Kendelsen skal angive nedsættelsesprocentenIfølge KL § 216, stk. 1, skal en kendelse, der helt eller delvis tager skyldnerens forslag til følge, angive, hvilken del af skyldnerens gæld der berøres af kendelsen, med angivelse af den procent, hvortil fordringerne nedsættes.

Ved fastsættelse af denne procent, hvortil fordringerne nedsættes, kan skifteretten bestemme, at der skal bortses fra fordringer, som kun vil afkaste et ubetydeligt beløb. Dækningen af disse fordringer bortfalder, når sagen er sluttet med kendelse om gældssanering, jf § 218, stk. 1. § 208b, stk. 4, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Uforfaldne fordringerUforfaldne fordringer kan ifølge KL § 216, stk. 2, kræves betalt samtidig med andre fordringer.

Henstandsperioden og afdragI § 216, stk. 3, træffes der bestemmelse om, at skyldneren skal have henstand med betalingen af den del af gælden, som fortsat skal bestå, og kendelsen skal angive henstandsperiodens længde samt størrelsen af og forfaldstiden for de afdrag, som skyldneren skal betale i henstandsperioden.

Fordringen bestridtEr en anmeldt fordring bestridt, skal der jævnfør KL § 216, stk. 4, afsættes midler til dækning af fordringen. Kendelsen skal angive, hvordan de afsatte midler skal fordeles mellem de øvrige fordringshavere, såfremt der ikke anlægges sag om fordringen, jf. § 209, stk. 3, eller såfremt det ved dom eller forlig fastlås, at fordringen ikke består. Bestemmelsen i KL § 182, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

I de midler, der skal afsættes, skal der tages højde for, at skyldneren kan blive pålagt at skulle betale sagens omkostninger. Disse omkostninger dækkes alene med den procent, hvortil de øvrige fordringer i gældssaneringssagen er nedsat, jf. § 209, stk. 4.

De tilfælde, hvor fordringshaveren efter at have anlagt sag om kravet hæver sagen, skal i denne sammenhæng sidestilles med, at det ved dom eller forlig fastslås, at fordringen ikke består.

Henvisningen til KL § 182, stk. 1, indebærer at skifteretten kan bestemme, at det opsparede beløb skal indsættes på en særskilt konto. Dette er i overensstemmelse med principperne i UfR 2000, 2216 H.

Vejledning af skyldnerTages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, vejleder skifteretten ifølge KL § 216, stk. 5, skyldneren om dennes retsstilling, herunder om tidspunktet for realisation af de af skyldnerens aktiver, der skal indgå i gældssaneringssagen og om tilrettelæggelsen af skyldnerens betaling af afdrag i henstandsperioden.

Skifteretten skal vejlede skyldneren om, hvornår akitver, som skal indgå i skyldners forslag til gældens sanering, skal realiseres. Dette tidspunkt skal normalt fastsættes til gældssaneringssagens afslutning, jf. § 218, stk. 1, dvs. efter udløbet af kærefristen for kendelsen om gældssanering, uden at kære er sket, eller når kæreinstansens kendelse er afsagt.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at skyldneren ikke under sagen og måske navnlig i perioden fra afsigelse af kendelse om gældssanering og til udløbet af kærefristen, realiserer aktiver uden sikkerhed for, at den pågældende endeligt meddeles gældssanering.

Hvis skyldner i strid med sit forslag til gældens sanering undlader at realisere aktiver, kan dette medføre, at kendelsen ophæves efter § 229, stk. 1 nr. 2.

Ifølge KL § 216, stk. 6, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om fastsættelsen af afdragene og afdragsperiodens længde efter stk. 3. Dette er sket i gældssaneringsbekendtgørelsen, jf. nedenfor og i afsnit H.6.4.3.2.

SatsreguleringBeløb, der fastsættes i medfør af stk. 6, reguleres ifølge § 216, stk. 7, hvert år pr. 1. januar med 2,0 % tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. Justitsministeriet bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.

De satser for rådighedsbeløb, der gælder på det tidspunkt, hvor der afsiges kendelse om gældssanering, skal anvendes i hele afdragsperioden. Det betyder, at der ved fastlæggelsen af skyldnerens budget i afdragsperioden ikke skal tages hensyn til den forventede udvikling i rådighedsbeløbets størrelse.

Bekendtgørelse om gældssanering - indledende bemærkningerBekendtgørelsen, der bygger på anbefalingerne på side 533 i gældssaneringsbetænkningen, betænkning nr. 1449/2004, indeholder nærmere regler om fastsættelsen af skyldnerens budget (og dermed af det beløb, som skyldneren i givet fald skal betale til sine kreditorer), herunder nærmere regler om budgettets indtægts- og udgiftsposter. Bekendtgørelsen er beskrevet i det følgende, ligesom afsnit H.6.4.3.2 indeholder en nærmere beskrivelse med eksempler.

