I afsnittet beskrives hvorledes afgiften beregnes, hvis beløbet som afgiften skal beregnes af, er angivet i fremmed valuta.

Afsnittet indeholder

  • Regel
  • Omregning af EURO
  • Omregning af anden fremmed valuta 

Regel

 

Er grundlaget for afgiftens beregning - det vil sige enten forsikringssummen eller forsikringspræmien - angivet i fremmed valuta, skal der ved afgiftens beregning ske en omregning heraf til danske kroner. Er det afgiftspligtige beløb angivet i EURO, kan der vælges mellem to omregningskurser. Dette fremgår af STEMPAL § 13.  

 

Omregning af EURO

 

Ved omregning af EURO til danske kroner skal én af følgende omregningskurser benyttes:

 

  • Nationalbankens officielle middelkurs ved policens udstedelse
  • den ved policens udstedelse gældende toldkurs  

Se STEMPAL § 13 stk. 1 og 2.

Bemærk: Forsikringsselskabets valg af omregningskurs er bindende for en periode på 2 år. Se § 13 stk. 2, sidste pkt. 

Omregning af anden fremmed valuta

Når beløbet hvoraf afgiften skal beregnes ikke er fastsat i EURO, men i anden fremmed valuta, skal Nationalbankens officielle middelkurs for den pågældende valuta anvendes ved omregningen. Dette fremgår af STEMPAL § 13 stk.1.