Inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, har følgende ordlyd:

Afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden overfor personer, skal fastsættes som en procentdel (afdragsprocent) af den årlige indkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst inkl. indtægter omfattet af § 12, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 14, stk. 4, nr. 2 a, SP-bidrag, ATP og skat, jf. dog stk. 6 og 7.

Hovedregel

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, er hovedreglen for fastsættelse af en afdragsordning. Afdragsordningen fastsættes som en procentdel af den årlige indkomst som anført ovenfor.

Tabeltræk

I SKM2009.5.SKAT er følgende anført:

Under henvisning til § 42 i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige meddeles følgende beløbssatser, der pr. 1. januar hvert år reguleres med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Dette styresignal fastsætter satserne for 2009.

De i § 5, stk. 1, fastsatte beløbsgrænser for indkomster:

Det i § 14, stk. 4, nr. 3, fastsatte beløb udgør 640 kr.

De i § 16, stk. 3, nr. 4, fastsatte rådighedsbeløb udgør 1.420 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. år, 1.810 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år og 2.600 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år.

Det i § 21 fastsatte rådighedsbeløb udgør 5.170 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle eller samlever, forhøjes rådighedsbeløbet med 3.600 kr.

Den i § 31, stk. 2, fastsatte nedre grænse i nettoindkomsten udgør 95.310 kr. Når nettoindkomsten kommer under dette beløb, fastsættes afdragsordninger vedrørende bøder enten under hensyntagen til gældens størrelse eller på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6 i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det fremgår af § 5, stk. 2, at det månedlige beløb, som skal afdrages, svarer til det i ovennævnte tabel fastsatte årlige afdragsbeløb delt med 12 og afrundet nedad til nærmeste hele eller halve hundrede.

Det fremgår af § 5, stk. 3, at når afdragsordningen er fastsat efter § 5, stk. 1, anses skyldneren normalt for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie.

Begrebet afdragsprocent

I inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, fastsættes afdragsprocenten for afdragsordninger.

SKAT skal i forbindelse med fastsættelse af afdragsordninger efter tabeltrækket, fastsætte afdragsprocenten med udgangspunkt i skyldners indkomst, således som denne er defineret i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Afdragsprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, kan fra den 1. juni 2008 ikke længere anvendes direkte som lønindeholdelsesprocent, idet lønindeholdelsen efter dette tidspunkt skal foretages over eSkattekortet. Der skal derfor ske en omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3. Omregning til lønindeholdelsesprocenten er nærmere beskrevet i inddrivelsesvejledningen afsnit I.3.6.

I SKM2008.5.SKAT er det indskærpet, at skattecentrene og Inddrivelsescentret skal anvende den beregnede nettoindkomst i TastSelv-systemet i forbindelse med fastsættelse af afdragsordninger eller lønindeholdelser på baggrund af tabeltræk.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 10, at er forældrene ikke samlevende, anses den af forældrene, som børnefamilieydelsen udbetales til som forsørger.

Ændring af en afdragsordning

RIM kan efter § 5, stk. 8, ændre afdragsbeløbet, når skyldners økonomiske forhold ændres.

Forbehold for tvangsinddrivelse

Af § 5, stk. 9, fremgår, at en afdragsordning efter stk. 1 eller stk. 3, som overholdes af skyldner ikke er til hinder for, at RIM kan foretage og realisere udlæg, modregning og indtrædelse mv. Der bør som hidtil tages forbehold for udlæg/modregning/indtrædelse ved etablering af afdragsordning. 

Betalingsevnevurdering

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6 pkt., at:

En afdragsordning kan fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, når særlige forhold taler derfor (eller hvis skyldneren anmoder derom).

SKAT, Hovedcentret har i SKM2007.647.SKAT meddelt, at en afdragsordning som hovedregel, skal fastsættes efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, det vil sige med udgangspunkt i skyldners nettoindkomst. Kun i de tilfælde, hvor særlige forhold taler derfor,eller hvor skyldneren anmoder derom, kan SKAT fastsætte afdragsordningen efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6.  

