Ejendomsforbehold (herunder konsignationsaftaler, jf. nedenfor) og underpant i motorkøretøjer (herunder de såkaldte EU-knallerter ("45-knallerter")), påhængs- og sættevogne til biler og campingvogne skal tinglyses i bilbogen, jf. TL § 42 d, stk. 1, jf. § 42c. Også retsforfølgning i sådanne køretøjer skal tinglyses, forudsat at skyldneren ikke er berøvet rådigheden over køretøjet, jf. § 42d, stk.1, 2. pkt. Under retsforfølgning hører bl.a. udlæg, arrest og konkurs. Undtaget fra tinglysningskravet er håndpant, tilbageholdsret, brugsrettigheder, herunder leasing, og ejendomsret.

Efter TL § 42d, stk. 2, skal ejendomsforbehold i de i § 42c nævnte køretøjer dog ikke tinglyses for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning, hvis køretøjet hverken er eller tidligere har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer. Det gælder dog ikke, hvis køretøjet fritages for registrering. Bestemmelsen tager sigte på at undtage ejendomsforbehold i konsignationsaftaler mellem importører og forhandlere af nye biler mv. fra tinglysningskravet for så vidt angår beskyttelse mod retsforfølgning. I stedet skal de sædvanlige betingelser for at anerkende en sådan beskyttelse ved konsignation være opfyldt, herunder kravet om regelmæssig afregning og kontrol hermed, jf. G.5.7.8. I forhold til købere af nye biler mv. spiller disse ejendomsforbehold ingen rolle, da de netop ikke er til hinder for videresalg. Reglen omfatter kun endnu ikke registrerede biler mv., og ejendomsforbehold ifølge konsignationsaftaler er således ikke generelt undtaget fra tinglysningskravet i § 42d, stk. 1.

Retsforfølgning (herunder udlæg) foretaget efter 1. juni 1993 skal som sagt altid tinglyses for at opnå omsætningsbeskyttelse, medmindre der er sket rådighedsberøvelse, jf. § 42d, stk. 1, 2. pkt. Modsat tidligere skal der ikke længere betales tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysning af retspant (herunder udlæg), jf. G.5.6.4.

Såfremt en skyldner, der af pantefogeden lovligt er tilsagt til en udgående udlægsforretning, ikke møder frem til udlægsforretningen, og skyldneren ejer en bil, der ikke er til stede på hans adresse, må pantefogeden desuagtet kunne foretage udlæg i skyldnerens bil, såfremt denne har sin bil registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer som ejer (og ikke udelukkende som bruger), idet bilen da må siges at være tilstrækkeligt identificeret i relation til RPL § 508. Pantefogeden bør dog efterlade en besked om udlægget af hensyn til tredjemands evt. bedre ret samt skyldnerens mulighed for at varetage sine interesser, fx i forbindelse med en genoptagelse af udlægsforretningen, hvor skyldneren ønsker at anvende påvisningsretten efter RPL § 517, stk. 1.

Efter TL § 42g, stk. 2, bortfalder tinglyste rettigheder i motorkøretøjer mv. efter forløbet af 10 år fra tinglysningen, medmindre der forinden er anmeldt ny tinglysning (den underliggende fordring forældes derimod i medfør af ►forældesloven efter 3 år◄, medmindre den hviler på et særligt retsgrundlag).

Dette indebærer, at den i RPL § 526 anførte forældelsesfrist på 1 år for udlæg i løsøre ikke gælder for de af bilbogen omhandlede løsøregenstande, jf. tillige RPL § 526, stk. 5, og reglen i RPL § 526, stk. 4, 2. pkt., hvorefter et udlæg i løsøre bortfalder 8 uger efter hindringens (anke, kære eller tredjemands ret) ophør, gælder heller ikke for udlæg i de i § 42c nævnte køretøjer.

For prioritetsstillingen for udlæg i disse løsøregenstande er det heller ikke RPL § 526, stk. 1 og 2, der er afgørende, men TL § 42g, stk. 1, der fastslår, at et dokument anses for tinglyst, når det er indført i bilbogen og udleveret eller afsendt fra tinglysningskontoret. Formuleringen i denne bestemmelse afviger fra formuleringen af TL § 25, 1. pkt. (fast ejendom), og § 46, 1. pkt. (andet løsøre end motorkøretøjer). Ifølge forarbejderne er der imidlertid ikke tilsigtet nogen afvigelse i forhold til disse regler. Tinglysningens retsvirkninger regnes fra den dag, dokumentet anmeldes til tinglysning, jf. § 42g, stk. 1, 2. pkt. Vestre Landsret har i en kendelse gengivet i UfR 2000, 931 VLK - under dissens (2-1) - afgjort, at tinglysningens retsvirkninger regnes fra bilbogens kontortids udløb på anmeldelsesdagen. En bilforhandler havde til en bank udstedt et skadesløsbrev med pant i 57 biler. Dagen efter, den 5. maj 1998, anmeldte banken skadesløsbrevet til tinglysning. Samme dag (dvs. den 5. maj 1998) - om formiddagen - havde bilforhandleren solgt en af de 57 biler. Landsrettens flertal fandt, at beskyttelsen mod godtroende aftaleerhververe indtræder ved kontortids udløb, og da køberen støttede sin ret til bilen på en aftale, der var indgået, før bankens panteret opnåede beskyttelse ved anmeldelse til tinglysning, blev bankens begæring om udlægsforretning hos køberen nægtet fremme.

I medfør af RPL § 523, stk. 1, har udlægshaveren ikke krav på, at det udlagte aktiv fratages skyldneren, før der er indgivet begæring om tvangsauktion. Hvis udlægshaveren påtænker straks at indgive en sådan begæring, kan det udlagte dog fratages skyldneren under udlægsforretningen. Det samme er tilfældet, hvis skyldneren er i færd med at ødelægge eller forringe det udlagte aktiv eller ikke overholder en afdragsordning. Hvis en bil, hvori der er foretaget udlæg, ikke er frataget skyldneren, skal den derfor først afhentes, når der inden for ovennævnte forældelsesfrist på 10 år indgives begæring om tvangsauktion.