Regler om erstatningssummer og forsikringsydelserBekendtgørelsen indeholder i § 4 også regler om, i hvilket omfang erstatningssummer, herunder renteindtægter fra udbetalte erstatninger, og ydelser fra forsikringer skal inddrages i gældssaneringssagen som en indtægt i forbindelse med opgørelsen af skyldnerens budget. Ved vurderingen heraf skal der lægges vægt på, hvad de forskellige summer skal kompensere for. Må de pågældende beløb anses for kompensation for mistet fremtidig indtægt, skal de medtages som en indtægt for skyldneren. Må beløbene derimod anses for at være af personlig karakter og som kompensation for en ikke-økonomisk skade, skal de ikke medtages som en indtægt for skyldneren.

Mén- og invaliditetsgodtgørelserDette indebærer, at mén- og invaliditetsgodtgørelser og lignende, der er af personlig karakter, og som må antages at skulle kompensere for en ikke-økonomisk skade, ikke skal inddrages i gældssaneringssagen. Erstatninger for erhvervsevnetab mv., der skal kompensere for mistet fremtidig indtægt, skal derimod inddrages i gældssaneringen, i det omfang erstatningen udgør kompensation for indtægt, der ville være oppebåret i afdragsperioden.

PensionsordningerMed hensyn til, i hvilket omfang udbetalinger fra skyldnerens pensionsordninger i afdragsperioden skal medregnes som en indtægt for skyldneren ved opgørelsen af budgettet (og dermed det beløb, som skyldneren skal betale til sine kreditorer), er det i bekendtgørelsens § 4, stk. 3, fastsat, at en udbetaling fra en summaordning, dvs. en pensionsordning, der kommer til udbetaling med et engangsbeløb, i almindelighed skal indregnes i skyldnerens budget. Hermed ligestilles summaordninger og rateordninger, dvs. pensionsordninger, der kommer til udbetaling i årlige rater. Udbetalinger fra rateordninger i afdragsperioden skal indgå i gældssaneringssagen som enhver anden ordinær indtægt.

Behandlingen af den del af en summaordning, der skal indgå i gældssaneringssagen, kan mest hensigtsmæssigt tilrettelægges således, at beløbet til kreditorerne betales på én gang. Dette beløb bør normalt fordeles blandt fordringshaverne i umiddelbar forlængelse af udbetalingen af pensionsordningen til skyldneren.

For så vidt angår udgiftsposterne i gældssaneringsbudgettet, indeholder bekendtgørelsen i §§ 5-12 regler om størrelsen af rådighedsbeløbet samt hvilke af skyldnerens forventede faste udgifter i afdragsperioden, der kan medtages som særskilte poster på budgettet. I afsnit H.6.4.3.2 er der nærmere redegjort for og med eksempler illustreret, hvilke udgifter der indgår i betalingsevnevurderingen. I det følgende gives en indledende beskrivelse af de vigtigste principper herfor.

Udgifter, der kan medtages særskiltDet er som udgangspunkt alene udgiftsposter, der indgår i en typisk husstands budget, og hvis størrelse varierer af grunde, der ikke kan tilregnes skyldneren, der kan medtages særskilt i budgettet. Herudover kan der fortsat medtages udgifter, der er forbundet med den enkelte skyldners kroniske lidelser eller handicap.

Opregningen i bekendtgørelsen af udgiftsposter, der kan medtages på budgettet, er som udgangspunkt udtømmende, således at øvrige udgiftsposter må afholdes af skyldnerens rådighedsbeløb. Skifteretten vil dog have mulighed for helt undtagelsesvist at medtage andre faste udgifter på budgettet, hvis disse er påkrævede for at dække skyldnerens og dennes husstands helt særlige behov, jf. gældssaneringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6. Udgifter forbundet med, at skyldneren har valgt at lade sine børn gå i privatskole eller tage ophold på en efterskole, skal således fx som udgangspunkt dækkes af rådighedsbeløbet. Er der helt særlige hensyn at tage til skyldnerens barn, herunder fx sygdom eller lignende, vil der dog undtagelsesvist være mulighed for at medtage udgiften særskilt i budgettet.

Samvær med mindreårige børnFor det første bør en skyldner, der har ret til samvær med et barn, der bor hos den anden af forældrene, sikres midler til at gennemføre dette samvær. Der vil derfor i budgettet kunne afsættes midler hertil, herunder primært til transportudgifter for barnet eller skyldneren, jf. gældssaneringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3.