I SKM2006.558.LSR havde et skattecenter fastsat en afdragsordning efter en vurdering af skyldners betalingsevne efter inddrivelsesbekendtgørelsen. Skattecentret havde ikke nærmere begrundet hvorfor afdraget var fastsat efter en betalingsevnevurdering efter bekendtgørelsens § 5, stk. 3 (nu: stk. 6), og ikke efter tabellen i § 5, stk. 1, der ville medføre et mindre afdrag. Landsskatteretten udtalte i SKM2006.558.LSR, at det ikke i sig selv kan anses som særlige forhold, at afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering efter kapitel 6 ville være større end afdrag fastsat efter § 5, stk. 1. Der skal derimod være en nærmere begrundelse for, hvorfor en afdragsordning fastsættes efter en betalingsevnevurdering og ikke efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Alene den omstændighed, at en skyldner har en højere betalingsevne end det afdrag, der kan fastsættes efter § 5, stk. 1, berettiger ikke RIM til at fastsætte afdraget efter en betalingsevnevurdering. I så fald skulle dette udtrykkeligt være fremgået af bekendtgørelsen.

SKAT, Hovedcentret har i SKM2007.647.SKAT og SKM2007.661.SKAT, meddelt, at der foreligger særlige forhold, som angivet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, 3. pkt., når

• Skyldnerens årlige nettoindkomst, opgjort efter bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, ligger over den højeste nettoindkomstgrænse i tabellen.
• Sociale eller økonomiske forhold i skyldners husstand, f.eks. skyldners ægtefælles indtægtsforhold medfører, at skyldners betalingsevne er væsentlig højere eller væsentlig lavere end hans betalingsevne beregnet ud fra skyldners egen nettoindkomst.
• En persons faktiske udgifter, f.eks. til husleje, er meget lave, således at personens betalingsevne i realiteten er højere end betalingsevnen i henhold til tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
• En fordringshaver i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 3, underretter restanceinddrivelsesmyndigheden om væsentlige ændringer i skyldnerens sociale eller økonomiske forhold, eller anmoder restanceinddrivelsesmyndigheden om at intensivere inddrivelsen, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 4, fordi ændringer i skyldnerens forhold afstedkommer forbedrede økonomiske forhold.
• Andre forhold, der efter en konkret vurdering og begrundelse opfylder betingelserne for at være særlige forhold.
• De særlige forhold, der skal tale for, at en afdragsordning fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering, skal foreligge på det tidspunkt, hvor RIM beslutter at fastsætte afdragsordningen efter en konkret betalingsevnevurdering.

RIM skal i hver enkelt sag nærmere kunne begrunde, hvilke særlige forhold der berettiger til, at afdragsordningen fastsættes efter en betalingsevnevurdering frem for tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsenms § 5, stk. 1. 

RIM skal i forbindelse med, at en skyldner anmodes om at indsende oplysninger til brug for betalingsevneberegningen efter kapitel 6 i inddrivelsesbekendtgørelsen, meddele skyldner, hvilke særlige forhold, der fører til at afdragsordningen skal fastsættes efter en konkret betalingsevneberegning og ikke efter et tabeltræk. Anmodningen skal således angive det eller de konkrete forhold, der begrunder at sagen udtages til betalingsevnevurdering.

I afgørelsen om afdragets størrelse på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering, skal den konkrete begrundelse for, hvilke særlige forhold, der har ført til, at RIM har fastsat afdragsordningen efter reglerne i kapitel 6 i inddrivelsesbekendtgørelsen, anføres►

Se SKM2009.89.LSR, hvor SKATs afgørelse om forhøjelse af afdrag blev anset som ugyldig, idet afgørelsen var mangelfuldt begrundet og RIM havde afslået en anmodning fra skyldneren om et møde.

