I henhold til de tidligere regler i opkrævningslovens § 15, stk. 6, og kildeskattelovens § 73 D, kunne der ske eftergivelse når forholdene i ganske særlig grad talte derfor. Bestemmelserne blev administreret ganske restriktivt og blev fortrinsvis anvendt i tilfælde, hvor der forelå myndighedsfejl, force majeure eller force majeure lignende situationer. Bestemmelserne er pr. 1. januar 2009 flyttet over i § 13, stk. 6 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Udvidelse af anvendelsesområdet

Med § 13, stk. 6 i lov om inddrivelse af offentlig gæld er der sket en ændring af bestemmelsen med henblik på en udvidelse af anvendelsesområdet. Med den ændrede formulering er det hensigten, at bestemmelsen skal kunne anvendes til eftergivelse i videre omfang end hidtil. Eftergivelse skal således kunne ske i situationer, hvor der er særlige forhold, der taler for eftergivelse, men hvor eftergivelse ikke kan ske efter de øvrige regler om eftergivelse.

Afgørelser efter bestemmelsen vil altid bero på en konkret vurdering af forholdene i sagen.

Myndighedsfejl mv.

Den tidligere adgang til eftergivelse i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure og force majeure lignende forhold er opretholdt.

Særlige forhold

Herudover kan særlige forhold f.eks. også være situationer, hvor det, selvom der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold, vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse.

I henhold til bemærkningerne til bestemmelsen (L 10) vil der kunne være særlige forhold, der kan begrunde hel eller delvis eftergivelse af gæld til det offentlige, i følgende situationer

• når gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation medfører, at skyldneren vil kunne opnå en væsentlig varig forbedring af sin situation.
• hvor det vurderes, at gælden til det offentlige er en betydelig barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det forhold, at folk går ind og ud af arbejdsmarkedet, vil kunne være forhold, der kan begrunde at § 13, stk. 6 kan anvendes, særligt hvis gælden er en barriere for at disse personer kan opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
• hvor skyldneren ikke er i stand til, og hverken inden for de nærmeste år eller på længere sigt har udsigt til, at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men hvor skyldner ved tilvejebringelse af midler fra 3. mand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, hvorved han kan opnås en varig forbedring af sine økonomiske forhold.
• hvor det kan virke urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse af gæld, kan være eftergivelse af skattekravet vedrørende indsamlinger eller legater til godgørende formål, der vil forspildes, hvis kravet vedrørende skat fastholdes. Det kan f.eks. være folkeindsamlinger til en operation, der kun kan udføres i udlandet, indsamlinger til en dusør for oplysninger, der kan føre til, at en forsvundet person bliver fundet eller et legat til sanering af gæld.
• Indsamlinger til godgørende formål, der vil forspildes, hvis kravet vedrørende skat fastholdes
• Folkeindsamlinger til en operation, der kun kan udføres i udlandet.
• Indsamlinger til en dusør for oplysninger, der kan føre til, at en forsvundet person bliver fundet

Ved eftergivelse efter de generelle regler i § 13, stk. 1-5, er udgangspunktet, at det er husstandens indkomstforhold, der lægges vægt på ved afgørelse af en ansøgning om eftergivelse. Dette princip kan fraviges i tilfælde, hvor der er tale om gæld, der i al væsentlighed er pådraget før samlivet er påbegyndt. Forhold som gældens alder, og hvor lang tid der er gået mellem gældens stiftelse og samlivets påbegyndelse har betydning for afgørelsen. Husstandens indkomst vil derfor som udgangspunkt have betydning for, om gæld kan eftergives.

§ 13, stk. 6, indeholder ikke regler om, at der skal foretages en budgetvurdering, hverken af husstandens indkomstforhold eller af skyldnerens egne. Bestemmelsens anvendelsesområde er situationer, hvor sociale eller andre forhold i særlig grad taler for eftergivelse. Det er ikke hensigten, at der i sådanne situationer skal foretages en konkret betalingsevnevurdering. Derimod er det hensigten, at eftergivelse skal foretages ud fra et skøn, der vil afhænge af de konkrete forhold i sagen.