I de tilfælde, hvor en skyldners barn bor en større del af tiden hos skyldneren, må det i det enkelte tilfælde vurderes, om udgifterne skal behandles efter reglerne om udgifter vedrørende hjemmeboende børn eller efter reglerne om samvær med børn. I denne vurdering indgår samværets omfang. Har skyldneren således sit barn boende halvdelen af tiden - fx hver anden uge - vil skyldneren i budgettet kunne medtage halvdelen af det beløb, der normalt afsættes som rådighedsbeløb for et barn af tilsvarende alder.

Særlige behov (medicin- og udstyr)For det andet bør en skyldners udgifter til medicin og andet udstyr vedrørende kroniske lidelser eller handicap kunne medtages på budgettet, gældssaneringsbekendtgørelsens  § 3, stk. 1, nr. 5.

Dette vil dog alene gælde i det omfang, udgiften ikke kan afholdes inden for en særlig ydelse mv., der er af personlig karakter og må antages at skulle kompensere skyldneren for en ikke-økonomisk skade. Det bør dog kun gælde i de tilfælde, hvor der er en åbenbar årsagssammenhæng mellem den indtrufne skade, der har udløst den særlige ydelse, erstatning eller lignende, og en udgift til medicin eller lignende i skyldnerens budget. I sådanne tilfælde må skyldneren primært afholde udgiften af en sådan ydelse mv., uanset at denne i øvrigt kan holdes ude af gældssaneringssagen.
Det samme gælder, hvis skyldneren får et tilskud, der skal dække en nærmere konkretiseret udgift, fx tilskud til diverse hjælpemidler. I disse tilfælde vil udgiften ligeledes alene kunne medtages på budgettet, hvis tilskuddet ikke dækker udgiften fuldt ud.

Udgangspunktet er husstandens samlede indtægter og udgifterFor det tredje er den retstilstand, der blev fastslået ved UfR 1998, 45 H, hvorefter det ved fastsættelse af det beløb, som skyldneren skal betale sine kreditorer, som udgangspunkt er husstandens samlede indtægter og udgifter, der skal lægges til grund, opretholdt, jf. gældssaneringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Husstand, der består af yderligere personerI de sager, hvor skyldnerens husstand består af en eller flere yderligere personer, skal skyldneren efter omstændighederne således betale hele sin nettoindkomst til kreditorerne. Skyldnerens egen nettoindkomst udgør dog fortsat maksimum for, hvad der skal betales til dennes kreditorer, jf. gældssaneringsbekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Husstandsprincippet fravigesHusstandsprincippet fraviges dog i de situationer, hvor skyldnerens gæld i al væsentlighed stammer fra tiden før samlivets påbegyndelse. I disse sager skal skyldneren maksimalt betale kreditorerne sin nettoindkomst med fradrag af halvdelen af husstandens rimelige fællesudgifter, jf. gældssaneringsbekendtgørelsens  § 3, stk. 3.

Skyldneren kan dog i dette tilfælde ikke på budgettet medtage afdrag på den nye ægtefælles eller samlevers gæld.

Børn skal ikke bidrage til afvikling af skyldners gældFor det fjerde bør det sikres, at børn ikke skal bidrage til afvikling af skyldnerens gæld med de ydelser, der tilgår skyldneren til sikring af barnets underhold og velfærd, fx børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag og børnepension. Det fremgår således af gældssaneringsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, nr. 2, at sådanne ydelser ikke medregnes som indkomst.

De udgifter, der bør dækkes af disse ydelser vedrørende barnet, er udgifter vedrørende pasning af barnet, udgifter til barnets særlige behov og barnets rådighedsbeløb. Kan ydelserne ikke dække de angivne udgifter, kan et beløb til dækning af den resterende del af udgifterne medtages på gældssaneringsbudgettet som en særskilt post, jf. gældssaneringsbekendtgørelsens  § 6, stk. 1. Er der derimod efter dækning af de angivne udgifter fortsat en del af ydelserne tilbage til familiens disposition, skal disse ikke indgå i gældssaneringsbudgettet som en indtægt, jf. ovenfor om § 4, stk. 2, nr. 2. De indtægter, som barnet fx har fra fritidsarbejde eller i form af renter fra indeståender på barnets bankkonti, skal ikke indgå i beregningen af nettoudgiften vedrørende barnet.