Forhøjelse af afdraget

SKAT, Hovedcentret har i SKM2007.647.SKAT udtalt, at hvis RIM har fastsat en afdragsordning overfor en skyldner i henhold til tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og skyldner anmoder om at afdragsordningen fastsættes på baggrund af en betalingsevnevurdering efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, bør SKAT foretage en konkret betalingsevnevurdering af skyldner.

I denne situation kan SKAT fastsætte en afdragsordning hos skyldner med det afdrag, som kan fastsættes på baggrund af den konkrete betalingsevnevurdering, selvom dette afdrag er større end afdraget i henhold til tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

RIM skal i forbindelse med fremsendelse af budgetskema til skyldner oplyse skyldner om, at "SKAT gør opmærksom på, at hvis vurderingen af dit budget viser, at der kan fastsættes et højere afdrag, vil der blive fastsat en afdragsordning overfor dig med dette højere afdrag. Du vil så modtage en ny afgørelse fra SKAT."

Landsskatteretten har i SKM2007.617.LSR udtalt, at "særlige forhold", der taler for, at et afdrag skal fastsættes til et højere beløb efter en betalingsevnevurdering end efter tabellen i § 5 stk. 1, ikke kan være gældens størrelse og/eller tidshorisonten for dennes afvikling. Det følger således modsætningsvis af denne afgørelse, at hvis der foreligger særlige forhold, kan afdraget fastsættes til et højere beløb efter en betalingsevnevurdering end det beløb som afdraget ville udgøre efter tabeltrækket i § 5, stk.

Skyldnere med lavindkomst

SKAT, Hovedcentret har i SKM2007.136.SKAT præciseret adgangen til at fastsætte afdragsordninger eller foretage lønindeholdelse hos modtagere af kontanthjælp og andre, hvis nettoindkomst ligger under den nederste grænse i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen. Med hensyn til lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere og andre henvises der til afsnit I.3.6.1. 

Der er i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, med udgangspunkt i kontanthjælpsniveauet i en gennemsnitlig kommune efter skat og uden særlige fradrag for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn, fastsat en nedre nettoindkomstgrænse for, hvornår der normalt skal iværksættes inddrivelse

Den nedre nettoindkomstgrænse, der reguleres hvert år, er for 2009 følgende:

Såfremt en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre nettoindkomstgrænse, kan der som hovedregel ikke iværksættes inddrivelse overfor en skyldner, hverken i form af en afdragsordning i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, eller en lønindeholdelse i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4.

Overstiger nettoindkomsten derimod den nedre nettoindkomstgrænse, fastsætter restanceinddrivelsesmyndigheden på baggrund af de skematiske regler i tabellen en afdragsordning eller en lønindeholdelsesprocent.

Særlige forhold, jf. § 5, stk. 6 vedr. skyldnere med lavindkomst

Det fremgår af § 5, stk. 6 i inddrivelsesbekendtgørelsen, at en afdragsordning kan fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, når særlige forhold taler derfor. SKAT, Hovedcentret har i SKM2007.136.SKAT udtalt, at særlige forhold i relation til kontanthjælpsmodtagerne m.fl. alene antages at foreligge, hvor

• En persons faktiske udgifter, f.eks. til husleje, er lave eller er lig nul, således at personens betalingsevne i realiteten er højere end betalingsevnen i henhold til de skematiserede regler i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Særlige forhold antages derimod ikke at foreligge, hvor en person ikke opfylder pålagte forpligtelser eller ikke betaler sine faktiske udgifter og derved oparbejder restancer til inddrivelse:

• En person modtager forhøjet kontanthjælp som bidragsforpligtet, men undlader at betale bidraget til det bidragsberettigede barn og oparbejder således en bidragsrestance. Selvom kontanthjælpen er fastsat således, at der må antages at være plads til betaling af bidragsforpligtelsen, foreligger der ikke sådanne særlige forhold ved manglende betaling af forpligtelsen, at det kan begrunde en lønindeholdelse hos den pågældende.
• En person, der modtager kontanthjælp og hvis nettoindkomst er under den nedre grænse i tabellen, betaler ikke sin licens, eller bliver pålagt at betale kontrolafgifter i bus eller tog - måske gentagne gange - fordi den pågældende ikke har en gyldig billet, eller oparbejder på anden måde gæld til det offentlige. Selvom kontanthjælpen er fastsat således, at der må antages at være plads til betaling af licens og transport mv. vil der heller ikke i denne situation foreligge særlige forhold, der kan begrunde en lønindeholdelse hos den pågældende.

