Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 1. december 2000) --- |
SKM2001.334.ØLR | Modregning - rentetilskrivning (7. september 2001) |
|
Virksomheder med negativt afgiftstilsvar får udbetalt overskydende moms senest
3 uger efter, hvis angivelsen er modtaget rettidigt. Overskydende moms under 50
kr. udbetales ikke.
Hvis tilbagebetalingen skyldes en fejl i ►tidligere angivelser◄,
tilbagebetales beløbet også ►senest◄ 3 uger
efter, at virksomheden har gjort de statslige told- og skattemyndigheder opmærksom
på fejlen.
Hvis der ikke kan foretages kontrol af momsangivelsen på grund af virksomhedens
forhold (f.eks. ferielukning, bortrejse eller mangelfuldt regnskab), afbrydes udbetalingsfristen.
Udbetaling sker kun, hvis angivelser vedrørende tidligere momsperioder er modtaget.
Ved udbetalingen modregnes statens krav på moms og eventuelle renter for de
pågældende perioder, selv om momskravet ikke er forfaldent.
De statslige told- og skattemyndigheder har► indenfor det første år◄
mulighed for at afbryde 3-ugers fristen eller stille krav om sikkerhedsstillelse
for udbetaling af negativ moms, hvis det skønnes, at udbetalingen på det
foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab
indtil virksomhedens forhold er undersøgt, jf. P. 5.1.4.1.
Kravet om sikkerhedsstillelse er en alternativ mulighed. Den nærliggende risiko
for momstab vil især være aktuel i store og komplicerede sager.
Endelig kan udbetalinger som følge af negativt afgiftstilsvar tilbageholdes,
hvis virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse.