Det kræves ikke, at den transporterede fordring er præcist angivet i kroner og øre. Transporten skal derimod præcist angive, hvilken type krav på staten, den omfatter, fx om det er overskydende skat, negativt afgiftstilsvar eller lignende.

For transporter, der anmeldes over for Skat, bør CVR-nr./SE-nr eller CPR-nr. være oplyst i transporten, for at Skat kan foretage en korrekt identifikation.

Er fordringen ikke angivet i kroner og øre, og er transporthaver fyldestgjort, uden at Skat har fået meddelelse herom og derfor fortsætter med at udbetale til transporthaver, er det transportgiveren, som må anmode transporthaver om at tilbagebetale det for meget erlagte. Skat er alene fordringsdebitor og har ikke indflydelse på aftaler eller på eventuelle konflikter mellem transporthaver og transportgiver.

Hvis fordringen ikke er angivet i kroner og øre, og der efterfølgende noteres yderligere en transport fra en anden transporthaver i samme krav og for samme transportgiver, skal der alene ske underretning til den sekundære rettighedshaver om, at der allerede er noteret en transport.

Se ►Højesterets dom i SKM2009.134.HR (landsrettens dom er gengivet i SKM2006.36.VLR)◄, som blandt andet drejede sig om fortolkningen af ordlyden i en transporterklæring. Transportgiverens tilgodehavende vedrørte tilbagebetaling af ambi fra den daværende Told- og Skattestyrelse, nu SKAT. I transporten stod: "...transport i vort krav mod Told- og Skattestyrelsen (Told- og Skatteregion Aalborg, J. nr. XXX) vedrørende tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag (ambi) m.v., opgjort til kr. 2.505.294,00 kr....." 

Beløbet i transporten udgjorde ambi for årene 1988-1991, som transportgiver uberettiget havde betalt til skattemyndighederne, men tilbagebetalingskravet var ikke endeligt opgjort på transporttidspunktet. Dette skete først næsten 5 år senere, og da var transportgivers krav mod SKAT vokset til næsten det dobbelte på grund af tilskrevne renter. Herefter opstod spørgsmålet, om transporten alene omfattede "hovedstolen" eller tillige omfattede renterne heraf.

For at afklare dette spørgsmål henså Højesteret til ordlyden i transporten sammen med de øvrige konkrete forhold i sagen. Ordlyden af transporterklæringen fandtes efter en naturlig sproglig forståelse kun at omfatte det nævnte krav på 2.505.294 kr. (hovedstolen), hvilket fandtes bestyrket af, at transporterklæringen intet nævnte om, at kravet tillige omfattede renter. Ydermere havde hverken transportgiver eller transporthaver(e) fremsat indsigelser mod ordlyden af told- og skatteregionens noteringspåtegning, hvori beløbet på 2.505.294 kr. blev angivet som et maksimumsbeløb for transporten. Skattemyndighederne fandtes således berettiget til gennem modregning i  rentekravet at inddække selv restancer, som var uforfaldne, da transporten blev denuntieret over for SKAT.