§ 5, stk. 7
 "Kulanceaftaler"  ►SKAT har i SKM2009.268.SKAT fastsat nærmere retningslinier for, hvornår SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed kan indgå kulanceaftaler:◄

►1. Hvad forstås ved en kulanceaftale◄

►Kulanceaftaler udgør de aftaler, der indgås efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 7, hvorefter RIM kan tiltræde forslag til afdragsordninger fra skyldneren, når særlige forhold taler derfor og forslaget sikrer afvikling af restancen indenfor en rimelig tidshorisont. ◄

►Der foreligger alene en kulanceaftale, når skyldneren fremkommer med et forslag til en afdragsordning, der indebærer et mindre afdrag end afdrag fastsat efter tabeltrækket og/eller betalingsevnevurderingen og RIM uden at anmode om yderligere dokumentation tiltræder forslaget◄.

►Det bemærkes derfor:◄

1. At afdragsordninger, der indgås mellem fordringshaver og skyldner ikke anses som en kulanceaftale, idet det fremgår af INDOG § 2, stk. 3, at en fordringshaver kan tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen. ◄
2. ►At de situationer, hvor skyldner tilbyder mere end tabeltrækket ikke anses som en kulanceaftale, men fortolkes som en frivillig indbetaling. Dette medfører, at RIM, ved en misligholdelse, alene kan fortsætte inddrivelsen ved fx. lønindeholdelse med et beløb efter tabeltrækket.

   Kulanceaftaler efter bekendtgørelsens § 5, stk. 7 træder ikke i stedet for - men er et supplement til det eksisterende regelgrundlag om henstand og betalingsevneberegning.◄

   2.  Hvornår kan kulanceaftaler benyttes

   ►Skyldneren skal være en fysisk person. Dette betyder, at inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 7 ikke kan anvendes på afdragsordninger vedrørende restancer, der hidrører fra en igangværende virksomhed, herunder igangværende enkeltmandsvirksomheder. Betingelserne for indgåelse af afdragsordninger med igangværende virksomheder er nærmere beskrevet i inddrivelsesvejledningens afsnit I.2.5.◄

   ►Inddrivelsesbekendtgørelsen sondrer mellem:◄

   ►
   1. Afdragsordninger, der fastsættes af RIM med udgangspunkt i tabeltrækket,
   2. En konkret betalingsevnevurdering,
   3. Hvis der ikke foreligger oplysning om skyldners indkomst, en afdragsordning fastsat med udgangspunkt i gældens størrelse.
   4. Kulanceaftaler, hvorefter RIM tiltræder et forslag til afdragsordning fra skyldneren.

   Det præciseres, at en afdragsordning, der fastsættes af RIM overfor personer, som hovedregel skal fastsættes efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.◄

   ►Da de anførte afdragsordninger er i prioriteret rækkefølge, følger det heraf, at det kun er i de tilfælde, hvor særlige forhold taler for det, at RIM kan tiltræde en afdragsordning, der tilbydes af skyldneren og alene i de tilfælde, hvor forslaget sikrer afvikling af restancen indenfor en rimelig tidshorisont.◄

   3. Hvilke krav stilles der for, at RIM kan indgå en kulanceaftale

   ►Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 7, at RIM kan tiltræde et forslag til afdragsordning fra skyldner◄.