Friværdi i boligen vil ikke i sig selv være til hinder for eftergivelse, hvis der er sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Det er ikke en selvstændig betingelse, at skyldner eller dennes ægtefælle/samlever har fast arbejde eller er pensioneret. Afgørelser vil altid bero på en konkret vurdering af forholdene i sagen. Forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, og som kan indgå i vurderingen, kan være at eftergivelse kan føre til en varig forbedring af skyldnerens forhold, f.eks. at gælden til det offentlige er en betydelig barriere for, at skyldner kan opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det vil normalt ikke i sig selv være et socialt forhold eller andet forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, at skyldner og/eller dennes ægtefælle/samlever ikke har fast fuldtidsarbejde eller ikke er pensioneret, er sæsonarbejdere, forskere eller kunstnere og ikke er i en stabil situation. Omvendt vil det ikke være en hindring for eftergivelse, at skyldners og/eller dennes ægtefælles/samlevers forhold er uafklarede, hvis der i øvrigt er forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Ved eftergivelse efter de generelle regler i § 13, stk. 1-5, er udgangspunktet, at det er husstandens indkomstforhold, der lægges vægt på ved afgørelse af en ansøgning om eftergivelse. Dette princip kan fraviges i tilfælde, hvor der er tale om gæld, der i al væsentlighed er pådraget før samlivet er påbegyndt. Hvis ægtefællen/samleveren intet har med gældens opståen at gøre, vil der normalt heller ikke ved afgørelser efter § 13, stk. 6 blive lagt vægt på ægtefællens/samleverens indtægtsforhold.

Det vil ikke i sig selv tale imod eftergivelse, at skyldnerens ægtefælle/samlever nægter at udlevere oplysninger til brug for sagen. Normalt vil det være muligt, at træffe en afgørelse uden disse oplysninger. Afgørelser efter § 13, stk. 6 vil altid bero på en konkret vurdering af forholdene i sagen. De forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse kan være sådan, at ægtefællens/samleverens indkomstforhold er uden betydning. Omvendt vil der kunne være situationer, hvor det ville være stødende at eftergive gæld, hvis husstandens forhold gør, at gælden let vil kunne betales.

Lovens § 13, stk. 6, giver mulighed for efter en konkret vurdering at eftergive gæld pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold, uanset om den fylder en væsentlig del af den samlede gæld. Afgørelser efter § 13, stk. 6, vil altid bero på en konkret vurdering af forholdene i sagen. Bestemmelsen, der er en videreførelse af den restriktive regel i opkrævningslovens § 15, stk. 6, skal anvendes i et videre omfang end før, dog med et hensyn til retsfølelsen således at der ved vurderingen lægges vægt på forholdets grovhed, og den tid, der er forløbet, siden det strafbare forhold blev begået, samt hensynet til skyldneren. Se endvidere ovenfor under pkt. 3.2.

Der henvises i øvrigt til skatteministerens svar på spørgsmål 19 - 29 vedr. lovforslag nr. L 20 om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Særligt vedrørende studiegæld

Skatteministeren har til spm. 22, 28 og 30 (L 20 om inddrivelse af gæld til det offentlige) om hvorvidt den foreslåede § 13, stk. 6, vil blive brugt lempeligt i forhold til studiegældssager svaret, at det ikke vil indgå i en vurdering om eftergivelse efter § 13, stk. 6 om skyldner ville kunne have fået bevilget eftergivelse efter reglerne om eftergivelse af studiegæld, hvis reglerne fortsat havde været gældende. Det vil ikke i sig selv være et forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, at der er tale om studiegæld, og at der er gået mere end 15 år siden ansøger afsluttede sin uddannelse. Forhold som gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation vil imidlertid indgå i vurderingen efter § 13, stk. 6. Gældens størrelse, afviklingsperiodens længde sammenholdt med skyldnerens situation vil således kunne indgå i vurderingen. Det er vurderingen, at § 13, stk. 6 i højere grad end de tidligere regler, vil kunne imødekomme det eftergivelsesbehov, der antages fortsat at være for det - set i forhold til det samlede antal studielåntagere - relativt begrænsede antal skyldnere, der har statsgaranterede studielån. SU-lån (statslån) vil også kunne eftergives efter § 13, stk. 6 i det omfang sociale eller andre forhold i særlige grad taler for eftergivelse. Ved ophævelse af reglerne om eftergivelse af studiegæld fjernes kravet om, at ansøgning om eftergivelse først kan behandles 9 år efter, at uddannelsen er afsluttet, og kravet om en 15-årig tilbagebetalingsperiode. Det vil indebære, at det bliver muligt på et tidligere tidspunkt end det er tilfældet med de gældende regler, at finde en eftergivelsesløsning for de personer, der opfylder betingelserne for eftergivelse.