Reglerne i bekendtgørelsen om behandlingen af udgifter og indtægter vedrørende skyldnerens børn vil alene gælde for husstandens børn under 18 år. Reglerne vil således ikke finde anvendelse på husstandens hjemmeboende børn over 18 år, der i stedet - ligesom det bør gælde for bedsteforældre m.fl., der bor hos skyldneren - må behandles som logerende i relation til gældssaneringssagen. Dette indebærer, at udgifterne vedrørende disse familiemedlemmer ikke kan medtages på budgettet, og at indtægter, herunder fx husleje, fra disse familiemedlemmer skal anføres som en særskilt indtægt på budgettet.

Retspraksis har i flere tilfælde taget stilling til, hvilke enkeltposter der kan indgå i det budget, der danner grundlag for beregningen af rådighedsbeløbet; se UfR 1998,45 HK (invaliditetstillæg udeladt), UfR 1996,713 ØLK (udgifter til hjemmeboende børn over 18 år var uvedkommende for gældssaneringsbudgettet), og UfR 2000,2512 VLK (erhvervsudygtighedsbeløb skulle indgå i budgettet i forbindelse med gældssanering).

EfterlønsordningerFor det femte kan skyldnerens eventuelle bidrag til efterlønsordningen medtages som en særskilt udgiftspost, idet den fratrækkes i nettoindkomsten, jf. gældssaneringsbekendtgørelsens § 4, stk. 4, nr. 5.

Udgifter til trossamfundFor det sjette kan en skyldner, der er medlem af et trossamfund, medtage en udgift svarende til den lokale kirkeskat som en særskilt udgiftspost, som fratrækkes i nettoindkomsten, jf. gældssaneringsbekendtgørelsens § 4, stk. 4, nr. 6. Betaler skyldneren derimod ikke til trossamfundet, eller er skyldneren ikke medlem af folkekirken eller et trossamfund uden for folkekirken, er der ikke grundlag for at medtage en udgift svarende til kirkeskatten som en særskilt post på gældssaneringsbudgettet. Det er endvidere kun bidrag til trossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution, eller som Kirkeministeriet har godkendt som trossamfund ved i medfør af ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 3, at bemyndige eller at give tilsagn om at ville bemyndige en præst i trossamfundet til at foretage vielser med borgerlig gyldighed, der kan medtages som en særskilt post i et gældssaneringsbudget.

BiludgifterEndelig kan den skyldner, der med henblik på husstandens erhvervelse af indkomst får lov til at beholde et motorkøretøj under gældssaneringssagen, som en særskilt post på budgettet afsætte et beløb til bilens løbende vedligeholdelsesomkostninger, jf. gældssaneringsbekendtgørelsens  § 4, stk. 4, nr. 3. Dette beløb skal alene dække de forventede og forudsete udgifter til bilens løbende vedligeholdelse i afdragsperioden, hvorimod der ikke i budgettet skal tages højde for uforudsete reparationsomkostninger.

RådighedsbeløbI overensstemmelse med Konkursrådets forslag vedrørende størrelsen af skyldnerens rådighedsbeløb, som bygger på Forbrugerinformationens husholdningsbudgetter og dermed en vurdering af de faktiske udgifter til de enkelte poster, som skal dækkes af rådighedsbeløbet, er der i gældssaneringsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, nr. 4 (børn), og § 11 (skyldneren og dennes ægtefælle eller samlevende) fastsat følgende rådighedsbeløb (2009-tal):

►For en enlig: 5.170 kr.◄

►For en person, der lever i parforhold, forhøjes dette med 3.600 kr.◄

►Barn indtil 2 år: 1.410 kr.◄

►Barn fra og med 2 år og indtil 7 år: 1.810 kr.◄

►Barn fra og med 7 år og indtil 18 år: 2.600 kr.◄

OpsparingsordningDer skal som hidtil allerede ved gældssaneringssagens indledning etableres en opsparingsordning for skyldneren. Har skyldneren opsparet et beløb i den periode, hvor gældssaneringssagen behandles ved skifteretten, skal dette beløb afkorte den periode, hvor skyldneren efter kendelsen om gældssanering skal afdrage på den bestående del af gælden, jf. gældssaneringsbekendtgørelsens § 2, stk. 2. Har en skyldner eksempelvis i en periode på 5 måneder opsparet 10.000 kr., og fastsættes skyldnerens månedlige afdrag til 2.500 kr., er udgangspunktet, at afdragsperioden efter kendelsen skal forkortes med 4 måneder.

For opsparinger foretaget under behandlingen af en sag om gældssanering i forbindelse med konkurs, jf. herved kapitel 29 (ændringslovens § 1, nr. 19-26), gælder det særlige forhold, at der kan forløbe en årrække, inden konkursboet afsluttes, og der træffes endelig afgørelse i gældssaneringssagen. I denne situation er det derfor særligt relevant at påbegynde en opsparingsordning under sagens behandling.