Rimelighedsvurdering af honorarkravetUdgangspunktet er, at oplysningerne om udgifterne til behandlingen af sagen, herunder honoraret til den sagkyndige, er korrekte og rimelige og kan lægges til grund ved behandlingen af ansøgningen.

Finder SKAT imidlertid anledning til at undersøge rimeligheden af størrelsen af den sagkyndiges honorarkrav, indgår der flere momenter i rimelighedsvurderingen. Det drejer sig om

• sagens karakter, genstand og kompleksitet,
• størrelsen af honorartimesatsen sammenholdt med en gennemsnitlig timesats inden for den pågældende branche
• er der ydet specialistbistand
• antallet af timer, der er anvendt
• sagens resultat og
• sagens eventuelle vidererækkende betydning for andre skatte- og afgiftspligtige eller for samme skatte- eller afgiftspligtige for samme eller andre år.

I sager, som den skatte- eller afgiftspligtige vinder fuldt ud eller i overvejende grad, må der tages hensyn til, at det forhold, at sagen vindes af den skatte- eller afgiftspligtige, netop udgør en selvstændig parameter for advokaters salærfastsættelse. Endvidere må der tages hensyn til, at andre ikke-målelige forhold kan influere på honorarstørrelsen, fx sagens kompleksitet og karakter i øvrigt.

I sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige har antaget en sagkyndig med stor specialviden på området, må man acceptere et honorar, som ligger over den gennemsnitlige timesats.

SKAT kan udøve et skøn, hvis honorartimesats og antal timer ikke findes rimeligt. De gennemsnitstimesatser, der kan udledes af de redegørelser, som SKAT årligt afgiver til Folketinget om den udgiftsmæssige udvikling mv. i de sager, hvortil der kan ydes godtgørelse, kan anvendes. Se SKM2008.115.VLR.

Til brug for behandlingen af spørgsmålet om størrelsen af udgifterne til sagens behandling kan SKAT indhente en supplerende udtalelse fra den klageinstans, hvor sagen har været behandlet.

Yderligere dokumentationDet fremgår af § 4 i bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005 at SKAT til brug for behandlingen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse kan anmode den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige om yderligere oplysninger.

De yderligere oplysninger som SKAT evt. kan indkalde, for at få sagen belyst tilstrækkeligt, er fx timesagsregnskab og klagen.

Juridiske redegørelserDerimod kan SKAT ikke kræve at den sagkyndiges juridiske redegørelser, der er omfattet af tavshedspligt bliver udleveret. Se SKM2008.216.SKAT

• at foretage en rimelighedsvurdering af godtgørelseskravet og derefter skønsmæssigt fastsætte det godtgørelsesberettigede beløb.
• at forelægge godtgørelseskravet for den relevante brancheorganisation.

Indhentes udtalelser fra den sagkyndiges brancheorganisations klagenævn, kan der i overensstemmelse med de almindelige partshøringsregler i forvaltningsloven ikke træffes afgørelse om godtgørelsesspørgsmålet, uden at der forinden har været givet den sagkyndige/den skatte- eller afgiftspligtige adgang til at kommentere dette nævns udtalelse.

Såvel Advokatrådet som Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen Registrerede Revisorer behandler forespørgsler fra told- og skatteforvaltningen om rimeligheden af størrelsen af deres medlemmers honorarer.

For så vidt angår advokatsalærer skal forelæggelsen ske for kredsbestyrelsen i den advokatkreds, hvor den pågældende advokat eller advokatselskabet har sit kontor efter retsplejelovens § 146. Kredsbestyrelsens afgørelse kan ifølge retsplejelovens § 147 indbringes for Advokatnævnet inden 4 uger efter, at kredsbestyrelsens afgørelse er meddelt parterne. SKAT bør derfor vente med at træffe endelig afgørelse om godtgørelsesspørgsmålet, til en eventuel klagebehandling ved Advokatnævnet er afsluttet.

For så vidt angår revisorhonorarer skal forelæggelsen ske for de respektive revisororganisationers responsumudvalg.

Sagsbehandlingstiden ved brancheorganisationernes klagenævn kan variere meget alt efter hvor godt, sagerne er oplyst. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved kredsbestyrelsen og Advokatnævnet er godt et år.

Hvis en brancheorganisations klagenævn mener, at honoraret har været for stort, eller SKAT af andre grunde mener, at honoraret har været for stort, kræves det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb tilbagebetalt fra den skatte- eller afgiftspligtige, jf. SFL § 57, stk. 4, 1. pkt. Tilsvarende gælder, hvis SKAT ikke kan anerkende størrelsen af andre udgifter til sagens behandling, fx rejseomkostninger eller udgifter til indhentelse af en sagkyndig erklæring.

Et eventuelt krav om tilbagebetaling af beløbet fra den skatte- eller afgiftspligtige sker uden beregning af renter,medmindre renterne er pålagt i en kendelse fra klagenævnet eller ligende.

Den skatte- eller afgiftspligtige kan påklage SKATs afgørelse om tilbagebetaling af det udbetalte godtgørelsesbeløb til Landsskatteretten og eventuelt indbringe spørgsmålet for domstolene.

StikprøvekontrolI den daglige administration af ordningen kan desuden indgå stikprøvekontroller og sammenlignende undersøgelser til at afgøre, om et honorarkrav er rimeligt. Stikprøvekontrollerne vil kunne give SKAT et indtryk af, om ordningen medfører en væsentlig stigning i størrelsen af de fastsatte honorarer. Ligeledes kan honorarerne i de sager, i hvilke den skatte- eller afgiftspligtige er berettiget til en godtgørelse på 100 procent, sammenlignes med honorarerne i de sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige kun er berettiget til en godtgørelse på 50 procent. Niveauet vil desuden kunne sammenlignes med det tilsvarende niveau mellem disse sager under den tidligere gældende ordning. Se nærmere om stikprøvekontrollerne og de sammenlignende undersøgelser under afsnit K.8.

PrøveintensitetDet er ved loven forudsat, at intensiteten af SKATs behandling af honorarspørgsmålet bliver større end efter de før 17. januar 2002 gældende regler i sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige får fuldt medhold eller medhold i overvejende grad og derfor kan få fuld godtgørelse. I sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige ikke opnår overvejende medhold, er intensiteten af behandlingen af honorarspørgsmålet den samme som efter de hidtil gældende regler.