Sædvanligvis er der i fast ejendom tinglyst flere rettigheder med prioritetsstilling efter hinanden.

Der er som udgangspunkt ikke oprykningsret forbundet med tinglyste pantebreve, medmindre dette er aftalt i pantebrevet, jf. TL § 40, stk. 3, 1. pkt.

Bestemmelsen i § 40, stk. 3, 1. pkt., om aftalt ("ordinær") oprykning fremstår som en undtagelse til hovedreglen i lovens § 40, stk. 1, 1. pkt., hvorefter ejeren af den faste ejendom, såfremt en tinglyst panteret helt eller delvist ophører eller ikke er gyldigt stiftet, uanset modsat aftale med en efterstående panthaver eller andre har ret til - enten straks eller senere - at besætte den således ledige plads (der betegnes "ejerpant") med en ny panteret, medmindre han ved ophøret eller senere giver afkald på denne ret.

Ejerpant kan således eksempelvis opstå, ved at et pantebrev indfries før tid, uden at det aflyses. Det kan i stedet af ejendommens ejer enten beholdes eller anvendes til fornyet pantsætning.

Hvis en panteret, der ikke står på sidstepladsen, aflyses, kan den faste ejendoms ejer i stedet for straks at besætte den således ledige plads med en ny panteret få noteret i tingbogen, at den tidligere panteret nu tilkommer ham. Dette gælder dog ikke i det omfang, der er aftalt ("ordinær") oprykningsret for en efterstående panteret. Hvis notering ikke er sket - selv om det havde været muligt - rykker de efterstående berettigede (eksempelvis panteret, udlæg og ejerpant) "ekstraordinært" op i den ledige plads.

Tinglyst panteret i fast ejendom kan indfries ordinært eller ekstraordinært.

Er der tale om en ordinær, forud fastsat indfrielse, og har de efterstående panterettigheder oprykningsret, rykker disse op på den ledige plads, jf. § 40, stk. 3, 1. pkt. En ordinær oprykning skal med andre ord være "forudberegnelig". Oprykning finder derfor ikke sted, når der på forprioriteten betales ejerskifteafdrag. Ved betaling af sådanne ejerskifteafdrag opstår der i stedet et ejerpant. Forudberegneligheden skal fremgå af det foranstående pantebrev, som indfries eller afdrages ordinært. Det skal således fremgå af vilkårene i det foranstående pantebrev, hvornår betaling af afdrag eller fuld indfrielse af pantebrevet skal ske. Det er ikke nok, at aftalen herom findes i et underliggende retsforhold mellem pantebrevets parter. Det betyder, at oprykning i reglen er udelukket, når den foranstående gæld er sikret ved et ejerpantebrev eller et skadesløsbrev, medmindre disse selv undtagelsesvist indeholder en bestemmelse om, at hele den indestående gæld forfalder til betaling på en bestemt dato.

Oprykning vil ikke være muligt efter et foranstående udlæg, medmindre der undtagelsesvist under fogedforretningen er truffet en aftale om et bestemt tidspunkt for udlæggets indfrielse, og dette fremgår af tingbogen.

Oprykning sker kun, såfremt der rent faktisk betales afdrag på eller sker indfrielse af forprioriteten.

Der kan som følge af oprykning opstå brudte prioriteter. Hvis de to første prioriteter kaldes P1 og P2, og P2 ikke har oprykningsret efter P1, vil et på tredjepladsen sig befindende pantebrev, P3, der har fået tilsagt oprykningsret, jf. § 40, stk. 3, i forbindelse med ordinære, forudberegnelige afdragserlæggelser på P1, rykke forbi P2 og op i den plads, der bliver ledig i P1, ligesom P3 rykker op i den plads, der bliver ledig i forbindelse med en forudberegnelig afvikling af P2. Oprykningen vil dog ske til den bedst mulige plads, dvs. først forbirykning og dernæst "indrykning" i P2.

Er der tale om ekstraordinær indfrielse, dvs. før tiden, eller har de efterstående panterettigheder ikke oprykningsret, opstår der en ledig plads ("ejerpant") i prioritetsrækken. Der kan ikke foretages udlæg eller anden form for tvangsfuldbyrdelse mod denne plads i rækken, som ikke står på sidstepladsen, idet ejeren som sagt efter TL § 40, stk. 1, 1. pkt., har ret til at forbeholde sig den ledige plads til tinglysning af anden panteret, enten i forbindelse med indfrielsen eller senere.

I det omfang forprioriteten dækker over et ejerpant, sker der ikke oprykning. Såfremt et efterstående pantebrev gyldigt har tillagt sig oprykningsret efter det tidligere pantebrev, hvis ekstraordinære indfrielse har skabt et ejerpant, kan ejeren benytte ejerpantet til at indsætte et ombytningspantebrev, der således får samme prioritet som det tidligere, nu indfriede pantebrev. Det er dog en betingelse for denne ombytningsret, at vilkårene om betaling af afdrag eller indfrielse ikke må stille den med oprykningsret udstyrede efterpanthaver ringere end det tidligere forpantebrev. Hvis ombytningspantebrevet skal afvikles hurtigere end det tidligere pantebrev, sker der oprykning i overensstemmelse med vilkårene i ombytningspantebrevet.

Selv om ejerpantet udnyttes til at etablere et nyt låneforhold, efter at pantefogeden har foretaget udlæg i ejendommen, skal udlægget således respektere det nye lån.

Ejendommens ejer kan også disponere over ejerpantet til at etablere sikkerhed for gæld til myndigheden, men det må da ske i form af enten et pantebrev eller et ejerpantebrev, der håndpantsættes til myndigheden. Det skyldes, at udlæg som sagt ikke kan besætte et ejerpant, idet et i en fast ejendom foretaget udlæg altid får prioritet på sidstepladsen i prioritetsordenen, dvs. på pladsen efter den sidst effektivt sikrede gæld.