Parter
Anklagemyndigheden
Mod
T
Afsagt af byretsdommer
Jens Lind
Sagens oplysninger
T er tiltalt for overtrædelse af
bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014 om registrering af køretøjer § 117, stk. 3, jf. § 87, stk. 1 og stk. 2,
ved den 11. januar 2016 på Fyn at have undladt at mærke siderne på varebil reg. nr. ...Q der har en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons og er registreret udelukkende til erhvervsmæssig brug med Ts virksomhed G1 som registreret ejer og bruger - med oplysninger om virksomhedens navn og logo samt virksomhedens cvr. nr.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har været indkaldt til et retsmøde, men er udeblevet uden at oplyse om en lovlig grund.
Tiltalte anses derfor for at have tilstået forholdet, jf. retsplejelovens § 897, stk. 1, nr. 1.
Herefter, og da sagens omstændigheder ikke taler imod det, dømmes tiltalte i overensstemmelse med anklageskriftet.
Straffen fastsættes til en bøde på 5.000 kr., jf. bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014 om registrering af køretøjer § 117, stk. 3, jf. § 87, stk. 1 og stk. 2.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Tiltalte T skal betale en bøde på 5.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 8 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.