Afgrænsningen af disse selvstændige skattesubjekter overfor sammenslutninger uden selvstændig skattepligt (interessentskaber, kommanditselskaber, partrederier m.v.), hvor skattepligten i stedet påhviler hver enkelt deltager, kan være vanskelig at foretage, da interessentskaber kan fremtræde med en organisation, der på et eller flere punkter ligner foreningers organisation.
Af væsentlig betydning for denne sondring er sammenslutningens vedtægter
og hensigten med dens virksomhed under hensyn til dens selvstændighed i forhold
til de enkelte deltagere, men herudover kan nedennævnte forhold være af
betydning for bedømmelsen. Det bemærkes, at ingen enkelt af disse kan
være ubetinget afgørende. ►Se desuden Skattedepartementets udtalelse i TfS 1984, 434 DEP (Skd. 71.123).
◄
For interessentskab taler: |
For
selvstændig skattepligtig forening taler: |
|
|
Den enkelte deltager hæfter personligt (og
solidarisk) for sammenslutningens forpligtelser. |
Den
enkelte deltager hæfter kun med sit indskud (kontingent). |
|
|
Få deltagere. |
Mange
deltagere. |
|
|
Deltagerne er de samme under hele interessentskabets
levetid. |
Deltagerkredsen skifter, således
at nogle deltagere afløser andre. |
|
|
Der kræves énstemmighed blandt deltagerne
til alle væsentlige beslutninger. |
Sammenslutningen
styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt
bestyrelse. |
|
|
Optagelse af ny deltager betragtes som stiftelse
af nyt interessentskab. |
Optagelse af nye deltagere
(medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemsadgangen helt fri.
|
|
|
En deltagers udtræden betragtes som opløsning
af det bestående og stiftelse af nyt interessentskab. Den udtrædende har
krav på en ideel anpart af interessentskabets aktiver, således at opløsningen
medfører skifte (formuerealisation). |
En
deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen
og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue. |
|
|
Sammenslutningen har et rent erhvervsmæssigt
formål. |
Sammenslutningens overordnede formål
er af ideel karakter. En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme
af det ideelle formål. |
►I TfS 2000, 455 LR fandt Ligningsrådet, at et udenlandsk retssubjekt var omfattet af definitionen på en forening efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Ved vurderingen blev der særligt lagt vægt på medlemmernes manglende ejerstatus til kapitalen. Et eventuelt overskud skulle ikke fordeles i forhold til den af medlemmerne indskudte kapital. Ifølge vedtægterne skulle et likvidationsprovenu ved opløsning ikke tilgå medlemmerne, men i stedet uddeles til velgørende institutioner. Endvidere var det bl.a. afgørende for, at der overhovedet forelå et selvstændigt skattesubjekt, at formuen var uigenkaldeligt udskilt fra stifterens rådighed, og at subjektet havde en selvstændig ledelse adskilt fra den oprindelige stifter eller dennes nærtstående.
I TfS 1999, 419 HRD◄
en sammenslutning, der blev benævnt interessentskab, i stedet anset for en
forening omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Det blev tillagt vægt, at
sammenslutningens formål ikke var erhvervsmæssigt men af ideel karakter,
ligesom vedtægterne indeholdt en række bestemmelser, som var atypiske
for interessentskaber og samejeforhold. Det var især bestemmelser om, at nye
interessenter kunne optages ved almindelig flertalsbeslutning, at interessenterne
ved udtræden som altovervejende udgangspunkt ikke havde ret til nogen andel
af formuen, ligesom interessenterne på tidspunktet for opløsning af interessentskabet
alene havde krav på at få udbetalt et beløb svarende til deres oprindelige
indskud, idet et eventuelt overskud skulle bortgives til en selvejende institution.
Sammenslutningen havde endvidere haft en uformelt skiftende deltagerkreds. ►Om afgrænsningen af interessentskaber overfor aktieselskabslignende selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, se afsnit
S.A.1.2.
I
TfS 2000, 586 LSR påtænktes en andelsboligforening sammenlagt med en ejerlejlighedsforening.
Andelsboligforeningen måtte efter sine vedtægter anses for omfattet af
SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Efter sammenlægningen og den efterfølgende
ændring i andelsboligforeningens vedtægter havde andelsboligforeningen
imidlertid ændret karakter i en sådan grad, at den ikke længere var
et selvstændigt skattesubjekt omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, men
var en ejerlejlighedsforening, der efter sine vedtægter og i overensstemmelse
med § 2 i lov om ejerlejligheder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 647 af 25. juli 1995
(Ejerlejlighedsloven), alene var et administrationsfællesskab og et sameje.
Landsskatteretten bemærkede, at det i hvert fald var en forudsætning for
at anse den fortsættende forening for et selvstændigt skattesubjekt omfattet
af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, at vedtægterne for den fortsættende forening
på punktet vedrørende foreningens besiddelse af vuggestuelokaler samt
udlejning af disse afveg fra bestemmelserne i de for ejerlejlighedsforeninger fastsatte
normalvedtægter, jf. ejerlejlighedsloven § 7, således at foreningen
i denne relation efter vedtægterne udgjorde et selvstændigt skattesubjekt.
◄Der
findes en anden kategori af sammenslutninger, hvis manglende skattemæssige
selvstændighed skyldes, at selve sammenslutningen mangler den fornødne
fasthed, nemlig den informelle gruppe.
At skelne mellem på den ene side den informelle gruppe, som er uden skattemæssig
betydning, og på den anden side den skattepligtige forening er derfor et spørgsmål,
om den pågældende sammenslutning er tilstrækkelig fast organiseret.
Dette kommer i høj grad til at bero på et konkret skøn, da man som
mindstemål for, at der skal foreligge en forening, kun kan kræve, at en
flerhed af personer gennem en vis tid har præsteret en fælles formålsrettet
virksomhed under en fælles ledelse.Der
kan således ikke kræves gængse foreningsorganer (bestyrelse og generalforsamling),
skrevne vedtægter eller årsregnskab. Det er heller ikke en forudsætning,
at det til enhver tid kan dokumenteres, hvem der er medlemmer, eller nøjagtigt
hvor mange medlemmer, der er. Optagelse i Foreningsregisteret er ikke nødvendig.
At publikum eller myndighederne på forskellig måde anerkender sammenslutningen
som sådan, kan være et indicium for, at man bør betragte den som
en selvstændig skattepligtig forening.