, der til sammen udgjorde i alt 9 måneder og med en planlagt afbrydelse på 5 måneder. Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at selskabet ikke fik fast driftssted i DK på grundlag af det omhandlede projekt. Afbrydelsen på 5 måneder ansås ikke for en midlertidig afbrydelse, der skulle tillægges den periode, hvor selskabet skulle udføre bygge- og anlægsarbejde i DK. Selskabets byggeprojekt ville derfor ikke vare i mere end 12 måneder. Ikke fast driftssted.

 SKM2013.361.SR

Skatterådet bekræftede, at et amerikansk LLC efter danske regler er en skattemæssig transparent enhed.

 SKM2012.415.SR

Artikel 17 og 23. Skatterådet kunne bekræfte, at et dansk selskab kunne få creditlempelse i sin danske selskabsskat for betaling af den skat, som 3 direktører i selskabet havde betalt i USA vedrørende kunstnerisk virksomhed i USA.