   ►Heri ligger, at en kulanceaftale kan indgås med en skyldner, når skyldner fremkommer med et forslag til afvikling, under forudsætning af, at◄

   ►
   1. der foreligger særlige forhold hos skyldner, se afsnit 3.1 og
   2. kun hvis skyldners forslag sikrer afvikling indenfor en rimelig tid, se afsnit 3.2

   uanset om skyldners forslag fremsættes skriftligt eller mundtligt.◄

   3.1. "Særlige forhold"

   ►Det fremgår nu af bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 7, at RIM alene kan tiltræde et forslag til en afdragsordning fra skyldner, der indebærer et mindre afdrag end afdrag fastsat efter tabeltrækket og/eller betalingsevnevurderingen, hvis særlige forhold taler derfor.◄

   ►Det er alene særlige forhold hos skyldneren, der kan medføre, at RIM kan tiltræde en kulanceaftale◄.

   ►Særlige forhold hos SKAT som eksempelvis ringe eller manglende mulighed for inddrivelse, i forbindelse med, at:◄

   ►
   1. der alene foreligger et civilretligt krav uden eksekutionsfundament
   2. skyldner alene modtager B-indkomst
   3. skyldner er bosat i udlandet

   kan IKKE betragtes som særlige forhold, der er omfattet af bestemmelsen og som kan føre til indgåelse af en kulanceaftale, ligesom kravets størrelse er underordnet. ◄

   ►At skyldneren efter indsatsstrategien betragtes som en "medspiller" kan heller ikke tolkes som et særligt forhold, idet dette ses som en forudsætning for at RIM kan tiltræde en kulanceaftale.◄

   ►Der foreligger derfor alene særlige forhold, som angivet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 7, når◄

   ►
   • Sociale eller økonomiske forhold i skyldners husstand, f.eks. alvorlig sygdom, dødsfald i den nærmeste familie, skilsmisse eller skyldners ægtefælles indtægtsforhold medfører, at skyldners betalingsevne er væsentlig lavere end hans betalingsevne beregnet ud fra skyldners egen nettoindkomst.
   • Andre forhold hos skyldner af lignende karakter, der efter en konkret vurdering og begrundelse opfylder betingelserne for at være særlige forhold.

   3.2. "Indenfor en rimelig tidshorisont"

   Medfører skyldners forslag, at afdragsperioden forlænges væsentligt, kan RIM ikke tiltræde en afdragsordning, men må henvise skyldner til at fremsende budgetskema m.m., således at der kan udarbejdes en konkret betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.◄

   ►Ved vurdering af, hvorvidt den tilbudte afdragsordning kan afvikles indenfor rimelig tid, kan der som udgangspunkt tillægges et proportionalitetsprincip, således at◄

   ►
   • jo større afvigelse der foreligger fra afdragsperioden ved et tabeltræk
   • des større krav stilles der til graden/karakteren og omstændighederne ved de særlige forhold.

   Dette medfører at de særlige forhold hos en skyldner, der vil kunne begrunde en afvigelse fra tabeltrækket på 6-8 måneder må være mere "indgribende" overfor skyldner end de særlige forhold, der kan begrunde en afvigelse på 1-3 måneder.◄

   ►Når RIM modtager en henvendelse om en kulanceaftale, skal sagsbehandleren derfor altid vurdere tilbuddet ud fra◄

   ►
   • Hvor "alvorlig/indgribende" er de særlige forhold, der begrunder en afvigelse fra tabeltrækket
   • Det tilbudte afdrag i forhold til afdrag efter tabeltræk
   • Længden på den tilbudte afdragsordning i forhold til en afdragsordning efter tabeltræk

   Sagsbehandleren bør endvidere være særlig opmærksom på, hvorvidt restancen er omfattet af specielle retsregler, f.eks. absolutte forældelsesregler, bortfaldsregler eller om kravet eventuel har fortrinsret på fast ejendom, idet der så som udgangspunkt ikke kan indgås kulanceaftaler.◄

   ►Da det ikke findes hensigtsmæssigt, at mindre restancer således vil kunne afvikles over en forholdsvis lang periode, bør det tilbudte afdrag være på mindst 350,- kr. pr. måned.◄

   3.2.1 Eksempel

   ►a)

   En skyldner retter henvendelse til RIM, der vurderer at der foreligger "svage" særlige forhold af social eller økonomisk karakter. En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder. Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 42 måneder.

