For ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes 
til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. VURDL 
§ 33, stk. 1, skovbrugsejendomme, jf. VURDL § 33, stk. 7, eller blandet 
benyttede ejendomme, jf. VURDL § 33, stk. 5, 
 
►skal den del af fortjenesten, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, ikke medregnes.◄ Anvendelse 
af reglen er betinget af, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes 
husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, ►og hvor ejendommen har været omfattet af VURDL § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt.◄ ►§ 8, stk. 1, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, jf. EBL § 9, stk 1..
◄►Ifølge EBL § 9, stk. 2, fastlægges den skattefrie del af fortjenesten på grundlag af forskellen mellem den kontantomregnede afståelsessum for stuehuset eller ejerboligen og den kontantomregnede anskaffelsessum eller en eventuel indgangsværdi for denne del af ejendommen.
I EBL § 9, stk. 3, er det præciseret, at opgørelsen af den skattepligtige 
del af fortjenesten skal ske på grundlag af den kontantomregnede afståelsessum 
for den resterende del af ejendommen, dvs. ejendommen minus stuehus henholdsvis 
ejerbolig, og den del af den kontantomregnede anskaffelsessum eller indgangsværdi, 
der vedrører den resterende del af ejendommen. Dette medfører, at den 
anskaffelsessum, der reguleres efter EBL § 5 eller § 5 A, er anskaffelsessummen 
for den resterende del af ejendommen. At reguleringen alene angår opgørelsen 
af den skattepligtige fortjeneste på den resterende del af ejendommen betyder 
f.eks., at det kun er vedligeholdelses- og forbedringsudgifter vedrørende denne 
del af ejendommen, der kan tillægges anskaffelsessummen. Fradrag efter EBL 
§ 6 foretages ligeledes kun i den skattepligtige regulerede fortjeneste på 
den resterende del af ejendommen.
Som konsekvens af ændringen af EBL § 9 er der foretaget en ændring 
af EBL § 5, stk. 1, 4. pkt., om 10.000 kr.'s tillægget. Det er ved en 
henvisning til EBL § 9, stk. 3, præciseret, at nedsættelsen af 10.000 
kr.'s tillægget ved et delsalg skal beregnes efter forholdet mellem den samlede 
anskaffelsessum for ejendommen nedsat med den del af anskaffelsessummen, der vedrører 
stuehuset med tilhørende grund og have henholdsvis ejerboligen, og anskaffelsessummen 
for den del af den resterende del af ejendommen, der afstås.◄