Forord Afgift af affald fremgår af lov om afgift af affald og råstoffer, lovbekendtgørelse nr. 1165 af 27. november 2006, se nedenstående oversigt.
Affaldsafgiften blev indført i 1987 med det formål at begrænse affaldsmængderne og øge incitamentet til genanvendelse.
Affaldsafgiften er en national afgift, der ikke er EU-harmoniseret. Den miljømæssige regulering af affald er karakteriseret ved et tæt samspil mellem EU-regulering og national regulering.
De overordnede rammer og principper skitseres i EU-reguleringen, og den væsentligste retsakt er direktivet om affald - affaldsrammedirektivet (direktiv 75/442/EØF som ændret ved direktiv 91/156/EØF).
Direktivet fastslår det behandlingshierarki, som affaldsafgiftsloven er bygget op efter, dvs. at affaldsforebyggelse er højest prioriteret. Herefter følger genanvendelse, dernæst forbrænding med energiudnyttelse, og endelig skal det affald, der ikke kan behandles på anden måde, deponeres.
Affaldsrammedirektivet er i Danmark bl.a. gennemført i Miljøbeskyttelsesloven (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 af lov om miljøbeskyttelse)samt affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse om affald nr. 1634 af 13. december 2006).
Lovændringer mv.Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:
Lov nr. |
Dato |
Ændring |
674 |
13.07.1994 |
Lovbekendtgørelse |
1223 |
27.12.1996 |
Dødsboskifteloven og dødsboskatteloven |
1224 |
27.12.1996 |
Ændringer i afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse. Afgift af kalk |
335 |
10.05.1997 |
Lovbekendtgørelse |
1098 |
29.12.1997 |
Klagestrukturen |
1099 |
29.12.1997 |
Ophævelse af genanvendelsesvirksomheders adgang til kompensation for affaldsafgiften mv. |
1107 |
29.12.1997 |
Afgift af fossile brændsler og biomasser |
570 |
03.08.1998 |
Lovbekendtgørelse |
1034 |
23.12.1998 |
Afgiftsforhøjelse |
380 |
02.06.1999 |
Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse |
165 |
15.03.2000 |
Opkrævningsloven |
359 |
22.05.2000 |
Afgiftsfritagelse i forbindelse med forebyggelse af BSE |
1029 |
22.11.2000 |
Afskaffelse af hæftestraf |
1295 |
20.12.2000 |
Afgiftsforhøjelse |
487 |
07.06.2001 |
Afgiftsfritagelse i forbindelse med forebyggelse af BSE |
1057 |
17.12.2002 |
Ændring af bl.a. afgiftspligtigt vareområde og reglerne for mellemdeponering af forbrændingsegnet affald |
127 |
27.02.2004 |
Bl.a. forlængelse af afgiftsfritagelse for deponering af aske og slagger fra forbrænding af kød- og benmel |
325 |
18.05.2005 |
Indsættes henvisning til strfl. § 289 i § 33, stk. 3 |
428 |
06.06.2005 |
Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen |
1408 |
21.12.2005 |
Afgiftsændring for bentonit, cement og dolomit- og magnesiumkalk samt afgiftsgodtgørelse ved eksport |
512 |
07.06.2006 |
Fritagelse fra affaldsafgift for forbrænding af fiberfraktioner, der stammer fra afgasning og separering af husdyrgødning |
515 |
07.06.2006 |
Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen |
1165 |
27.11.2006 |
Lovbekendtgørelse |
529 |
17.06.2008 |
Fritagelse i forbindelse med cementproduktion*) | *) Lovændringen sættes først i kraft, når EU Kommissionen har godkendt ændringen. |