   Vurdering: Selv om de særlige forhold alene er af "svag karakter" vil en forlængelse på 4 måneder i forhold til 38 måneder, kunne anses for rimelig tid.◄

   ►b)

   En skyldner retter henvendelse til RIM, der vurderer at der foreligger "svage" særlige forhold  af social eller økonomisk karakter. En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder. Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 48 måneder.

   Vurdering: Idet de særlige forhold alene er af "svag karakter" vil en forlængelse på 10 måneder i forhold til 38 måneder, IKKE kunne anses for rimelig tid.◄

   c)

   ►En skyldner retter henvendelse til RIM, der vurderer at der foreligger "indgribende" særlige forhold af social eller økonomisk karakter. En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder. Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 48 måneder.◄

   ►Vurdering: Idet de særlige forhold er af "indgribende" karakter, vil en forlængelse på 10 måneder i forhold til 38 måneder, kunne anses for rimelig tid.◄

   d)

   ►En skyldner retter henvendelse til RIM, der vurderer at der foreligger "indgribende" særlige forhold af social eller økonomisk karakter. En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder. Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 58 måneder.◄

   ►Vurdering: Selv om de særlige forhold er af "indgribende karakter" vil en forlængelse på 20 måneder i forhold til 38 måneder, IKKE kunne anses for rimelig tid.
   Skyldner må i dette tilfælde opfordres til at medvirke til at der foretages en betalingsevneberegning.◄

   4. SKATs vejledningspligt i forbindelse med indgåelse af kulanceaftaler

   ►SKAT har en forvaltningsretlig forpligtigelse til blandt andet at vejlede skyldner om hvilke retsregler, der finder anvendelse og reglernes betydning for skyldner. Dette medfører:◄

   ►
   1. Hvis en skyldner tilbyder en betalingsaftale med et større beløb end han er forpligtet til at betale efter tabeltrækket, skal RIM udtrykkeligt gøre skyldner opmærksom på, at det tilbudte beløb er større end tabeltrækket.
   2. Hvis en skyldner tilbyder en betalingsaftale med et mindre beløb end han er forpligtet til at betale efter tabeltrækket, skal RIM udtrykkeligt gøre skyldner opmærksom på, at det tilbudte beløb er mindre end tabeltrækket.

   Herudover skal skyldneren altid vejledes om, at:◄

   ►
   1. Det er en betingelse for aftalen, at løbende forpligtelser betales rettidigt. 
   2. Afdragsordningen betragtes som misligholdt, såfremt afdrag ikke betales rettidigt.
   3. Misligholdelse indebærer, at aftalen bortfalder uden yderligere varsel
   4. RIM kan foretage lønindeholdelse for restancen med udgangspunkt i tabeltrækket, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4.
   5. Selvom aftalen overholdes, er den ikke til hinder for at RIM kan foretage og realisere udlæg og modregning og indtræde i udbetalinger fra det offentlige, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 9.

   5. Skriftlig begrundelse og bekræftelse

   Ved RIMs tiltrædelse af en kulanceaftale, skal aftalen skriftligt bekræftes overfor skyldner og skal desuden indeholde ovennævnte vejledning. ◄

   ►Af hensyn til en efterfølgende dokumentation skal betingelserne for, at RIM har kunnet tiltræde en kulanceaftale, fremgå af sagen.◄

   Afdragsordninger vedrørende bøder

   Der er i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 9 fastsat særlige regler om inddrivelse af visse idømte og vedtagne bøder. Det fremgår således af inddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 2, at hvis skyldners nettoindkomst er mindre end 95.310 kr. (sats for 2009), fastsættes afdragsordninger vedrørende bøder enten under hensynstagen til gældens størrelse eller på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering efter regler i kapitel 6