Skatteforvaltningen har adgang til at indhente oplysninger om omsætning eller udveksling af ydelser mellem bestemte erhvervsdrivende.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Omsætning og arbejder
• Produktions-, indkøbs- og salgsforeninger
• Tavshedspligt
• Oplysningernes nødvendighed og tilgængelighed
• Hvem skal modtage anmodningen
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Regel

Efter SKL § 58, stk. 1, er en erhvervsdrivende oplysningspligtig om den omsætning, virksomheden har haft med eller formidlet for andre navngivne erhvervsdrivende, og de arbejder, virksomheden har udført for eller ladet udføre hos andre navngivne erhvervsdrivende.

Oplysningspligten er udtømmende angivet i SKL § 58, stk. 1-3.

SKL § 58 er en videreførelse af den tidligere gældende skattekontrollovs § 8 C om, at selvstændigt erhvervsdrivende, herunder mæglere og auktionsholdere, er oplysningspligtige om den omsætning, de har haft eller formidlet med andre erhvervsdrivende.

Selv om mægler og auktionsholder ikke nævnes særskilt, er der ikke tilsigtet en ændring i forhold til gældende ret.

 

Omsætning og arbejder

Der kan kræves oplysninger om arten af omsætningen eller arbejdets karakter, omsatte varemængder, vederlagets størrelse, tidspunktet for omsætningen eller arbejdets udførelse og om, hvornår og hvordan vederlaget er erlagt.

Oplysningspligten er begrænset til at omfatte den indbyrdes omsætning eller udveksling af ydelser, hvor der leveres et stykke arbejde mod betaling af erhvervsmæssig karakter. Dette kan også være en tjenesteydelse, f.eks. udlejning.

Oplysningspligten efter SKL § 58 omfatter også pengeinstitutters indbyrdes omsætning.

Der er tale om omsætning af varer fra råstof til endeligt produkt. Omsætning omfatter f.eks. også salg af fast ejendom.

Oplysninger kan kræves for en nærmere angivet periode og med oplysning om mellemværendets størrelse ved begyndelsen og slutningen af perioden. Oplysningspligten efter SKL § 58 kan også omfatte kontant salg.

Arbejder, virksomheden har udført for eller ladet udføre hos andre navngivne erhvervsdrivende, er omfattet af bestemmelsen.

Oplysningspligten vedrørende omsætning mellem erhvervsdrivende gælder både den erhvervsmæssige omsætning og den omsætning, der vedrører den erhvervsdrivendes privatsfære, (den erhvervsdrivendes private forbrug).

Oplysninger om omsætning med ikke erhvervsdrivende kunder er derimod ikke omfattet.

Det er ikke kun den direkte omsætning mellem to eller flere erhvervsdrivende, men også omsætning, som den pågældende som led i sin virksomhed har formidlet for andre, der skal oplyses. Mæglere og auktionsholdere og lignende erhvervsdrivende skal derfor også give oplysninger efter bestemmelsen.

I modsætning til de oplysninger, som kan kræves efter SKL § 53, vil oplysninger efter SKL § 58 kunne forlanges, uanset om de umiddelbart er tilgængelige i den erhvervsdrivendes virksomhed. Oplysningspligten kan således forlanges efterkommet, selv om oplysningerne ikke fremgår direkte af vedkommendes regnskab, men f.eks. kun kan fremskaffes ved gennemgang af bilag, udarbejdelse af oversigter m.v.

Produktions-, indkøbs- og salgsforeninger

SKL § 58, stk. 3, fastsætter, at for produktions-, indkøbs- og salgsforeninger og lignende erhvervsorganisationer omfatter oplysningspligten også organisationernes mellemværende med deres erhvervsdrivende medlemmer.

SKL § 58 er som sagt en videreførelse af den tidligere SKL § 8 C, 1. pkt., 2. led, med den ændring, at mellemværendet alene gælder erhvervsdrivende medlemmer.

Både inden for fiskeri og landbrug eksisterer der f.eks. andelsselskaber, hvor medlemmerne, som enten er selvstændige fiskere eller gårdmænd, leverer råvarer til en produktionsvirksomhed, som er ejet af medlemmerne i fællesskab. Typisk aftager produktionsvirksomheden varerne til en aftalt mindstepris, og eventuelle overskud kan udbetales som bonus.

