Der kan bevilges fuldstændig toldfritagelse for følgende varer, der importeres til midlertidig anvendelse i EU's toldområde:

  • lyd-, billede- eller datamedier, der leveres gratis med henblik på
    • demonstration forud for markedsføring, eller
    • at blive anvendt til lydindspilning, eftersynkronisering eller reproduktion
  • materiale, der udelukkende anvendes i reklameøjemed, herunder transportmidler, som er specielt udstyret til dette formål.

Se DF art. 225.

Eksempler

Som eksempler på materiale, der kan anses for udelukkende at blive anvendt i reklameøjemed, kan nævnes følgende varer: 

  • Materiel, der er bestemt til udstilling i kontorer, tilhørende repræsentanter eller korrespondenter udnævnt eller udpeget af officielle nationale turistorganisationer, eller i andre kontorer godkendt af toldmyndighederne i den medlemsstat, hvortil den midlertidige import finder sted, i form af
    • Billeder
    • Tegninger
    • Indrammede fotografier
    • Forstørrelser af fotografier
    • Kunstbøger
    • Malerier
    • Stik eller litografier
    • Skulpturer
    • Vægtæpper
    • Andre lignende kunstgenstande
  • Udstillingsmateriel (udhængsskabe, holdere og lignende genstande), herunder elektriske eller mekaniske apparater, der er nødvendige for brugen heraf
  • Dokumentarfilm, plader, indspillede lydbånd og andre lydoptagelser, der skal anvendes ved gratis forestillinger, med undtagelse af sådanne, som har et kommercielt, reklamemæssigt sigte, og sådanne, som normalt kan købes i den medlemsstat, hvor varen er midlertidigt importeret
  • Flag i rimelige mængder
  • Miniaturemodeller, lysbilleder, klichéer, negativer
  • Prøver på nationale kunsthåndværksprodukter, folkedragter og andre lignende folkemindeeksempler i rimelige mængder.