Indhold

►Dette afsnit beskriver regler for at opgøre og betale PAL-skat i forbindelse med skattepligtens ophør.◄

►Afsnittet indeholder◄

  • Regel
  • Renteberegning (PAL § 24, stk. 2)

Regel

►Når skattepligten for de skattepligtige, der er nævnt i PAL § 1, stk. 2, ophører, skal pensionsinstituttet sende endelig opgørelse til SKAT af: ◄

    • beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt
    • PAL-skatten for det løbende indkomstår og for indkomståret før, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette.  
  • ~►Pensionsinstituttet skal sende opgørelsen til Skattecenter Maribo, Brovejen 15A, 4930 Maribo. ◄►Pensionsinstituttet skal betale skyldige skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter PAL § 24, stk. 2 samtidig med at det sender opgørelserne til SKAT.   ◄

►Indberetning og betaling skal ske i danske kroner.◄

►Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for skattepligtens ophør for et beløb svarende til handelsværdien på ophørstidspunktet◄.

Frist

►Pensionsinstituttet skal sende opgørelsen senest 3 måneder efter ophør af skattepligt. ◄

Renteberegning (PAL § 24, stk. 2)

►Af den beregnede endelige PAL-skat for indkomståret før beregnes der renter fra den 20. februar i det løbende indkomstår, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i PAL § 27, stk. 5, for det løbende indkomstår.   ◄

►Betaler pensionsinstituttet skatten for sent, skal pensionsinstituttet dog kun beregne renten til den sidste rettidige indbetalingsdag. Bliver PAL-skatten betalt rettidigt for det løbende indkomstår beregnes der ikke renter. Hvis pensionsinstituttet  ikke betaler PAL-skatten inden udløbet af 3-månedersfristen, skal der beregnes renter efter PAL § 28 til betaling sker. ◄

Se også

►Om renter efter PAL § 27, stk. 5 se afsnit D.2 Kontrol og ændring af opgørelsen og om renter efter PAL § 28 se afsnit D.3 Morarenter◄.