En forbrugsforening, hvor medlemmerne ikke er erhvervsdrivende, skal således ikke give oplysninger om det enkelte medlems forbrugskonto.

Bemærk

Det er en forudsætning, at både den, der afkræves oplysninger, og den, der kræves oplysninger om, er erhvervsdrivende.

Såfremt de ønskede oplysninger vedrører ikke identificerbare fysiske eller juridiske personer, vil Skatteforvaltningen skulle indhente en godkendelse fra Skatterådet, jf. SKL § 62.

Efter SKL § 62, stk. 2, kan Skatterådet bestemme, at der kan forlanges tilsvarende oplysninger med hensyn til mellemværender med ikke navngivne erhvervsdrivende. Se afsnit A.C.2.1.3.2.7.

Tavshedspligt

Erhvervsdrivende, der er pålagt en særlig tavshedspligt i kunde- eller klientforholdet, er ikke undtaget for pligten til at udlevere regnskabsmæssige oplysninger til brug for krydsrevision, når der er tale om revision af den pågældendes erhvervsmæssige relationer med andre identificerbare erhvervsdrivende. Der kan f.eks. være tale om pengeinstitutters forbindelse med hinanden eller rådgivere i et interessentskab.

Bestemmelsen kan imidlertid ikke anvendes til at få oplysninger fra advokater eller andre rådgivere om deres erhvervsdrivende klienters forhold, når der alene er tale om en rådgiver/klient relation. Såfremt Skatteforvaltningen ønsker sådanne oplysninger, skal bestemmelserne i skattekontrolloven om finansielle virksomheders og advokaters oplysningspligt eller den generelle oplysningspligt finde anvendelse. Se afsnit A.C.2.1.3.2.4 Finansielle virksomheders oplysningspligt og A.C.2.1.3.2.5 Advokaters oplysningspligt.

Oplysningernes nødvendighed og tilgængelighed

Oplysningerne skal være nødvendige for skattekontrollen. Se SKL § 58, stk. 4. Kravet om nødvendighed omfatter et krav om væsentlighed og proportionalitet. Heri ligger, at indgrebet skal være egnet til og nødvendigt for at opnå det tilsigtede mål.

I tilfælde, hvor det viser sig vanskeligt for den erhvervsdrivende at fremskaffe oplysningerne, skal der konkret tages hensyn hertil ved vurderingen af oplysningernes væsentlighed for ligningen eller kontrollen. Se mere om væsentlighed og proportionalitet i afsnit A.C.2.1.1.1.

Oplysninger efter SKL § 58 kan som udgangspunkt kræves, uanset det besvær oplysningspligten medfører. Denne praksis støttes på en højesteretsdom (UfR 1960.332 HRD), hvor et slagteri blev pålagt at give oplysninger om navngivne kunders omsætning med slagteriet, uanset slagteriets regnskabssystem - der i øvrigt var fuldt forsvarligt - var opbygget således, at pligten medførte en betydelig arbejdsbyrde for slagteriet.

Skatteforvaltningen vil skulle foretage en konkret afvejning af det samfundsmæssige hensyn over for de byrder, som den oplysningspligtige vil blive pålagt i forbindelse med fremskaffelse af oplysningerne. Oplysningerne skal være væsentlige for en korrekt skatteansættelse, og oplysningerne må ikke kunne tilvejebringes med mindre indgribende midler.

Begrundelse

Skatteforvaltningen vil skulle begrunde en anmodning om udlevering af oplysninger under hensyntagen til Skatteforvaltningens tavshedspligt om den enkelte skattepligtiges forhold.

Hvem skal modtage anmodningen

En anmodning om oplysning skal rettes til bestyrelsen i eller øverste daglige ledelse hos pågældende erhvervsdrivende, hos foreningen m.v.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser mv. på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
UfR 1960.332 HRD	Et slagteri blev pålagt at give oplysninger om navngivne kunders omsætning med slagteriet, uanset at slagteriets regnskabssystem - der i øvrigt var fuldt forsvarligt - var opbygget sådan, at pligten medførte en betydelig arbejdsbyrde for slagteriet.