Begrebet samlevende har domstolene taget stilling til i TfS 1997, 833 ØLK. I denne sag havde kommunen i 1996 foretaget i udlæg i ægtefællens udbetalte overskydende skat til dækning af skyldnerægtefællens skatterestance. Ægtefællerne var samboende i udlandet, og skattepligten til Danmark var ophørt. Ægtefællen gjorde gældende, at der ikke var hjemmel til at foretage subsidiært udlæg efter KSL § 72, stk. 2 (der er afløst af INDOG § 12), da ægtefællerne ikke var skattepligtige i Danmark, og derfor ikke var samlevende i skattemæssig forstand, jf. KSL § 4, stk. 6. Fogedretten bemærkede, at begrebet samlevende i KSL § 72, stk.2, må forstås som faktisk samlevende, uanset om det foregår her i landet eller i udlandet, og da ægtefællen boede sammen med sin mand i England, var betingelserne for at foretage udlæg efter KSL § 72, stk. 2, til stede på udlægstidspunktet. Fogedretten stadfæstede herefter det foretagne udlæg. Landsretten bemærkede, at udlæg forgæves var søgt foretaget hos skyldnerægtefællen i 1994, og stadfæstede herefter fogedrettens kendelse.

Det må antages, jf. UfR 1980, 725 HD, at pantefogden skal godtgøre, at samlivet består på udlægstidspunktet. I denne sag foretog en pantefoged udlæg i henhold til KSL § 72, stk. 2 (afløst af INDOG § 12), hos en ægtefælle for skyldnerægtefællens skattegæld. Østre Landsrets ophævelse af udlægget blev stadfæstet af Højesteret, da Højesteret heller ikke fandt sagen "således oplyst, at det kan anses for godtgjort, at samlivet mellem ægtefællerne, uanset at skyldneren forlader landet, dog bestod ved udlæggets foretagelse".

►I SKM2009.316.VLR fandt Vestre Landsret, trods ægtefællens forklaring om, at samlivet var ophævet, at ægtefællerne var samlevende på tidspunktet for udlæggets foretagelse, da ægtefællerne havde samme folkeregisteradresse på tidspunktet for udlæggets foretagelse lige som ingen af ægtefællerne efterfølgende havde meldt flytning til folkeregistret. .◄